- 6_57357_FVST_Anbefalinger_A3
- 3_57357_FVST_Vejledning_A4
- 7_57242_FVST_opskrifter
- 2_57357_FVST_Ernaeringsbereg_Lille_A4
- 2_57357_FVST_Ernaeringsbereg_Stor_A4
- 4_57358_FVST_32s Brochure
- 6_57572_FVST_A3-plakat
- A2-plakat-de-yngste
- A2-plakat-de-ældste
Bestil. nr. 20092190
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Ernæringsanbefalinger til skolemad
Skolen eller kommunen har det overordnede ansvar for skolemadens kvalitet – uanset om den bliver tilberedt på skolen eller leveres af en ekstern leverandør. Anbefalingerne er et styringsredskab til at vurdere, om maden er sund.
Anbefalingerne er udformet, så de følger nøglehulskriterierne og opfordrer til, hvor det er muligt, at udbyde produkter, der lever op til fuldkornslogoet.
Den overordnede anbefaling er: HELE MÅLTIDER i TO PORTIONSSTØRRELSER
Frokost
En kold frokost med rugbrød, frugt og grønt, fisk og kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid. Rugbrød er en af de mest fuldkorns- og fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost, og frokosten er et oplagt måltid at spise rugbrød til.
Varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider. Det kan være en større andel af kartofler, grønsager, ris og pasta samt kød/fisk. Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid fx i en sammenkogt ret.
Mellemmåltid (omfatter også forsinket morgenmåltid på skole eller SFO).
Tilbyd som minimum frugt/grønt og brød/morgenmadsprodukter med fuldkorn. Suppler gerne med surmælksprodukt med eller uden topping.
SådAn vælGER du SKEMA:
Anbefalingerne tager udgangspunkt i tre scenarier for udbudet af skolemad: a) At al maden produceres på skolen (SKEMA I)
Hvis man laver mad på skolen, kan man bruge SKEMA I til at arbejde sig frem til Sund skolemad. Anbefalingerne går på ernæringskvaliteten i forskellige fødevaregrupper og på, hvor ofte man tilbyder det.
b) At maden delvist produceres på skolen og delvist bliver produceret af eksterne leverandører (SKEMA I og II)
En skolemadsordning, der organiseres på skolen, kan supplere med mad fra ekstern leverandør ved at sælge indkøbte måltider enkeltvis eller ved at lade dem indgå i skolens eksisterende koncept.
Leverandøren kan f.eks. være det lokale plejehjem, bager, slagter eller cateringvirksomhed, der tilbyder færdiglavede måltider, som skolen kun skal opvarme eller sælge uden at skulle forarbejde det.
For at sikre at disse supplerende indkøb er sunde, bør skolen insistere på, at den eksterne leverandør lever op til anbefalingerne i SKEMA II. Skolen har i så fald ansvaret for at sikre sig, at leverandørens måltider lever op til de hyppighedsfrekvenser, som er nævnt i SKEMA I.
c) At al maden bliver produceret af eksterne leverandører (SKEMA II) Hvis skolen eller kommunen har valgt en ekstern leverandør til at klare hele madtilbudet, bør man sikre leverandøren til at leve op til anbefalingerne i SKEMA II i forhold til både det enkelte måltid og til hele sortimentet.
Den eksterne leverandør skal give de nødvendige oplysninger på produktblad eller lignende, sådan at skolen kan vurdere, om produkterne lever op til anbefalingerne. En eventuel mærkning på de konkrete produkter skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende mærkningsregler.
tjekliste for mad der produceres på skolen – evt. med supplement fra ekstern leverandør
SKEMA I
Ved at krydse af fx hver anden måned, kan I få styr på flere og flere delmål – og dermed nærme jer den sunde skolemad.
| Sund SKolEMAd | På vEj tIl Sund SKolEMAd | ||||
| HElE MåltIdER | Med i måltidet: frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet | Minimum løssalg af frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet | |||
| PoRtIonSStØRRElSER | Lille portion vurderet til 7-10 årige og stor portion vurderet til 11-15 årige eller 1 portionsstørrelse med fri salatbar | 1 portionsstørrelse med mulighed for tilkøb af ekstra brød og/eller grønt | |||
| FRuGt oG GRØnt | Frugt og grønt udgør (renset og utilberedt) | Mindst 1/3 af vægten af det samlede måltid | Mindst ¼ af vægten af det samlede måltid | ||
| Grønt /råkost /salat i løssalg dagligt | Mindst 1 slags | Mindst hver anden salgsdag | |||
| Frugt /frugtsalat i løssalg dagligt | Mindst 1 slags | Mindst hver anden salgsdag | |||
| KARtoFlER, RIS oG PAStA | Bagte eller kogte kartofler frem for ris og pasta | I mindst 2 ud af 5 varme måltider | Bagte eller kogte kartofler frem for ris og pasta i 1 ud af 5 varme måltider | ||
| BRØd | Brød med fuldkorn: mindst 5 g fiber pr. 100 g og mindst 15 g fuldkorn pr. 100 g i købt brød. Se efter nøglehulsmærke eller fuldkornslogo. Når du selv bager, består mindst 1/3 af melet af fuldkornsmel | Altid | I mindst 3 ud af 5 brød | ||
| KØd | Kød og kødpålæg: højst 10 g fedt pr. 100 g råvare | I mindst 4 ud af 5 kødretter eller pålægstyper | I mindst 2 ud af 5 kødretter eller pålægstyper | ||
| FISK | Fisk i henholdsvis kold og varm ret | I mindst 1 ud af 5 retter | I mindst 1 ud af 10 retter | ||
| dIvERSE | Konfekture, slik, chokolade, is, chips, kager, muslibar | Aldrig | I max. 1 ud af 5 dage | ||
| dRIKKE | Koldt drikkevand uden betaling | Altid | Altid | ||
| Mælk og mælkeprodukter: højst 0,7 g fedt pr. 100 g | Altid | Altid* | |||
| Frugt- og grøntsagsjuice og frugtsmoothies uden tilsat sukker: højst 200 ml pr. portion | Højst 2 ud af 5 dage | 3 ud af 5 dage | |||
| Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk, iste, o.lign. | Aldrig | Aldrig |
*Letmælk må tilbydes i skolemælksordninger, der er ”På vej til sund skolemad”. Det gælder dog ikke mælk tilsat sukker, som fx kakaoskummetmælk. Bemærk: Antal dage er skoledage, hvor der sælges mad.
1 · Anbefalinger
Bestil. nr. 2009209
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Ernæringsanbefalinger til skolemad
Madordningen varetages af en ekstern leverandør
SKEMA II
– hvor skolen almindeligvis intet har at gøre med administration, produktion eller salg
Anbefalingerne til det enkelte måltid går på fordeling af råvarer og energi i hver ret. Der er forskellige anbefalinger for henholdsvis frokost og mellemmåltid. Anbefalingerne til hele sortimentet går på hyppighed og næringskvalitet af mad og drikkevarer. Her er anbefalingerne ens for frokost og mellemmåltider. Leverandøren kan f.eks. være en større cateringvirksomheder eller en specialiseret skolemadsleverandør.
| AnBEFAlInG tIl EnERGIIndHold oG FoRdElInG I dEt EnKEltE FRoKoStMåltId | |
|---|---|
| Anbefaling | tilstræb |
| Mindst 1/3 af vægten af hvert måltid består af grønsager og/eller frugt (renset og utilberedt). | Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, farver og sorter). |
| Energifordeling på hvert måltid skal leve op til anbefalingerne og oplyses på produktblad. Kulhydrat og fiber skal samlet bidrage med 50-60 E%, Protein 10-20 E%, Fedt 25-35 E%. Mættet fedt max 10 E%. | Et måltid = minimum frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/ pasta + fisk/kød/æg/ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet. |
| Angiv energiindhold samt aldersgruppe, som kan blive mæt af frokostmåltidet på produktblad. 7-10 år: 1800-2100 kJ og/eller 11-15 år: 2200-2500 kJ (ekskl. drikkemælk). | Lav hele måltider i to portionsstørrelser. Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand til måltidet. |
Bemærk: Energimængderne er gennemsnitsbehov hos børn på 7-10 år og 11-15 år. Nogle børn kan have brug for mere energi. Fx meget aktive børn, der befinder sig i den øvre ende af aldersintervallerne. Det er vigtigt, at disse børn kan købe et sundt supplement til måltidet i form af magre mælkeprodukter, frugt, grønt eller brød med fuldkorn.
