Vidste du at…

Hver femte elev mellem 11 og 15 år er overvægtig. det skyldes især dårlige kostvaner, at de ikke bevæger sig nok – og at de usunde fødevarer og drikkevarer er det letteste valg.

rigtig mange skoler har succes med at tilbyde eleverne salatbar. i opskriftsamlingen kan du bl.a. få inspiration til salatbarens indhold.

· ”Salatbaren er god, fordi eleverne selv kan vælæge, hvad de gerne vil have Det er bedre, at de får lidt, som de kan lide, end slet ingenting!” Bodil Andersen, Auning skole

· ”Eleverne elsker mad, de selv kan blande, som ristaffel eller pitabrød ” Nanna madsen, Køge Lille Skole

nogle skoler har en fast prispolitik, der øger salæget af frugt og grønt.

· ”Frugt og gulerødder sælges billigt, det skal de have råd til Frugt koster 2,50 kr og gulerødder 1 kr ” manal massri, marielyst skole, gladsaxe

· På øster skole i grenå sælges al frugt på skolen og i skolefritidsordningen for 1 kr stykket Det er skolebestyrelsen, der har besluttet, at frugten skal være så billig Skolen dækker underskuddet ved frugtsalæget

men også små regler og tricks kan få mere sundt og grønt over på tallerkenerne.

· ”De får salat og brød før kød – intet grønt, intet kød ” gitte Kruse, Sct Norberts skole, Vejle

· ”Hvis jeg koger brune og hvide bønner og så steger dem i soja og akaciehonning, vil eleverne gerne spise dem ” Nanna madsen, Køge Lille Skole

lyst til mad

Vidste du at…

• Hver fjerde elev i alderen 11-15 år ikke spiser morgenmad.
• drenge er bedre til at spise morgenmad end piger.
• lidt under halvdelen af eleverne i alderen 11-15 år hverken spiser frugt eller grønsager hver dag.
• piger er bedre til at spise frugt og grønsager hver dag end drenge.
• omkring hver tredje elev i alderen 11-15 år spiser slik, chokolade eller is mindst fem dage om ugen.
• elevernes forbrug af slik, chokolade, sodavand og is stiger med alderen.

emballage har stor betydning for, om maden ser appetitlig ud

Eleverne ”spiser med øjnene”, så det er vigtigt, at du vælæger emballage og service, hvor eleverne kan se maden, og hvor maden ikke bliver mast Det kan være en plastikboks med sort bund og gennemsigtigt låg Sort fremhæver farverne i maden, mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden

· ”Jeg oplever, at emballagebranchen lytter og er meget imødekommende og samarbejdsvillige i forhold til emballage m m ” Charlotte Pedersen, Årstidens Køkken, Haslev (ekstern leverandør)

påklædning signalerer professionalisme

Også dit eget udseende i kantinen har stor betydning for eleverne Brug gerne en form for kokkehue, skjorte og forklæde Det udstråler professionalisme og giver eleverne et positivt indtryk

· På toftevangsskolen i Ebeltoft er eleverne meget glade for at højælpe til, og det synes Anni Wich er positivt men der er nogle regler: ”Ingen, hverken elever eller lærere, kommer herind, uden de har vasket hænder og taget forklæde på ”

Samarbejde giver dig energi – opret et kantineudvalg

At indføre en sund madordning på skolen kan være en lang proces Derfor er det en god ide at etablere et kantineudvalg

med et kantineudvalg får du en række samarbejdspartnere at trække på I samarbejde kan I lave mad og måltidpolitik og informere om kantinens udbud, priser og åbningstider Informationerne kan lægges ud på intranettet til forældre og elever I udvalæget bør der være repræsentanter fra køkkenet, forældre, ledelse, lærere og elever Det kan også være en god ide at oprette en netværksgruppe med kantinepersonalet fra andre skoler

Sørg for at samarbejde med skoleledelsen, så du er sikker på dine arbejdsopgaver samt din position og opbakning på skolen Det højælper dig til at sige fra – og til at afgrænse dit job

