Nummerering af certifikater for fødevarer til Kina:
Alle typer fødevarecertifikater til Kina skal i fremtiden
nummereres som følger:
- DK - XXXX – 0000 – YYYY
- DK er ISO-koden for Danmark. ISO-koden skal altid påføres.
- XXXX er godkendelsesnummeret for virksomheden.
Godkendelsesnummeret kan indeholde op til 4 cifre. Hvis
godkendelsesnummeret er på mindre end 4 cifre angives kun det antal
cifre, som nummeret indeholder, der udfyldes ikke med 0.
- 0000000 serienummer, hvilket er det nummer på det ark
vandmærkepapir, som certifikatet er trykt på. Bemærk at dette
nummer indeholder 7 cifre og serienummeret skal være større end
2.000.000
- YYYY er årstallet.
- Godkendelsesnummeret skal være fra den virksomhed, der fysisk
afsender fødevarene.
- Såfremt der er tale om reeksport fra andre lande, må
godkendelsesnumre fra udenlandske virksomheder ikke indgå som
godkendelsenummer.
- Såfremt partiet afsendes fra en virksomhed/lager, som ikke har
noget godkendelsesnummer, skal der anvendes det postnummer, hvor
eksportvirksomheden er beliggende
Bemærk at der altid skal være bindesteg mellem de forskellige
grupper af numre som angivet ovenfor.
Eksport af fersk svinekød fra Danmark til Folkerepublikken
Kina:
Der har siden sommeren 2009 været krav om
forudanmeldelse/prænotifikation af alle forsendelser af fersk
svinekød til Kina. Forudanmeldelsen foretages af
Fødevarestyrelsen, den centrale myndighed i Danmark.
Forudanmeldelse fra Fødevarestyrelsen skal ske for partier, der
afsendes fra Danmark og foretages på baggrund af en separat
formular, som udfyldes af virksomheden og sendes til
Fødevarestyrelsen.
Information om certifikatet, tillægsattestationen og udfyldelse
heraf finder du
her.
Formular til forudanmeldelse/prænotifikation La
23,0-2828
Bemærk, at La 23,0-2828 findes som side 3 i filen til La 23,0-1569
- Certifikat til brug for eksport af fersk svinekød til Kina. Ved
udfyldelse af certifikatet overføres oplysningerne automatisk til
La 23,0-2828. Notifikationsskemaet La 23,0-2828 er dog ikke en del
af certifikatet og skal udskrives på almindeligt hvidt papir.
Notifikationsskemaet skal ikke viftestemples og skal kun fremsendes
til Fødevarestyrelsen - det skal ikke med certifikatet til
importøren i Kina.
Udfyldte og afstemplede notifikationsskemaer indsendes i en e-mail
til Fødevarestyrelsen - på adressen
Kinanot@fvst.dk .
Notifikationerne skal ske efter nedenstående retningslinier,
således at både virksomheder, Fødevarestyrelsen og de kinesiske
myndigheder kan identificere de indsendte notifikationer.
Der må ikke tilføjes rettelser på notifikationen uden at disse er
afstemplede og underskrevne af embedsdyrlægen.
Retningslinjer for notificering
• Alle indsendte PDF-filer skal navngives med dato for
fremsendelse, autorisationsnr. og vandmærkenumre. Alle
oplysningerne skal være adskilt med komma.
• Et filnavn skal derfor eksempelvis være ”21-06-2011, DK-137,
2143542, 2143539, 2143551, 2143567, 2143876.pdf”
Dette for at sikre, at specifikke notifikationer senere kan
identificeres på – både af FVST og af de kinesiske
myndigheder.
• Notifikationer skal samles i så få dokumenter som muligt, således
at antallet af e-mails reduceres. Så vidt muligt samles
notifikationer fra en virksomhed for én dag i ét dokument, således
at hver virksomhed maks. sender fem-syv mails om ugen.
• Filer indsendes i sort/hvid-scan. Farvescan er fylder ti gange så
meget som sort/hvid, er unødvendige og der kan ikke samles så mange
notifikationer i én mail – det betyder samtidig, at notifikationer
fylder uhensigtsmæssigt meget i postkassen hos modtageren – de
kinesiske myndigheder.
Gennotificeringer
• Anmodning om gennotificeringer skal indsendes til kinanot@fvst.dk.
Gennotificeringer bliver samlet sammen og sendt afsted i samlede
mails til de kinesiske myndigheder to-tre gange om ugen.
• I e-mailens emnelinje OG selve e-mailens tekst skal indgå ordet
”Gennotificering”. Dette bør stå først. Et filnavn skal derfor
sammensættes således: ”Gennotificering, dato for oprindelig
notificering, godkendelsesnr., vandmærkepapirnummer” F.eks.:
”Gennotificering 21-06-2011, DK-137, 2143542”
• Vær opmærksom på, at der er seks timers tidsforskel på København
og Beijing. Dette betyder, at når vi er kommet i gennem alle
indsendte mails og har fået videresendt dem, er de ofte gået hjem i
Beijing. Det er derfor ikke altid muligt at få alting afsted, så
det ankommer samme arbejdsdag i Kina.
• Der er derfor ikke nogen grund til at blive ved med at gensende
den samme notifikation, blot fordi den ikke lige er modtaget i Kina
indenfor et døgn fra første afsendelse. Det giver bare anledning
til en yderligere sortering og forsinker processen!
Erstatningscertifikater
Når der udstedes et erstatningscertifikat, skal der samtidig
laves en notifikation på erstatningscertifikatet.
Notifikationen laves på samme måde som ved et nyt certifikat, dog
skrives i sidehovedet samme tekst, som på selve
ersatatningscertifikatet, således at det er tydeligt, hvilket
certifikat, der er gældende:
“This certificate replaces and cancels previous certificate no.
DK. __________ issued on (date) and covering the same
consignment".
PDF-filen navngives og indsendes som sædvanligt i forhold til
oplysningerne i det nye certifikat.
Da der er udstedt et nyt certifikat, er der IKKE tale om en
gen-notificering.
Siden er oprettet den 17. september 2010 og senest redigeret 15.
december 2011.