| AnBEFAlInG tIl HyPPIGHEd oG næRInGSKvAlItEt vEd SåvEl FRoKoSt – SoM MEllEMMåltId | |||
|---|---|---|---|
| Anbefaling | tilstræb | ||
| Fisk | Til mindst hver 5. ret. | Udbyd både fede og magre fisk. | |
| Brød – uanset sammenhæng | Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 5 g/100 g. Fiber: mindst 5 g/100 g. Fuldkorn: mindst 15 g/100 g (svarende til 25 % på tørstof). Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består af fuldkornsmel. | Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød og produkter, der lever op til fuldkornslogoet (indeholder 30 g fuldkorn per 100 g). Se eksempler på produkter på: www.fuldkorn.dk. | |
| Kød og kødpålæg i måltid | Udelukkende kød og kødpålæg der lever op til nøglehulskriterierne på mindst 4 ud af 5 dage, hvor der tilbydes kød/kødpålæg. Fedt: højst 10 g/100 g i råvaren. | ||
| Kartofler, ris og pasta | Tilbyd bagte eller kogte kartofler i mindst 2 ud af 5 varme måltider fremfor ris eller pasta. | Fortrinsvis ris eller pasta der lever op til nøglehulskriterierne. | |
| AnBEFAlInG tIl EnERGIIndHold oG FoRdElInG I dEt EnKEltE MEllEMMåltId Incl. MoRGEnMåltId | ||
|---|---|---|
| Anbefaling | tilstræb | |
| Skal som minimum bestå af både frugt/grønt og brød/ morgenmadsprodukt med fuldkorn. | Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, farver og sorter). | |
| Energifordeling for måltidet skal oplyses på produktblad. | ||
| Angiv energiindhold og om det er et lille eller et stort mellemmåltid på produktblad. Lille: 500-900 kJ. Stort: 1100-1500 kJ (ekskl. drikkemælk) | Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand til måltidet. | |
| Indholdet af mættet fedt er max 10 E%. | ||
| Indholdet af tilsat sukker er max 10 E%. | ||
| AnBEFAlInG tIl dRIKKEvARER | ||
|---|---|---|
| Kilde- og danskvand på flaske Fx postevand, danskvand, kildevand | Kan tilbydes hver dag. | |
| drikkemælk Fx skummet-, mini-, og kærnemælk | Kan tilbydes hver dag. Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. | |
| Frugt- og grønsagsjuice Fx frugt- og grønsagsjuice og frugtsmoothie | Juice uden tilsat sukker kan tilbydes 2 ud af 5 dage i max 200 ml/portion. | |
| Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk o. lign. | Tilbydes ikke. |
| AnBEFAlInG tIl lØSSAlG vEd SåvEl FRoKoSt SoM MEllEMMåltId | |||
|---|---|---|---|
| Anbefaling | tilstræb | ||
| Frugt og grønt | Tilbyd mindst 1 slags frugt og en slags grønt hver dag. | Fortrinsvis de grove grøntsager, fx rodfrugter. | |
| Brød uden pålæg | Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 5 g/100 g. Fiber: mindst 5 g/100 g. Fuldkorn: mindst 15 g pr. 100 g (svarende til 25 % på tørstof). Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består af fuldkornsmel. | Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød og produkter, der lever op til fuldkornslogoet (indeholder 30 g fuldkorn per 100 g). Find eksempler på produkter på: www.fuldkorn.dk. | |
| Pålæg/ost | Tilbydes kun sammen med frugt og/eller grønt samt brød, kartofler, ris eller pasta. | ||
| Syrnede mælkeprodukter | Udelukkende syrnede mælkeprodukter der lever op til nøglehulskriterierne. Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 9 g/100 g. Med eller uden topping. Topping: Fedt totalt: højst 7 g/100 g. Sukkerarter totalt: højst 13 g/100 g. Fiber: mindst 6 g/100 g. | ||
| Kager og myslibarrer | Tilbydes ikke. | ||
| Konfekture, slik, chokolade, is, chips o. lign. | Tilbydes ikke. | ||
Bemærk at de nævnte fødevarer kun er eksempler
1 · Anbefalinger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Vejledning til skolemad
Vejledningen er en højælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn, grønt og frugt, og samtidig spiser de for meget slik og drikker for mange søde drikke.
det overordnede råd er: sælg hele måltider i 2 portionsstørrelser
BestiL. nr. 2009215 Vejledning til skolemad
FødeVarestyrelsen
Vejledning til skolemad
3
FødeVarestyrelsen
Vejledning til skolemad
5
FødeVarestyrelsen
Vejledning til skolemad
7
I begyndelsen af 2008 bad fødevarestyrelsen en lang række skoler om at sende opskrifter på frokostretter, der er sikre hits blandt eleverne. Og vi har modtaget mange, for børn kan heldigvis godt lide mad. vores ambition har været at gøre de indsendte opskrifter endnu mere vellykkede og sun-de – uden at det går ud over smagen. Opskrifterne er blevet rettet og afprøvet på en lang række skoler og hos eksterne leverandører i efteråret 2008.
Mange tak til alle jer! I har været med til at gøre det lettere for jeres kollegaer at lave sund og velsmagende skolemad i fremtiden. Og lettere for eleverne at vælæge den sunde mad.
”Opskrifterne har gjort det lettere for mig at tilrette
lægge maden, så den bliver sund. Børnene kan godt
lide maden, men nogle gange skal de lige vænne sig
til en ny smag. Så gælder det bare om ikke at give
op.” Rie Ibsen, kok, Usserød skole, Hørsholm
sådan brugEr du opskriftErnE
Opskrifterne i hæftet opfylder ernæringsanbefalingerne til skolemad. det vil sige, at en tredjedel af måltidernes vægt består af frugt og grønt, og at der er to portionsstørrelser, så både de små og de store elever kan blive mætte. Hvis jeres madordning har en salatbar, hvor de store elever selv kan fylde en stor salatskål og de små en lille salatskål, kan hovedretten dog godt serveres i én størrelse.
du kan kombinere en lang række forskellige sunde skolemåltider ud af opskrifterne og samtidig sikre dig, at de er sunde. Måltiderne er opbygget sådan, at enkeltdelene kan udskiftes. Udnyt bjælkerne for lille og stor portion nederst på opskriftsiden og udskift de enkelte måltidsdele ved at bruge ombytningslisterne. det gælder salaterne, de mere mættende sala
ter, dressingerne, stegene, brødene og frugt-/grøntdelene. Opskrifterne er især rettet mod jer, som laver mad på skolerne, men de kan naturligvis også bruges af eksterne leverandører.
du kan spare tid ved at købe hel- eller halvfabrikata som fiskefars, frikadeller eller frosne, udskårne grøntsager. vær specielt opmærksom på at vælæge produkter med højt indhold af fiber og fuldkorn - og lavt indhold af sukker, mættet fedt og salt. det gør du lettest ved at købe produkter, der bærer ”nøglehulsmærket” eller ”fuldkornslogoet”.
rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Opskrifterne er udviklet af ernærings-og husholdningsøkonom Bente Nissen Lundsgaard og kok Carsten Kyster – med udgangspunkt i skolernes hitopskrifter.