På www altomkost dk, under materialer, kan I finde et idekatalog over, hvordan I kan gribe det an Søg efter mad og måltidpolitik i skoler

inddrag elever og lærere

Der er mange muligheder for at inddrage elever og lærere i forskellige opgaver omkring skolemaden

Her er forslag til, hvad du og lærerne kan samarbejde om:

• Multimedialæreren kan sammen med eleverne tage billeder af maden til skolens opslagstavler og hjemmesiden
• Naturfags- og biologilærerne kan inddrage kantinens funktion i timerne og f eks lære eleverne om ernæringsmærkning og varedeklarationer De kan også tage ud og kigge på de dyr og planter, vi spiser

· På Værebro skole i Bagsværd deltager eleverne i madlavningen Kantinen har derfor et samarbejde med faglærerne: I dansk læses opskrifterne igennem I matematik gennemgås opskrifternes mængder, så eleverne bliver bedre til hovedregning I biologi tager de mikrobiologiske prøver af f eks borde og klude til vækstforsøg

• Tal med hjemkundskabslæreren om at arbejde ud fra samme princip om sund mad, som kantinen gør De kan f eks prøve kantinens opskrifter

· På Auning skole er det kantinens politik, der gælder i skolekøkkenet Som skoleleder Karl Andersen siger: ”Det duer ikke, at de bager pandekager og får sukker og syltetøj til, når vi vil have dem til at spise sundt i kantinen ”

• Samfundsfag og madkultur i andre lande

· I 10 klassecentret i Horsens har de haft en temauge i en integrationsklasse, hvor lærere, elever og forældre selv lavede maden Det var en god oplevelse

vi Havde eT by Tema med ForSkellige virkSomHeder, Hvor eleverne TjenTe penge, og de Skulle Så Selv købe For ekSempel mad. kanTinen blev laveT om Til re STauranT. nogle elever var med i køkkeneT. deT giver reSpekT For maden aT være med Til aT lave den.

Nanna Madsen, Køge Lille Skole.

• Sundhedsundervisning

· På Auning skole har eleverne i samarbejde med skoletandlæge og sundhedsplejerske set på syreindholdet i iste De fandt det for højt, og derfor må det ikke sælges mere

• Sprogtimerne

· I kan samarbejde med sproglærerne om at lave en temadag, hvor eleverne lærer at udtale de forskellige fødevarer på f eks fransk og derefter kan bestille maden i kantinen på samme sprog Kantinen kan på denne dag servere for eksempel typiske franske retter

• Temadage

· med temadage kan I integrere kantinen i skolens øvrige aktiviteter Kantinen kan for eksempel tilrettelægge menuen, så den passer til temadagenes emne Det kan for eksempel være middelalderen, årstiden, æblets dag, sundhedsuge, motionsdag eller mad fra andre lande Er der for eksempel mange tyrkiske elever, kan du lave mad fra tyrkiet

”deT er vigTigT, aT køkkenperSonaleT kommer på kurSuS. en aF de kanTineanSaTTe Skal på To kurSer i eFTeråreT.”

Administrativ leder Lone Geertsen, Marielyst skole, Gladsaxe

”jeg er med i eT nyT neTværk med andeT køkkenperSonale, vi Skal mødeS 3-4 gange om åreT. vi deler opSkriFTer, Får inSpiraTion Til leverandører, økologi, oSv.”

Nanna Madsen, Køge Lille Skole

SmAg · SmIL · SAmVær 11

lyst til mad

Sådan planlægger du hele måltider

Vi taler om ”det hele måltid” Det indebærer, at eleverne ikke bare køber for eksempel tre pizzastykker, men får mad med tilstrækkelige vitaminer og mineraler Det hele måltid er vigtigt, fordi det gør eleverne mætte og giver dem den mængde energi, de har brug for

a. varier målTiderne

Når du planlægger hele måltider, skaber du samtidig variation, så børnene får nok energi, vitaminer og mineraler Du kan lægge ugens menu på skolens hjemmeside og hænge den op på skolen ugen før, så eleverne kan se den

en kold frokost med rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, fisk, kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid rugbrød er en af de mest fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost Og frokosten er det måltid, hvor det er mest oplagt at spise rugbrød

varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider Der kan være en større andel af kartofler, grøntsager, ris, pasta og fisk Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid, for eksempel i en sammenkogt ret