fiskefrikadeller med pastasalat og grønt . . . . 10 fiskespyd med sataysovs, ris og salat . . . . . . 11 forloren hare med rodfrugter . . . . . . . . . 12 frikadeller med kartoffelsalat og grønt . . . . 13 Kalkunbryst med salat og brød. . . . . . . . . 14 Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt . 15 Kyllingebryst med pastasalat og grønt . . . . . 16 Kyllingelår med couscoussalat og grønt . . . . 17 Kyllingespyd med sataysovs, ris og salat . . . . 18 Kødsovs med pasta og grønt . . . . . . . . . 19 lasagne med fisk og grønt. . . . . . . . . . . 20 lasagne med kød og grønt . . . . . . . . . . 21 Madder med bl.a. leverpaté og æg + salat . . . 22 Mexicanske tortillaer med grønt . . . . . . . . 23 Pirog med falaffel og ½ portion couscoussalat . 24 Pirog med fiskefyld og ½ portion couscoussalat 25 Pirog med kødfyld og salat. . . . . . . . . . . 26 Pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt . . 27 Pizza og salat . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Pizzabolle og salat/grønt. . . . . . . . . . . . 29 sandwiches med forskelligt fyld og grønt . . . 31 svinekam med kartoffelbåde og salat . . . . . 32 suppe – gulerodssuppe med frugt og bolle . . 33 suppe – kartoffelporresuppe med bolle . . . . 34 suppe – kokos-limesuppe med bolle . . . . . . 35 Wraps og grønt . . . . . . . . . . . . . . . . 36 thousand Island. . . . . . . . . . . . . . . . 39 Krydderurtedressing. . . . . . . . . . . . . . 39 Chilidressing.................. 39
Mættende salat – opskrifter . . . . . . . . . . 40 Couscoussalat. . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Koldkartoffelsalat. . . . . . . . . . . . . . . 40 Pastasalat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Brød – opskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Gulerodsboller................. 42 Kerneboller . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Minirugbrød.................. 43 skoleboller................... 43 rugbrødsklodser................ 43
Hele stege – opskrifter . . . . . . . . . . . . . 44 svinekam uden svær.............. 44 skinkemignon. . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kalkunbryst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kyllingebryst.................. 44
Ombytningslisten for grønt . . . . . . . . . . . . 45 Ombytningslisten for frugt . . . . . . . . . . . . 46
til de små portioner: 2 × grønt. f.eks. en tomat, 6 cm agurk og en gulerod. til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. en tomat og 6 cm agurk. valgmuligheder og portionsstørrelser finder du i ombytningslisten for grønt på side 45.
brød
til de store portioner: Gerne minirugbrød. find opskriften eller alternativer i brødopskriftssamlingen på side 42-43.
| 20 | bagekartofler a ca. 250 g | |
| ½ l | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 5 spsk | olie | |
| 850 g | majs | |
| 1 kg | kogt kylling i tern, kogt skinke i tern eller | |
| afdryppet tun i vand fra dåse | ||
| 450 g | revet mild ost 30+, 17 % fedt | |
| salt og peber | ||
| 2-3 spsk | karry | |
| purløg | ||
| sådan |
- skrub kartoflerne. Bag dem i ovnen ca. 1 time ved 200 grader.
- Halver kartoflerne på langs. skrab det meste af indmaden ud og kom det i en skål. Mos indmaden med yoghurt og
grønt
olie. vend majs, kyllingetern og halvdelen af osten i. smag til med salt, peber, karry og klippet purløg. fordel fyldet i kartoflerne. drys resten af osten over.
3. stil kartoflerne i ovnen igen ved 225 grader 20-25 minutter til osten er gylden, og kartoflen er varm.
tips
ananas i tern kan tilsættes i stedet for majs.
Peberfrugter i små tern, ærter eller optøede bønner i mindre stykker kan bruges i stedet for majs. Kikærter eller hvide bønner fra dåse kan bruges i stedet for
kylling. I stedet for at komme tun og rejer i fyldet kan det serveres
ved siden af den bagte kartoffel. rejer må ikke bages med, da de bliver tørre. Brug evt. forvaskede kartofler med skræl.
lillE portion
stor portion
| bollEr | ||
|---|---|---|
| 100 g | løg, renset vægt, 1½ stk eller 1 stort | |
| 400 g | gulerødder, renset vægt | |
| 250 g | selleri, renset vægt | |
| 1 ¼ kg | hakket kalve-og svinekød, svinekød, lammekød | |
| eller oksekød, maks. 10 % fedt | ||
| 3 | æg | |
| 1 ½ dl | hvedemel | |
| 5 dl | let-, skummet- eller minimælk | |
| 3 tsk | salt | |
| ¼ tsk | peber | |
| sådan | ||
- riv løg, gulerødder og selleri. rør farsen.
- form kødboller med en stor teske. der skal blive 120 kødboller af portionen. Kog dem i letsaltet vand til kødbollerne er gennemkogte, ca. 10 minutter.
kokoskarrysovs
450 g løg, renset vægt, 5 store stk 275 g æbler, renset vægt, 3 stk
lillE portion stor portion
750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 400 g gul peberfrugter eller squash, renset vægt 1 ½ spsk olie 2 ½ spsk karry 7 dl kogevand fra kødbollerne eller bouillon 1 dåse á 400 g light kokosmælk
evt. 6 cm frisk ingefær evt. 2 fed hvidløg
2-3 spsk limesaft eller citronsaft 2-3 tsk sukker 2-3 spsk majsstivelse
lidt kold vand salt og peber
sådan
- Hak løgene. skær æblerne og skrællet selleri i tern. skær peberfrugterne i tern. svits grønsagerne i olie i en gryde. rør karryen i og svits den kort.
- tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 min og blend det.
- Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen igennem og smag til.
- Kom kødbollerne i, og varm retten igennem.
tips
Kom revet courgette/squash, persillerod eller pastinak i farsen i stedet for gulerødder og selleri. du kan også bruge den karrysauce, du plejer at lave – bare der er maks. 5 g fedt pr. 1 dl sauce. du kan bruge færdige kødboller – gerne med nøglehulsmærket.
grønt
1 × grønt: f.eks. ½ peberfrugt og en tomat. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
1 × frugt: f.eks. 3 ringe ananas. se alternativer i ombytningslisten for frugt på side 46.
ris
til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller
parboiled ris. svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl) tilberedt ris pr. barn.
1 ½ kg hakket oksekød, maks. 10 % fedt 300 g gulerod, renset vægt 300 g persillerod, selleri eller pastinak, renset vægt 2 ½ dl tomatpuré 1 dl sojasauce
evt. 4 fed hvidløg
1 ½ dl smuldret brødkrumme eller 1 dl rasp
3 tsk salt peber olie til stegning
dEsudEn
20 burgerboller 400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 4 dl tomatketchup 400 g peberfrugter, renset vægt, 4 stk 450 g agurk, renset vægt, 1 ½ stk
sådan
- rør kød, revne gulerødder, persillerødder, tomatpuré, sojasauce, hvidløg, brødkrumme, salt og peber sammen. form 20 flade bøffer. Gennemsteg dem i olie på en pande.
- lun de flækkede burgerboller. fyld hver burger med snittet salat, bøf, ketchup samt peberfrugt- og agurkeskiver.
grønt
burgErbollEr (20 stk)
| 25 g | gær | |
| 6 dl | vand | |
| 2 ½ dl | surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt | |
| 2 ½ tsk | salt | |
| 720 g | hvid hvedemel, fuldkornshvedemel eller grahams | |
| mel, 12 dl |
ca. 600 g hvedemel, 10 dl til pensling: evt. 1 æg og 4-5 spsk sesamfrø
sådan
- Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. stil dejen til hævning et lunt sted tildækket ca. 20 minutter.
- form 20 lidt flade boller. lad dem efterhæve ca. 1 time. Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø.
- Bag bollerne ved 200 grader i 20-25 minutter på midterste ovnribbe.
tips
Kan langtidshæves. dejen laves dagen før – brug kun 10 g gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag.
Pensl med vand eller et surmælksprodukt i stedet for æg. I stedet kan købes burgerboller med mindst 5 g fiber og mindst 30 g fuldkorn pr. 100 g.
til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45.
salat
til de store portioner: 1 × salat. Coleslaw er velegnet. andre valgmuligheder finder du i salatopskrifterne på side 37-38.
lillE portion stor portion
1 × salat. Coleslaw er velegnet. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af salatopskrifter på side 37-38.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en banan. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
karrymayonnaisE
| 200 g | mayonnaise, 80 % fedt |
| 2 tsk | karry |
| 4 tsk | sød sennep |
dEsudEn
20 burgerboller (købte grove boller eller bag burgerbollerne fra opskriften på burger med bøf side 6)
40 fiskefrikadeller (se opskrift på fiskefrikadeller side 11)
400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk
salat
sådan
- rør alle ingredienser til karrymayonnaisen sammen.
- lun de flækkede burgerboller og smør dem med karrymayonnaisen. læg burgerne sammen med snittet salat og fiskefrikadeller.
tips
Hvis du selv steger fiskefrikadellerne, kan du trykke dem lidt
flade på panden, så de passer i størrelse til brødet. du kan bruge færdige frikadeller – gerne med nøglehulsmærket.
lillE portion
stor portion
1 × salat. Coleslaw er velegnet. andre valgmuligheder finder du blandt salatopskrifterne på side 37-38.
grønt
til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. 5-6 cherrytomater eller en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en banan. Hent inspiration i ombytningslisten for frugt på side 46.
60 g 300 g 1 kg
2 1 dl 4 dl 2 ½ tsk ¼ tsk olie
salat
løg, renset vægt, 1 stk gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker hakket kalve-og svinekød, svinekød, lammekød eller oksekød, maks. 10 % fedt æg hvedemel let-, skummet- eller minimælk salt peber til stegning
| dEsudEn | ||
|---|---|---|
| 20 | burgerboller. Køb grove boller eller bag burgerbol | |
| ler fra opskrift side 5. | ||
| 400 g | icebergsalat, renset vægt, 1 stk | |
| 4 dl | tomatketchup | |
| 400 g | peberfrugter, renset vægt, 4 stk | |
| 450 g | agurk, renset vægt, 1 ½ stk | |
| sådan | ||
- riv løg og gulerødder. rør farsen.
- form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg frikadellerne i olie.
- varm de flækkede burgerboller. fyld hver burger med snittet salat, 2 frikadeller, ketchup, strimlet peberfrugt-og agurkeskiver.
lillE portion
stor portion
1 × grønt. f.eks. en gulerod. få inspiration til andet grønt i ombytningslisten til grønt på side 45.
ris
300 g løg renset, 3 store
650 g gulerødder, renset vægt
1 ½ kg hakket oksekød, svinekød, kalve- og svinekød eller lammekød, maks. 10 % fedt
3 spsk olie
3 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater
4 dåser a 400 g kidneybønner, 1 kg drænet vægt
210 g tomatkoncentrat f.eks. 3 dåser á 70 g
7 dl bouillon
evt. 1-2 spsk syltet jalapeno chilipeber
1 tsk mild chili krydderiblanding 2 tsk tørret oregano 45 g mørk chokolade 3 dl rosiner
evt. 1 tsk kanel
salt og peber
grønt
sådan
- skær løg i tern og riv gulerødderne fint. svits kødet i olie til det har skiftet farve. tilsæt løg og gulerødder.
- Kom flåede tomater, kidneybønner, tomatkoncentrat og bouillon ved. Hak jalapeno, hvis den bruges. tilsæt de øvrige ingredienser til retten.
- Kog retten ved middel varme ca. 15 minutter. smag retten til.
tips
rosiner og chokolade kan udelades. Pynt evt. med lidt frisk krydderurt såsom persille.
lillE portion
stor portion
fødevarest yrelsen
fiskefrikadeller med pastasalat og grønt
fiskEfrikadEllE 20 portioner
| 1 ½ kg | mørksej, lyssej eller torsk | |
| 3 ½ tsk | salt | |
| 4 | æg | |
| 1 ½ dl | hvedemel | |
| 3 dl | let-, skummet- eller minimælk | |
| peber | ||
| 150 g | forårsløg renset vægt, 6-8 stk | |
| 200 g | peberfrugter, renset vægt, 2 stk | |
| olie til stegning |
sådan
- skær fisken i tern og findel det i en foodprocessor sammen med saltet.
- tilsæt æg, hvedemel, mælk og peber og miks det hurtigt. Kom farsen op i en skål.
- snit forårsløgene fint og skær peberfrugterne i små tern. rør det i farsen.
- form 40 fiskefrikadeller og steg dem i olie.
mættEndE salat
tips
Kogte bønner – evt. frosne bønner, der er tøet op – og krydderurter som f.eks. persille, dild eller koriander kan kommes med i foodprocessoren.
fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet
porre kan vendes i farsen. Brug koriander og eventuelt karry i farsen og server f.eks. sød chilisauce til.
Kan serveres både varm og kold. du kan bruge færdige fiskefrikadeller – gerne med nøglehulsmærket.
1 × mættende salat. Pastasalat er velegnet. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41.
grønt
1 × grønt. f.eks. en gulerod. se ombytningslisten for grønt på side 45.
brød
til de store portioner: 1 × brød. f.eks. et minirugbrød. se opskriften og andre muligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43.
lillE portion stor portion
server gerne hvidkålssalat til. find opskrift og andre valgmuligheder under salatopskrifterne på side 37-38.
ris
til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2½ dl) tilberedt ris pr. barn.
lillE portion stor portion
ovnbagtE rodfrugtEr
lillE portion
| 2 kg | kartofler, renset vægt | |
| 2 kg | selleri, renset vægt, 3-4 stk | |
| 1 kg | rødbeder, renset vægt | |
| 1 kg | gulerødder, renset vægt | |
| 8 spsk | olie | |
| 2 dl | citronsaft, hvidvinseddike eller balsamicoeddike | |
| 6 spsk | sukker, sirup eller flydende honning | |
| salt og peber | ||
| evt. | tørret oregano |
sådan
- skrub kartoflerne og de andre grønsager. skær kartofler og grønsagerne i stave. Hold rødbederne for sig og bag dem for sig. vend kartoflerne og grønsagerne med olie, citronsaft, sukker, salt og peber. fordel det på bagepapir på en bageplade.
- drys evt. med oregano. stil fadet i ovnen sammen med ”hareryggen” eller ved 200 grader ca. 1 time.
tips
Citronsaft og sukker kan udelades. rødbederne smitter af, derfor er det bedst at holde dem for sig selv.
1 × grønt. f.eks. en gulerod. se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45.
mættEndE salat
1 × mættende salat. Kartoffelsalat er velegnet. du finder opskrift og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41.
brød
til en stor portion: 1 × brød. Minirugbrød er rigtig godt til denne ret. se opskrift og andre variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side 42-43.
| 60 g | løg, renset vægt, 1 stk | |
| 300 g | gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker | |
| 1 kg | hakket kalve-og svinekød, svinekød, lammekød | |
| eller oksekød, maks. 10 % fedt | ||
| 2 | æg | |
| 1 dl | hvedemel | |
| 4 dl | let-, skummet- eller minimælk | |
| 2 ½ tsk | salt | |
| ¼ tsk | peber | |
| olie til stegning |
grønt
sådan
- riv løget og gulerødderne. rør farsen.