Når du planlægger for én eller to uger ad gangen, kan du:

• Købe ind efter ernæringsanbefalinger til skoler
• Bestille nøglehuls eller fuldkornsmærkede varer
• Inddrage elevernes ønsker, så de føler mere ejerskab i forhold til kantinen
• På længere sigt spare tid, når du kommer ind i en god rutine
• give elever og forældrene menuen i god tid, så de kan glæde sig

eksempel på ugemenu fra skolemåltidsmappen løssalg

	mandag	Tirsdag	onsdag	Torsdag	Fredag
brød	Kernebolle Gulerodssuppe Pære	Rugbrød m/leverpostej æg og ost Tomat og agurk Rødbedesalat	Gulerodsboller Fiskelasagne Æble Broccoli	Forloren hare Bagte rodfrugter	Wraps med indhold Blommer Sukkerærter
kold ret
varm ret
Frugt
grønt
Salat

mange skolemadsordninger tilbyder også eleverne supplerende madvarer, som ikke i sig selv kan betragtes som et komplet måltid madvarerne kan bruges som supplement til måltiderne eller madpakken Det kan for eksempel være frisk og tørret frugt, grønne snacks, salat og råkost, magre mælkeprodukter samt groft brød og eventuelt pålæg

På marielyst skolen i gladsaxe sælger de med succes blandt andet hjemmebagte spinatbrød, hvor spinat og krydderier er indbagt i en fuldkornsdej

”jeg bager deT meSTe brød Selv. Halvdelen aF meleT i dejen er alTid graHamSmel, ogSå Til pølSeHorn og pizzabunde”

Helene Rasmussen, Øster skole, Grenå.

”jeg Serverer FrugT i mundreTTe STykker – For ekSempel med yleTTecreme. deT er eT HiT!.”

Gitte Kruse, Sct. Norberts skole.

”keTcHup kan Få eleverne Til aT SpiSe Hvad Som HelST. jeg Sælæger 20 gram For 2,50 kr., For de Skal kun købe en ad gangen, da deT er For uSundT med mere.”

Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev.

inddrag børnene i planlægningen

Det er godt, hvis du kan få børn, som kommenterer maden – såvel positivt som negativt – til at blande sig De kan komme med opskrifter, smage maden til og komme med forslag og eksempler på nye serveringsmetoder osv Nogle skoler har gode erfaringer med, at børnene kan komme med forslag til nye retter i en kantinepostkasse Det handler om at inddrage eleverne og få dem til at føle, at det er deres kantine

På Værebro skole i Bagsværd indgår køkkenet i elevernes læreproces, og de er medbestemmende og medansvarlige hele vejen igennem – fra planlægning af menuen til optælling af penge En dreng fra 7 klasse, der havde køkkenundervisning, siger: ”Det er sjovt at være med i køkkenet Det er bedst selv at lave maden, så ved man, hvad der er i og behøver ikke at spørge” Og en pige fra 4 klasse fortæller, at det er sjovt at købe mad, når det er vennerne, der står bag disken

”eleverne er megeT glade For nogle Små æggemuFFinS med grønT, jeg laver. ogSå æggekage er deT HelT STore HiT, både med SpinaT/Skinke og med pølSer/karToFler/bacon. begge Typer ServereS med groFT rugbrød og grønT.”

Gitte Kruse, Sct. Noberts skole, Vejle.

mange skoler har gode erfaringer med at lade elever, med anden etnisk baggrund end dansk, komme med opskrifter på for eksempel brød fra deres hjemland Dermed bliver de involveret i skolemaden Når du er åben og opsøgende over for eleverne, får de mere tillid til dig og din mad – og samtidig kan du være med til at formidle andre nationers madkultur Husk at der altid bør være alternativer, når du serverer svinekød

”jeg vil gerne gøre nogeT ud aF maden og TilSæTTer mange grønTSager Til reTTerne, og jeg er god Til aT Skjule dem. jeg bruger Selleri i mange FarSreTTer, iSær med karry, Så SmageS deT ikke. i SvenSk pølSereT bruger jeg moSeT Selleri i TomaTSovSen. og der kommer rødbeder, gulerødder og Selleri i laSagnen, deT Fylder jo godT.”

Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør).

”deT er godT, aT maden er Sund. der er mange grønSager i – ligeSom derHjemme.”

Pige fra 8. klasse på Præstemarksskolen, Hinnerup.

”køkkenperSonaleT delTager i 3-4 elevrådSmøder om åreT. eleverne drøFTer FliTTigT Skolemaden, og deT er en god Ting, For deT beTyder, aT de inTereSSerer Sig For maden.”

Skoleleder Kristian Bonde, Vonsild Sogneskole.

”vi Har 40 procenT elever med anden eTniSk baggrund end danSk, og vi Har alTid eT alTernaTiv Til dem på buFFeTen. når de eTniSke elever Hjælper i køkkeneT, bruger de plaSTikHandSker ved arbejdeT med Svinekød. deT er ikke deT STore problem.”

Dorte Jahnsen, Værebro skole, Bagsværd.

variation i maden

variation i maden

b. planlæg dine indkøb

Når du skal planlægge dine indkøb, er det en rigtig god ide at bruge Ernæringsanbefalinger til skolemad

Når du bestiller varer i overensstemmelse med anbefalingerne og varer som har Nøglehulsmærket eller Fuldkornsmærket, er du med til at gøre det lettere for skolekantiner over hele landet at levere sund mad For jo flere der efterspørger de sunde varer, des større er sandsynligheden for, at leverandørerne skaffer dem

gå efter kvalitet

Når du tager stilling til valæget af råvarer, skal du forholde dig til flere forhold end blot ernæring I skemaet kan du se en række stikord, som handler om kvalitet Listen er ikke fyldestgørende, men kan udvikles over tid – noter eventuelt dine egne erfaringer

kød	Fisk	grønsager	brød
Udskærings	• Friskhed	• Friske	• Hjemmebagt
kvalitet		• Modenhed	• God krumme
		• Sæsonens udvalg	• Langtidshævet
Kød med eller		• Frostvarer er ernærings
uden fedt		mæssigt fuldt forsvarligt

FøDEVArEStyrELSEN

Vidste du at…

nøglehulsmærket må sidde på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, samt indeholder mindre fedt, sukker og salt, og flere kostfibre, end andre fødevarer af samme typer. mærket må bruges fra foråret 2009, anvendelsen er frivillig. læs mere på www.altomkost.dk. Se under viden om.

Fuldkornsmærket ”vælg fuldkorn først”, gå efter fuldkornsmærket, så er det nemt at få fuldkorn nok. læs mere på www.fuldkorn.dk

økologi

Det kan være en stor og dyr opgave at gøre skolemadordningen økologisk Derfor kan du vælæge at have økologi som et delmål, som du først sætter i gang, når kantinen kører godt økonomisk men du kan også vælæge at indføre økologien gradvis, ved at vælæge de økologiske fødevarer, der næsten koster det samme som de konventionelle

En økologisk menu følger sæsonen Her er de friske råvarer bedst, mængden størst og prisen lavest

på marielyST Skole er en STor del aF udbuddeT i kanTinen økologiSk, Fordi deT er eT krav Fra gladSaxe kommune. der er STor opbakning Fra ledelSen Til, aT maden Skal være økologiSk.

Tag højde for svind

I opskriftsamlingen side 45 og 46, finder du skemaer der viser, hvor meget de forskellige typer af frugt og grøntsager typisk svinder ved rensning

Kød har et tilberedningssvind på 30 procent, dvs hver gang du har 100 g råt kød, er der højst 70 gram til at spise Jo højere centrumstemperaturen på kødet er, jo mere svinder det

c. HuSkeliSTe

måske er du god til at have det hele i hovedet, men sørg alligevel for at lave nogle huskelister over, hvor meget du typisk skal bruge af de forskellige råvarer Det gør det hurtigere og nemmere for dig at bestille varer Og det kan samtidig være en højælp for vikarer