- form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg dem i olie.
tips
frikadellefarsen behøver ikke at hvile, efter den er rørt. Men hvis det passer bedst ind i din arbejdsplan, så stil farsen i køleskabet.
lav græske frikadeller af ovennævnte fars krydret med 5 fed presset hvidløg og evt. 2 tsk kanel samt evt. 2 spsk hakket mynte eller persille.
lillE portion
stor portion
450 g løg, renset vægt, 5 store stk 275 g æbler, renset vægt, 3 stk 750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 400 g peberfrugter eller squash, renset vægt 1 ½ spsk olie 2 ½ spsk karry 7 dl bouillon 1 dåse a 400 g light kokosmælk
evt. 6 cm frisk ingefær, 2 spsk evt. 2 fed hvidløg
2-3 spsk limesaft eller citronsaft 2-3 tsk sukker
dEsudEn
2 kg kyllingeinderfilet eller -bryst skåret i tern eller skinkeinderlår eller skinkeschnitzler skåret i tynde strimler
2-3 spsk majsstivelse lidt koldt vand salt og peber
grønt
sådan
- Hak løgene. skær æbler, selleri og peberfrugter i tern. svits grøntsagerne, undtagen peberfrugterne i olie i en gryde. svits karryen med hurtigt.
- tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 minutter og blend det.
- Kom kødet og peberfrugttern i saucen. Kødet skal gennemkoges, men får det for længe, bliver det tørt. Kog kylling 10 minutter og svinekød ca. 15 minutter.
- Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen igennem og smag til.
tips
Karrysaucen kan tilsættes fishsauce og/eller soja, hvis den
skal være mere thailandsk. nakkefilet/nakkekotelet i tern kan bruges i stedet for skinke. Kogetiden er ca. 20 minutter.
selleri og peberfrugt kan erstattes af ca. 1 kg frosne suppeurter. Kokosmælk kan erstattes med 4 dl fløde 9 %.
2 × grønt. f.eks. 30 g dampede ærter fra frost og en gulerod. se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45.
kartoffElbådE mEd skræl
Beregn 250 g rå dybfrostkartofler til hvert barn. svarer til ca.
225 g stegt vægt, ca. 20 kartoffelbåde til hver. dvs. 5 kg til
20 portioner. Bemærk: Hvis det frosne kartoffelprodukt har et fedtindhold
på ca. 3 g fedt pr. 100 g skal der ikke tilsættes yderligere fedtstof
under stegningen. for hjemmelavede kartoffelbåde med skræl se opskriften
på svinekam med kartoffelbåde på side 32.
frugt
lillE portion til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble.
stor portion
se ombytningslisten for frugt på side 46.
1 × mættende salat. server gerne couscoussalat til. find opskriften og variationsmuligheder i opskriftssamlingen med mættende salater på side 40-41.
grønt
1 × grønt. evt. en gulerod. se muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45.
marinadE
| 25 g | ingefær, renset vægt | |
| 100 g | løg, renset vægt, 2 stk | |
| 2 dl | tomatpuré | |
| 3 tsk | garam masala, blandingskrydderi eller karry | |
| 1 dl | citronsaft | |
| 4 fed | hvidløg | |
| 1 spsk | olie | |
| salt og peber |
dEsudEn
20 kyllingeunderlår
mættEndE salat
sådan
- Kom ingefær, løg i kvarte og de øvrige ingredienser til marinaden i en blender eller foodprocessor og miks det sammen. vend lårene i marinaden og læg dem på bagepapir i en bradepande. Krydr dem med salt og peber.
- stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. tjek at kyllingelårene er gennemstegte ved at se, om kødsaften er klar, og at kødet nemt løsnes fra benet.
tips
Marinaden kan ændres til 1 ½ dl sojasauce, 4 spsk reven ingefær, salt og peber eller en Barbecuemarinade af 2 dl færdig barbecuesauce og 1 dl appelsinsaft eller –juice.
Kasser resten af marinaden.
lillE portion
stor portion
til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl.) tilberedt ris pr. barn.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en appelsin. andre muligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
lillE portion stor portion
2 × grønt hører med til måltidet. et godt forslag er 1 dl ærter. se andre muligheder i ombytningslisten til grønt på side 45.
pasta
til 20 små portioner: 1,2 kg rå fuldkornspasta. svarer til 140 g tilberedt pasta pr. barn. til 20 store portioner: 1,7 kg rå fuldkornspasta. svarer til 195 g tilberedt pasta pr. barn.
lillE portion stor portion
1 × grønt: f.eks. 50 gram broccoli. se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46.
brød
| 800 g | porrer, renset vægt, 6 stk eller brug frosne | |
| 3 spsk | olie | |
| 2 dåser | á 400 g flåede, hakkede tomater | |
| 500 g | gulerødder, renset vægt | |
| 4 fed | hakket hvidløg | |
| 4 dl | bouillon | |
| 2 tsk | tørret oregano | |
| salt og peber | ||
| 36 | fuldkornslasagneplader | |
| 1 kg | laksefilet uden skind |
bEChamElsauCE
2 dl hvedemel 1 ½ l letmælk 60 g smør
salt og peber
evt. revet muskatnød
dEsudEn
200 g revet mild ost, maks. 30+, 17 % fedt
grønt
sådan
- skær porrerne i skiver. svits dem i olien uden de tager farve. riv gulerødderne. Kom gulerødder, flåede tomater, hvidløg, bouillon og oregano i gryden. lad det koge ca. 5 minutter. smag til med salt og peber.
- ryst hvedemelet ud i lidt kold mælk.
- Bring resten af mælken og smørret i kog i en gryde under omrøring. tilsæt meljævningen under omrøring. Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring.
- smag til med salt og peber.
- dæk en bradepande med bagepapir. Kom lasagneplader i bunden, herefter grønsagsblanding, bechamelsauce, plader og grønsagssauce. læg nu al fisken i et 1 ½ cm tykt lag, som dækkes af bechamelsauce, plader og grønsagssauce og til sidst bechamelsauce og reven ost.
- Bages ved 200 grader i 30-32 minutter.
tips
lyssej, mørksej, og pangasius kan bruges i stedet for laks.
til de store portioner: 1 × brød. Gerne gulerodsboller – du finder opskriften og variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43.
lillE portion stor portion
1 × grønt: f.eks. 25 g løse majs. se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46.
brød
til de store portioner: 1 × brød. Gerne et minirugbrød. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side 42-43.
lillE portion stor portion
10 æg 20 skiver ost, maks. 30+, 17 % fedt, ½ kg 1 ¼ kg leverpaté
lEvErpaté (20 portionEr)
| 125 g | løg, renset vægt, 2 stk | |
| 200 g | gulerødder, renset vægt | |
| 125 g | selleri eller persillerødder, renset vægt | |
| 2 spsk | olie | |
| 35 g | havregryn, 1 dl | |
| 3 ½ dl | let-, skummet- eller minimælk | |
| 350 g | svinelever eller kalvelever | |
| 350 g | kogt skinke | |
| 3 | æg | |
| ½ tsk | stødt allehånde | |
| ½ tsk | stødt nellike | |
| 2 tsk | salt | |
| peber | ||
| 20 | små ramakinskåle eller små runde aluforme |
salat
sådan
- riv løg, gulerødder og selleri. svits grønsagerne 3-4 minutter i olie. Kom havregryn og mælk ved. Kog det sammen et par minutter. lad det afkøle lidt.
- skær leveren i mindre stykker. skær skinken i tern. Blend det jævnt i en blender eller foodprocesser. Kom grønsagsblandingen i og blend det hele sammen. Kom æg og krydderier i og blend kort.
- smør 20 små runde ramakinskåle eller aluforme med lidt olie og kom levermassen heri. Bag dem ca. 45 min. ved 180 grader.
tips
det halve æg pr. portion kan erstattes med en skive torske
rogn og citron. Osteskiven kan erstattes med torskerogn og 1 tsk. remoulade eller med 25 g marineret sild eller 30 g makrel i tomat.
du kan også bruge færdig leverpostej med maks. 10 % fedt. leverpatéen kan fryses i to måneder. det er bedst at fryse den rå leverpatéfars og derefter bage den enten direkte fra fryseren eller efter optøning i køleskab.
1 × salat. rødbedesalaten er velegnet. du finder andre valgmuligheder blandt salatopskrifterne på side 37-38. 1 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk. find andre muligheder i ombytningsliste for grønt på side 45.
brød
til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk. til de store portioner: 3 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk og 30 g majs. se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45.
200 g løg, renset vægt, 3 store 650 g gulerødder, renset vægt 1 ½ kg hakket oksekød, svinekød, svine- og kalvekød eller
lammekød, maks. 10 % fedt 3 spsk olie 3 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater 210 g tomatkoncentrat, f.eks. 3 dåser a 70 g 3 dl bouillon
evt. 1-2 spsk syltet jalapeno chilipeber
1 tsk mildt chili-blandingskrydderi 2 tsk tørret oregano 45 g mørk chokolade 3 dl rosiner
evt. 1 tsk kanel
salt og peber
dEsudEn
40 medium soft tortillaer – helst fuldkorns
grønt
sådan
- skær løg i tern og riv gulerødderne fint. svits først kødet i olie til det har skiftet farve. tilsæt løg og gulerødder.
- Kom flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon ved. Hak jalapeno, hvis den bruges. tilsæt de øvrige ingredienser.
- Kog kødsaucen ved middel varme uden låg ca. 20 minutter. den skal være ret tyk i konsistensen, så den ikke løber ud af pandekagerne.
- lun tortillaerne efter anvisning på emballagen.
tips
Køl kødsaucen ned og fyld den i tortillaerne. stil dem på køl og varm dem i ovnen lige før servering. fyldet kan tilsættes røde kidneybønner på dåse. rosiner og chokolade kan udelades.
fyldet kan også bruges i pitabrød. Brug eventuelt et salatblad for at undgå at tortillaen bliver våd.
lillE portion
stor portion
½ × mættende salat. vi anbefaler couscoussalaten. Vær opmærksom på at vi anbefaler en halv portion af couscoussalat til denne ret. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 2-3 blommer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
lillE portion stor portion
1 × mættende salat. vi anbefaler couscous salaten. Vær opmærksom på at vi anbefaler en halv servering af couscoussalat til denne ret. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 15-20 vindruer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
lillE portion stor portion
1 × salat. vi anbefaler klassisk gulerodssalat. du finder andre valgmuligheder blandt salatopskrifterne på side 37-38.
grønt
til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. valgmuligheder og portionsstørrelser finder du i ombytningslisten til grønt på side 45.
brød
| dEj | |
|---|---|
| 25 g | gær |
| 6 ½ dl | vand |
| 3 | æg |
| 2 ½ spsk | olie |
| 2 ½ tsk | salt |
| 650 g | hvid hvede eller grahamsmel, 11 dl |
ca. 600 g hvedemel, 10 dl
fyld
150 g løg, renset vægt, 2 mellemstore
250 g peberfrugter, gulerødder, courgette eller persillerødder, renset vægt
1 spsk olie
500 g hakket okse-, svine-eller lammekød, maks. 10 %
fedt
4 tsk tørret oregano eller timian
2 ½ dl tomatpuré
salt og peber
dEsudEn
250 g revet mild ost, maks. 30+, 17 % fedt æg til pensling
1 dl sesamfrø
salat
sådan
- rør gæren ud i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.
- skær grønsagerne i små tern og svits dem i olie. tilsæt kødet og svits det nogle minutter. tilsæt oregano, tomatpuré, salt og peber. Kog kødsaucen igennem ca. 5 min. Hæld den i et fad og lad den køle lidt ned.
- del dejen i 20 kugler. rul dem ud til ½ cm tykke cirkler. fordel fyldet i bunker midt på dejstykkerne. fordel reven ost oven på fyldet. Pensl dejstykkerne med sammenpisket æg langs kanten. fold dejstykkerne sammen til halvmåner. Pres kanten sammen med en gaffel eller fingrene.
- læg piroggerne på bagepapir på en bageplade. Pensl piroggerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
- Bag piroggerne ved 200 grader i ca. 25 minutter.
tips
Karry, paprika, chili, spidskommen eller hvidløg kan bruges som krydderi.
til de store portioner: 1 × brød. vi anbefaler minirugbrød. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43.
lillE portion stor portion
til de små portioner: 2 × grønt. f.eks. en gulerod og 5-6 cherrytomater. til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. 5-6 cherrytomater. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til grønt på side 45.
frugt
til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. 3 skiver ananas. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
bollE
til de store portioner: 1 × brød. en bolle. f.eks. en kernebolle. find opskrift og andre bolletyper blandt brødopskrifterne på side 42-43.
| 20 | fuldkorns pitabrød | |
| 400 g | icebergsalat, renset vægt, 1 stk | |
| 1 ½ kg | kogt skinke i skiver, kogt kylling i tern eller afdryp | |
| pet tunfisk fra dåse | ||
| 850 g | agurker, renset vægt, 3 stk | |
| 500 g | majs | |
| 400 g | peberfrugter, renset vægt, 4 stk | |
| drEssing | ||
| 1 dl | sød chilisauce | |
| 3 dl | surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt | |
| salt og peber |
grønt
sådan
- lun pitabrødene.
- Kom snittet salat i pitabrødene. fordel kød/fisk, agurker og peberfrugter i tern i brødene.
- rør chilisauce og surmælksprodukt sammen og smag til med salt og peber. server den til.
tips
dressingen kan erstattes med en anden fra dressingsamlingen – se opskrifter på side 39.
lillE portion
stor portion
til de store portioner: 1 × frugt skal med, for at de store bliver mætte, f.eks. en banan. se muligheder i ombytningslisten for frugt på side 46.
lillE portion
stor portion
sådan
- Udrør gæren i vandet. tilsæt de øvrige ingredienser til dejen og ælt den smidig. lad dejen hæve et lunt sted ca. 1 time.
- del dejen i 20 kugler. tryk dem til 1 cm flade cirkler.
- fordel dejcirklerne på bagepapir på en bageplade.
- svits revne gulerødder, finthakket bladselleri og hakkede løg i 6 spsk olie i en gryde. Kom tomater ved. Kog det sammen til det er tyktflydende. smag til med salt og peber. Kan blendes.
- smør tomatsauce på dejen. fordel strimlet skinke eller kartoffelskiverne over. drys med ost og oregano. dryp med resten af olivenolien.
- Bag pizzaerne ca. 25 minutter ved 225 grader på midterste ovnribbe.
til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. find valgmuligheder i ombytningslisten for grønt på side 45.
salat
til de store portioner: 1 × salat. f.eks. klassisk gulerodssalat. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af salatopskrifter på side 37-38.
lillE portion
stor portion
salatbar
når du sammensætter salater og salatbarer, er det her kan du få ideer til, hvad du kan bruge vigtig, at du tager hensyn til både økonomi og gastronomi. Og faktisk behøver det ikke at være dyrt,
hyppighed ingrediens
selv om det er lækkert og indbydende.
Brug mange forskellige råvarer og produkter i
salaterne. du kan også variere indholdet i både salater og salatbaren ved at bruge forskellige tilberedningsmetoder. Broccoli smager for eksempel godt, når den blancheres og smages til med lidt citronsaft, lidt olie, salt og peber og eventuelt friskrevet ingefær. andre dage kan du stille rå broccolibuketter i salatbaren. skær også grønsagerne forskelligt ud. Gulerodsstænger den ene dag og revne gulerødder den næste, agurker i tern, agurker i skiver osv.
sørg for at anrette salaterne eller salatbaren på en indbydende og delikat måde. Og sæt velegnede salatskåle eller tallerkner frem sammen med teskeer, skeer, knive og gafler.
læs mere i inspirationshæftet.
mindst én af ingredienserne dagligt • Kold, kogt pasta, gerne fuldkorns
- Kogt ris, gerne fuldkorns
- Kartofler
- Couscous
- Bulgur
mindst 5 af ingredienserne dagligt.
Vælg flest rodfrugter eller kålvarianter – de er sunde og billige. Vælg sæsonens grøntsager.