Herunder kan du se eksempler, der passer til opskrifterne i mappen

pasta/ris/kartofler
til 20 små portioner:	900 g rå ris
til 20 store portioner:	1,3 kg rå ris
til 20 små portioner:	1,2 kg rå pasta
til 20 store portioner:	1,7 kg rå pasta
til 20 små portioner:	4 kg kartoffelbåde med skræl
til 20 store portioner:	6 kg kartoffelbåde med skræl
Fars til frikadeller
til 20 portioner:	1,5 kg rå fisk
til 20 portioner:	1 kg hakket kød
Suppe
til 20 portioner:	6 l færdig suppe

Vidste du at…

opvarmet mad skal køles ned og opbevares koldt, hvis det skal bruges senere. maden skal nedkøles, så temperaturen falder fra 65 grader til 10 grader på mindre end tre timer. ved genopvarmning skal temperaturen overalt i maden op på 75º.

duftoplevelse

mad opleves som særligt lækker, hvis duften og smagen passer sammen Hvis du tilbereder maden, lige før den bliver serveret, har du mange muligheder for at få det til at dufte dejligt, så eleverne får mere appetit og lyst til at spise den sunde mad

gode duftoplevelser

• Udskåret melon og ananas
• Bagt, lunet eller ristet brød
• Stegte grøntsager og kød

udseende

madens udseende er meget vigtig, da eleverne populært sagt ’spiser maden med øjnene’

maden skal derfor se appetitlig og tiltalende ud, og samtidig skal den serveres pænt og ordentligt

tænk i farver – og sørg for, at alle måltider indeholder tre farver Ikke bare rød, gul og grøn, men også for eksempel hvid, grøn og brun Uanset om der er tale om et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad Lad dig inspirere af årstidens råvarer

Bland farverne i salatbaren så der ikke er to ens farver ved siden af hinanden grønne og røde farver forstærker hinanden, så de kan med fordel placeres side om side

der skal kæles for anretningen

Du kan være med til at gøre det sunde måltid til et lettere valg for eleverne Skab en hyggelig og afslappet atmosfære, der hvor børnene spiser – og lad duften af maden sprede sig

”eleverne kan alTid Smage på den nye mad, inden de køber den. vi SæTTer nogle TeSkeer Frem Til FormåleT.”

Bodil Andersen, Auning skole.

”deT er anderledeS mad, end den vi Får derHjemme. Her er lidT Flere nye Ting, deT er SjovT aT prøve nogeT nyT.”

To piger fra 7. klasse på Marielyst skole, Gladsaxe.

Store og små hver for sig

• På Auning skole er frokostpausen delt i tre De små kommer først med deres lærere, de store kommer senere i to hold
• På marielyst skole i gladsaxe er kantinen kun for 4 9 klasse på grund af pladsmangel
• På Præstemarksskolen i Hinnerup er spisefrikvartererne forskudt for at undgå at, det bliver for kaotisk for de små elever De små elever skal spise i klasselokalet med deres lærer, og derfor vælæger de hovedsageligt den lune ret og grønt fra salatbaren De store elever må gerne tage maden med rundt på skolen, og det betyder noget for deres valg af mad Som en elev fra 10 klasse siger: ”Jeg kan godt lide sandwich, man kan tage dem med videre ”

emballage

• Pap – for eksempel i form af pommes fritesbakker og burgerlommer – er den mest anvendte emballagetype, da den er billigst Otte ud af 12 skoler bruger papbakker eller burgerlommer
• Nogle få steder kan man benytte porcelænsservice, som på Værebro skole, Bagsværd skole og Sct Norberts skole i Vejle Her bestræber kantinerne sig på at få eleverne til at spise i kantinen, hvor man også gerne må have madpakke med
• marielyst skole, gladsaxe skole og Køge Lille Skole bruger hårdt plastikservice, der vaskes af Fordelen er, at det ikke går i stykker, og tallerkenstablerne er lette at bære
• Charlotte Petersen, Årstidens Køkken i Haslev, ekstern leverandør, giver børnene en papirpose med mad i små bøtter og poser ”De små kan ikke nå at spise al maden, derfor er det hele delt op i små poser, så det kan gemmes og eventuelt tages med i SFO ”

”der er SaT god Tid aF Til Hele SpiSeSiTuaTionen. de STore Har 3 kvarTer og de Små en Time, da de ogSå Skal nå ud aT lege. de SkiFTeS Til aT dække bord og dermed gøre nogeT For Hinanden. der er ro i klaSSerne.”

Skoleleder Sus Rudiengaard, Køge Lille Skole.

emballage, anretning og miljø

drikkevarer

Hvis der sælges mælk skal det være mini, skummet eller kærnemælk

Sørg desuden for at eleverne altid har mulighed for at få friskt, koldt vand Begræns eller undlad helt at sælge juice

SalaTbar

Salatbaren er det store hit Den er en gevinst for både børnene, køkkenpersonalet og økonomien

Tips

• Stil den grove salat (hvidkål, rødbede, gulerod, rødkål, fennikel m m ) forrest på salatbaren, så det er det, der bliver taget mest af Det er som regel også de billigste råvarer
• Sæt skilte på, hvis man ikke umiddelbart kan se, hvad der er i salaten
• Servicet skal have et neutralt udseende, så det ikke tager opmærksomheden fra salaten
• Sørg for at salatbaren altid ser pæn ud ved at fylde tomme skåle eller fjerne dem
• Forsøg at give din salatbar nogle spændende farver Sæt f eks gulerodsog rødbedeblandingen ved siden af den grønne salat
• rester fra en salatbar kan sagtens anvendes dagen efter, men skal opvarmes i f eks gryderetter eller brød
• Bælgfrugter og linser er et godt og billigt supplement til salatbaren – og mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, er ofte vant til at spise linser og bønner

der skal kæles for salatbaren

• På Auning skole serveres der salatbar hver tirsdag og onsdag Eleverne skal tage mindst fem slags, så de ikke spiser sig mætte i en enkel ting som ananas Kantinepersonalet ved hvilke elever, de skal holde særligt øje med tager de ikke noget groft, får de beskeden:”Næste gang skal du lige komme lidt mere grønt i, ellers hedder det jo frugtsalat ” Bodil Andersen, Auning skole
• På Værebro skole i Bagsværd er der salatbar hver dag, og børnene skal tage mindst tre forskellige slags fra skålene En elev har jobbet som buffetvagt og tjekker, om reglen bliver overholdt ”Det er vigtigt for os, at det foregår fra elev til elev, og at det ikke er en voksen, der står og siger det ” Dorte Jahnsen, Værebro skole
• Eleverne, der højælper i kantinen på toftevangsskolen i Ebeltoft, holder øje med salatbaren De kan også få beskeden: ”tag lige en klud og gå ud og se hvordan salatbaren ser ud ” Anni Wich, toftevangsskolen
• På både Auning skole og marielyst skole i gladsaxe kommer eleverne forskudt i to hold, betaler for en salatskål, går væk fra disken og fylder skålen i salatbaren

Viste du at…

Som en tommelfingerregel må varm og kold mad stå fremme på tag-selvbord eller disk i højst 3 timer. derefter skal maden som hovedregel smides ud.

vi vil Hellere kunne købe grønTSagerne ved Siden aF.

To elever fra Præstemarksskolen, Hinnerup.

gammel FrugT bliver SkåreT i Tern og FroS SeT ned, Så bruger jeg deT Til FrugTTærTer eller SalaT. boller Fra dagen Før deleS i To, bliver SmurT med HvidløgSolie og bageS 2 3 minuTTer i ovnen. de Sælæger vildT godT, eleverne er HelT vilde med dem.