- Iceberg salat
- Cherrytomater
- Gulerødder
- agurk
- tomat
- Blomkål
- selleri
| • Bladselleri | • squash |
| • Bønnespirer | • Pastinak |
| • radiser | • Kinaradise |
| • Peberfrugter | • Jordskokker |
| • Broccoli | • Bønner (kogt i 5-6 min.) |
| • Hvidkål | • løse majs |
| • rødkål | • Ærter |
- Perlespelt
- Perlebyg
- Kikærter (udblødte og kogte)
- Kidneybønner (udblødte og kogte)
| gerne én frugt dagligt | • Banan • Æble • Pære | • ferskner • nektariner • Melon | • appelsiner • Mandariner • vindruer |
|---|---|---|---|
| Engang imellem én af ingredienserne | • Croutoner • rosiner • salatost/fetaost (vælg maks. 5% fedt) | • Oliven • solsikkefrø • Græskarkerner • Mandelflager | • Hasselnøddeflager • Pinjekerner • sesamfrø |
| dagligt | • Blandet salat (Husk at komme kål eller rodfrugter i) | ||
| dagligt | • fuldkornsbrød | ||
| dagligt | • dressing (Lav gerne et par stykker hver dag, f.eks. en oliebaseret og en fedtfattig surmælksbaseret) | ||
2 × grønt. f.eks. 1 dl ærter. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 15-20 vindruer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46.
| 800 g | kogt kylling i strimler eller afdryppet tun i vand fra | |
| dåse eller kogt skinke i strimler eller 16 hårdkogte | ||
| æg | ||
| 300 g | peberfrugter, renset vægt, 3 stk | |
| 300 g | majs | |
| 3 dl | mayonnaise, 80 % fedt | |
| 3 dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 1 spsk | karry | |
| citronsaft | ||
| salt og peber | ||
| purløg | ||
| dEsudEn | ||
| 40 skiver | groft sandwichbrød |
grønt
sådan
- skær æggene i små tern, hvis du har valgt dem som fyld. skær peberfrugterne i meget små tern. rør kød, tun eller æg sammen med peberfrugt, majs, mayonnaise, surmælksprodukt og karry. smag til med citronsaft, salt, peber og klippet purløg.
- fordel fyldet på 20 af brødskiverne.
- læg de andre skiver over og skær eventuelt sandwichen over.
tips
Æggene kan hurtigt deles i tern i en æggedeler. På både den korte og den lange led.
lillE portion
stor portion
1 × salat. Coleslaw er velegnet. se tillægget med salater på side 37-38.
grønt
1 × grønt. f.eks. ca. 15 bønner. se ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
1 × stegt steg, svinekam er velegnet.
Se opskrifter med stege på side 40.
kartoffElbådE
| 6 kg | kartofler | |
| 1 dl | olie | |
| salt | ||
| 1 dl | tørret oregano |
sådan
1. skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom kartoflerne i bradepander og vend olien i dem. Krydr med salt og oregano. steg kartoflerne i ovnen ved 225 grader ca. 50 minutter til de er møre og sprøde.
salat
Svind: Kartoflerne svinder ca. 30 % ved bagning. Hvert barn skal have ca. 200 g, som svarer til ca. 10-15 kartoffelbåde, afhængig af kartoflens størrelse, da en båd vejer ca. 15 g.
Hvis du bruger dybfrostkartofler i både med skræl:
typisk svinder dybfrosne kartoffelbåde ca. 8 % ved bagning. en gennemsnitsbåd vejer 10 g. Beregn 250 g rå dybfrostkartofler til hvert barn, da det vil give ca. 225 g stegt vægt. det giver ca. 20 kartoffelbåde til hver.
dvs. 5 kg til 20 portioner.
Bemærk: Hvis det frosne kartoffelprodukt har et fedtindhold på ca. 3 g fedt pr. 100 g, skal det ikke tilsættes fedtstof under stegningen.
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se ombytningslisten for frugt på side 46.
lillE portion stor portion lillE portion
stor portion
til de små portioner: 1 × brød. f.eks. 1 kernebolle. til de store portioner: 2 × brød. f.eks. 2 kerneboller. du finder opskriften og andre variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43.
frugt
til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. en pære. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til frugt på side 46.
| 1 ½ kg | kartofler, renset vægt | |
| 1 ½ kg | persillerødder, pastinakker eller selleri, renset vægt | |
| 1 kg | porrer, renset vægt, frosne kan anvendes | |
| 4 fed | hvidløg | |
| 2 dl | olie | |
| 3 l | bouillon | |
| 5 dl | letmælk | |
| salt og peber | ||
| evt. | citronsaft |
dEsudEn
600 g tomater, ca. 5 stk 1-2 store bundter persille 120 g færdigstegt bacon, ca. 400 g rå bacon
brød
sådan
- skær kartoflerne, persillerødderne og porrerne i skiver og hak hvidløgsfeddene. svits det i olien i en gryde. tilsæt de øvrige ingredienser til suppen, med undtagelse af mælk og citronsaft. lad suppen koge ca. 30 minutter under låg. Kom mælken i og kog op.
- Miks suppen jævn med en stavblender eller med en food-processor. smag til med salt, peber og evt. citronsaft.
- skær tomaterne i tern og kom dem i en skål. Knæk baconen i mindre stykker og kom også den og persillen i skåle.
- lad hver elev drysse tilbehør over egen suppe.
tips
Bacon kan skæres eller købes i tern og steges. Bacon kan erstattes af 80 g ristede græskarkerner eller solsikkekerner.
lillE portion
stor portion
1 × brød: f.eks. 1 skolebolle. find opskrift og andre variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43.
frugt
til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. der er nævnt andre valgmuligheder i ombytningslisten med frugt på side 46.
| 1 ½ kg | kyllingeinderfilet, kyllingebryst eller skinkeinderlår |
| 400 g | forårsløg eller porrer, renset vægt |
| 1 kg | gulerødder, renset vægt |
| 6 spsk | olie |
| 2 l | bouillon |
| 2 dåser | a 400 g light kokosmælk |
| 2 spsk | gurkemeje |
| 1 ½ dl | lime- eller citronsaft |
| 3 spsk | sukker |
| 150 g | mandelflager eller hakkede mandler |
evt. 2 spsk sambal oekek
1 spsk sojasauce salt og peber 1 kg fine ærter, frosne
brød
sådan
- skær kyllingekødet i tern. Bruger du skinkeinderlår skal det skæres i strimler ½ × ½ x ca. 3 cm.
- skær forårsløgene i skiver. skær gulerødderne i tern ca. 1 × 1 cm. svits løg og gulerødder kort i olien i en gryde. tilsæt bouillon, kokosmælk, gurkemeje, limesaft og sukker.
- lad suppen koge for svag varme 5 minutter under låg. Kom kød og mandelflager i. Kog kyllingekød 5-8 minutter, skinkestrimlerne skal koge 3-4 minutter. smag til med sambal oelek, sojasauce, salt og peber. Kom ærterne i og kog op.
tips
suppen kan smages til med friskrevet eller hakket, syltet ingefær. Kan også tilsættes finthakket hvidløg. skinkeschnitzler kan bruges i stedet for skinkeinderlår.
lillE portion
stor portion
1 × grønt. f.eks. 50 g sukkerærter. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for grønt på side 45.
frugt
til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. 2-3 store blommer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til frugt på side 46.
brød
til de store portioner: 1 × brød. f.eks. gulerodsbolle. du finder opskrifter og variationsmuligheder i opskriftssamlingen med brød side 42-43.
| 40 | medium soft tortillaer, helst fuldkorns | |
| 400 g | icebergsalat, renset vægt, 1 stk | |
| 850 g | agurk, renset vægt, 3 stk | |
| 400 g | peberfrugter, renset vægt, 4 stk | |
| 500 g | majs | |
| 1 kg | afdryppet tun i vand fra dåse eller kyllingetern el | |
| ler skinketern | ||
| dEsudEn |
1 portion dressing (se dressingopskrifter på side 40)
grønt
sådan
- snit icebergsalaten, skær agurken i skiver, skær peberfrugterne i strimler.