Ernærings og husholdningsøkonom, Anni Wich, Toftevangsskolen, Ebeltoft.

emballage, anretning og miljø

ekstra hænder, køkkenmaskiner og halvfabrikata

OPRyDNINGeN I KaNTINeN KaN Gå På TUR MeLLeM De FORSKeLLIGe KLaSSeR OG KaN FOReGå FeM MINUTTeR FøR SPISePaUSeN SLUTTeR BaGeFTeR KaN eLeveRNe FOR eKSeMPeL HeNTe SIG eT HaLvT STyKKe FRUGT eLLeR GRøNT SOM BeTaLING

Få højælp til køkkenarbejdet

Det er et stort arbejde at få skolemaden på bordet hver dag men samtidig er de fleste af opgaverne, nogen du kan få højælp til

du kan få hælp i køkkenet af

• Eleverne
• Deltidsmedarbejdere
• Køkkenmaskiner
• Hel og halvfabrikata

Forbehold: Fødevareregionen kan dispensere for at personer uden uddannelse kan højælpe til i køkkenet, såfremt det ikke giver anledning til hygiejniske problemer, og de er under fuld overvågning af en uddannet person

eleverne

Hvis du inddrager eleverne i madlavning og salg, giver du dem samtidig en fornemmelse af ejerskab i forhold til kantinen og maden Eleverne kan være med i kantinekøkkenet og opleve, hvordan maden laves – og det kan skærpe deres interesse for mad

• morgenSFOelever kan højælpe med at skære frugt i både og skrælle gulerødder
• ældre elever kan sælge maden og stå for oprydningen Som løn kan de få et gratis måltid

Inddragelsen af eleverne kan måske også være med til at gøre kantinen mere populær

Tips

• ”Eleverne fra 7 , 8 , og 9 klasse højælper på skift i et frikvarter en gang om ugen Vi kan håndplukke dem, for vi skal bruge 20 elever, og der er altid dobbelt så mange, der gerne vil højælpe Det giver dem en form for ejerskab til maden, og det tiltrækker deres venner ” Skoleleder Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, Hinnerup
• ”Eleverne er meget glade for at højælpe Skal de møde sent, møder de gerne tidligere for at højælpe Eleverne får ikke penge for deres arbejde, men kan få mad, eller få en tilgodeseddel ” Anni Wich, toftevangsskolen, Ebeltoft
• ”Eleverne spørger selv, om de må højælpe til i køkkenet, hvis de er godt med i timerne De højælper gerne med opvasken, tørrer borde af m m ” gitte Kruse, Sct Norberts skole, Vejle
• ”Det er rart at være med til at lave maden, for så ved man ligesom, hvad det er Derudover er det rart at komme lidt væk fra klassen det er ikke kun, fordi vi får gratis mad, at vi højælper Og Kirsten er bare altid i godt humør ” to piger fra 8 klasse, der arbejder i boden Præstemarksskolen, Hinnerup
• ”Jeg højælper til, fordi det er sjovt ” En elev fra toftevangsskolen, Ebeltoft

ekstra hænder, køkkenmaskiner og halvfabrikata

når eleverne Hjælper Til

Hvis du vil inddrage eleverne i køkkenarbejdet kræver det, at de kantineansatte har gennemført en certifikatuddannelse i hygiejne Eleverne må i princippet være med til alt, så længe det er hygiejnisk forsvarligt, og de ikke rører ved maskinerne Læs eventuelt mere på Fødevarestyrelsens www fvst dk vælg menupunkt Fødevaresikkerhed

– herefter tilberedning og hygiejne – hygiejneuddannelser

Der er dog nogle grundregler Eleverne skal lære:

• At vaske hænder grundigt: før madlavningen
• imellem urene og rene processer efter toiletbesøg efter nysen og hosten
• At næse og hårpilleri er forbudt
• At rå æg, kød og fisk kræver ekstra opmærksomhed
• At forklæder er praktiske og smarte

delTidSmedarbejdere

Personale fra fritidsordningen, en lærer eller en bibliotekar kan eventuelt højælpe til med enkelte ting, når du har travlt Ved visse funktioner i køkkenet kræves der uddannelse

Hvis der ikke er råd til at betale en medarbejder i øjeblikket, så kan I søge om at få personale med løntilskud hos kommunen Du kan måske lave en aftale med en sprogskole om at få praktikanter derfra Det kan samtidig inspirere til nye retter med bulgur, linser, bønner, nye krydderier osv

På øster skole i grenå kommer der hver dag en medarbejder fra kontoret for at højælpe til med salæget

”Jeg går over og højælper en gang imellem, og det gør de andre fra kontoret også ” Viceskoleinspektør Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, Hinnerup

På marielyst skole i gladsaxe er der en flexjobber, der hver dag bager boller

køkkenmaSkiner

Det kan godt betale sig at have nogle effektive køkkenmaskiner, selv om de er dyre at anskaffe Arbejdet går hurtigere, og du sparer dermed kostbar arbejdstid Det er ofte muligt at skaffe maskinerne brugte

Det er lettere at lave sund skolemad, når du for eksempel har:

ovn

Ovne findes i mange typer, men en kombi/konvektionsovn, der både kan dampe og stege/bage, er en stor højælp

råkostmaskinen

med en råkostmaskine går det hurtigt at få snittet diverse grøntsager Det er tidsbesparende

pålægsmaskine

En pålægsmaskine har mange funktioner Du kan for eksempel hurtigt og nemt skære rugbrød, grøntsager og kød i den tykkelse, der passer dig

Hel- og halvfabrikata

Hel og halvfabrikata kan være en god løsning for at spare arbejdstid, men kan indeholde meget salt, mættet fedt og sukker Vælg derfor fødevarer med Nøglehulsmærket

Vær opmærksom på at mange frosne grøntsager er velegnet til anvendelse i storkøkken

Du kan spare tid ved at købe udskåret kød, for eksempel hakket kød og kød i tern Det kan være en fordel at købe kødet udskåret, hvis køkkenet er lille, da grøntsager ikke bør renses samme sted, som hvor du skærer kød

rejSeHoldSmedarbejdere

Flere informationer

Du kan bruge din lokale ”Alt om kost”rejseholdsmedarbejder, hvis du vil gøre skolemaden sundere, arbejde videre med madog måltidspolitik, eller har spørgsmål til fødevarehygiejne og økonomi For at finde din lokale rejseholdsmedarbejder se på www altomkost dk Vælg menupunkt rejseholdet

Henvisninger til anbefalinger, erfaringer, opskrifter m m :

• Alt om Kost, www.altomkost.dk under menupunktet Kommune, skole og børneinstitution er oplysninger om ernæringsanbefalingerne, mad og måltidpolitik osv
• www.foedevareallergi.dk om fødevareallergi
• Kost og ernæringsforbundet, www.kost.dk under menupunktet tema, mad, Skolemad
• Fødevareministeriet, www.fvm.dk, under økologi i storkøkkener
• økologisk Landsforbund, www.okologi.dk under menupunktet økologi i skolen Om økologisk skolemad og undervisningsmateriale
• Nationalt videnscenter for Fødevarer og Sundhed (VIFFOS), www.viffos.dk VIFFOS vil gerne facilitere netværksgrupper med køkkenpersonale/ledelse, der laver mad på/til skoler Kontakt tlf : 21 60 68 06

opskrifter

• Alt om kost, www.altomkost.dk under menupunkt Opskrifter Vær dog opmærksom på at mange af disse opskrifter ikke lever op til anbefalingerne

• www.6omdagen.dk under Opskrifter

• Danish meat Association (DmA), www.danishmeat.dk under menupunktet Kost og opskrifter Her finder du inspiration til opskrifter med kød Her er også en række køkkentips
• På www.friland.dk under menupunkt Opskrifter finder du også inspiration til nye opskrifter
• På www.kartofler.dk kan du finde kartoffelopskrifter

• www.foa.dk Søg ”Så er der serveret”

Hygiejne

Vil du vide mere om hygiejneregler og uddannelse så se på www.fvst.dk og vælg Fødevaresikkerhed, herefter Tilberedning eller uddannelse

andet relevant materiale

(kan bestilles på www altomkost dk/Services/materialer)

”Bruger du beskidte tricks i køkkenet?” ”Har du styr på dit køkken?” (på dansk, tyrkisk, kinesisk og arabisk) ”Fakta om fødevarehygiejne – tilberedning” ”Kostkompasset” (pjecen samt plakat) ”Du er måske for sød” ”Hvad skal dit barn drikke?” ”mad og måltidspolitik i skoler – hvorfor og hvordan?”

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf 33 95 60 00 fvst@fvst dk www fvst dk

Prinfoparitas a/S