- fordel grønsager, det valgte fiske- eller kødfyld og dressing på pandekagerne og rul sammen.
tips
Pandekagerne bliver bedst, når de varmes op og køles af igen, inden de fyldes.
lillE portion
stor portion
20 portioner a 100 g
1 ¾ kg gulerødder, renset vægt 1 ¼ dl citronsaft eller appelsinsaft 2 spsk sukker 3 dl rosiner
gulErodssalat mEd appElsin
| 1 ¼ kg | gulerødder, renset vægt | |
| 700 g | appelsiner, renset vægt, 5 stk | |
| 1 ½ dl | rosiner | |
| 3 spsk | citronsaft eller hvidvinseddike | |
| 1 ½ spsk | olie | |
| salt og peber | ||
| til pynt |
persille og evt. mynte 1 ½ spsk sesamfrø
sådan
- riv gulerødderne.
- Bland gulerødderne med de øvrige ingredienser.
20 portioner a 100 g
sådan
- riv gulerødderne. skær appelsinerne i mindre stykker. Bland gulerødder, appelsiner og rosiner.
- Pisk citronsaft, olie, salt og peber sammen og dryp det over salaten. drys med hakket persille, evt. mynte og sesamfrø.
tips
sesamfrø kan ristes på en pande.
| 800 g | hvidkål, renset vægt | |
| 1 kg | gulerødder, renset vægt | |
| 3 | grønne peberfrugter | |
| drEssing | ||
| 3 spsk | mayonnaise, 80 % fedt | |
| 3 dl | surmælksprodukt, maks. 1,5% fedt |
2 ½-3 tsk paprika 4 tsk dijonsennep 5-5½ spsk citronsaft 2 ½ spsk sukker
salt og peber
hvidkålssalat
| 1 kg | hvidkål, renset vægt | |
| 400 g | appelsiner, renset vægt, 3 stk | |
| 750 g | æbler, renset vægt, 8 stk | |
| 4 spsk | citronsaft | |
| 1 ½ spsk | olie | |
| salt og peber | ||
| 65 g | mandler i flager eller hakkede | |
| sådan |
- snit hvidkål fint. Bland den med halve appelsinbåde og æbler i tynde både.
- Bland citronsaft og olie og smag til med salt og peber. vend det i salaten.
- Pynt med mandler.
sådan
- snit kålen fint. riv gulerødderne. skær peberfrugten i små tern. Bland hvidkål, gulerødder og peberfrugterne.
- rør ingredienserne til dressingen sammen og vend den i grønsagerne. smag til med salt og peber. salaten bliver bedst, hvis den får lov at trække et par timer i køleskab.
20 portioner a 110 g
tips
spidskål, rødkål eller savoykål kan bruges fintsnittet i stedet
for hvidkål. I stedet for appelsiner og æbler kan bruges grape, pærer, nektariner, ferskner, ananas, klementiner/mandariner eller melon.
I stedet for mandler kan bruges nødder, pinjekerner, tørrede abrikoser i strimler, rosiner eller tørrede tranebær. Mandler kan ristes på en tør pande.
kryddErurtEdrEssing
| 5 ½ dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 2 ½ spsk | revet løg | |
| 2 ½ dl | hakkede krydderurter, f.eks. dild, purløg eller per | |
| sille | ||
| salt og peber |
ChilidrEssing 20 portioner
1 dl sød chilisauce
3 dl surmælksprodukter, maks. 1,5 % fedt salt og peber
sådan
rør chilisauce og yoghurt sammen og smag til med salt og peber.
kold kartoffElsalat
NB: Hvis kartoffelsalaten serveres i stedet for en af de andre mættende salater, skal der serveres en ekstra portion grønt til den store portion.
| 3 kg | kolde, kogte kartofler | |
| drEssing | ||
| 1,4 l | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 2 dl | mayonnaise, 80 % fedt | |
| 125 g | løg eller forårsløg, renset vægt, 2 stk eller 8 stk | |
| 6 tsk | paprika eller karry | |
| 6 tsk | dijonsennep eller citronsaft | |
| 6 tsk | sukker | |
| salt og peber | ||
| fyld | ||
| 500 g | peberfrugter, renset vægt 5 stk | |
| 850 g | agurker, renset vægt 3 stk | |
| 500 g | optøede ærter | |
| purløg eller dild |
sådan
- skær kartoflerne i passende stykker.
- rør surmælksprodukt, mayonaise, hakkede løg, paprika/ karry, sennep/citronsaft og sukker sammen og smag til med salt og peber. vend dressingen i kartoflerne.
- skær peberfrugt og agurk i tern og vend det i kartoffelsalaten sammen med ærterne.
- Pynt evt. med klippet purløg eller dild.
tips
Peberfrugter kan erstattes med 400 g radiser i tynde skiver.
| 1 kg | fuldkornspasta, f.eks. skruer eller rør | |
| 1 kg | broccolibuketter, renset vægt | |
| 1 kg | gulerødder, renset vægt | |
| 1 ¾ dl | olie | |
| 4-6 spsk | citronsaft | |
| salt og peber | ||
| evt. | basilikumblade, persille eller purløg |
sådan
- Kog pastaen efter anvisning på emballagen. skær broccoli-en i buketter. skær gulerødderne i stave. Kog grønsagerne ca. 5 minutter. så de stadig er sprøde.
- afdryp det i en si. Kom det i en skål og vend olie og citronsaft i pastaen. Krydr med salt og peber. vend gerne hakkede krydderurter i.
tips
Broccolibuketter fra frost kan anvendes. Blomkålsbuketter kan bruges i stedet for broccoli. Cherrytomater evt. i halve, majs, melon eller agurk i tern eller
stave kan kommes i pastasalaten i stedet for kogt broccoli og gulerødder. vælg efter årstid og smag. appelsinsaft kan bruges i stedet for citronsaft. Kan serveres både kold og varm.
| ca. 500 g hvedemel, 8 dl til pensling: evt. 1 æg og 3 spsk sesamfrø | ||
| 25 g | gær | |
| 2 ½ dl | vand | |
| 2 dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 100 g | gulerødder, courgette, æble, pære, græskar, rød | |
| bede, persillerødder eller pastinakker | ||
| 60 g | hørfrø, sesamfrø, græskarkerner eller solsikkefrø, | |
| 1 dl | ||
| 1 spsk | olie | |
| 2 tsk | salt | |
| 70 g | havregryn, 2 dl | |
| 200 g | grahams- eller fuldkornshvedemel, 3½ dl |
kErnEbollEr
sådan
- Udrør gæren i lunkent vand og tilsæt revne gulerødder og de øvrige ingredienser. tilsæt resten af melet. Ælt dejen til den er smidig. lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.
- form dejen til 20 boller eller miniflute. lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
- Pensl evt. med sammenpisket æg. drys evt. med sesamfrø.
- Bag bollerne ca. 20-25 minutter ved 200 grader.
tips
Kan langtidshæves. dejen laves dagen før – brug kun 10 g gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag. Brug evt. koldt vand.
I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fibre og mindst 30 g fuldkorn pr. 100 g.
20 stk
| 6 dl | vand | |
| 200 g | knækkede hvedekerner, knækkede rugkerner eller | |
| 5-kornsblanding, 3 ½ dl | ||
| 250 g | fuldkornshvedemel eller grahamsmel, 4 dl | |
| 1 ½ dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 25 g | gær | |
| 2 tsk | salt |
ca. 500 g hvedemel, 8½ til pensling: evt. vand
sådan
1. Kog knækkede kerner og fuldkornshvedemel i vand 3-4 minutter under omrøring. Kom grøden op i en skål og tilsæt surmælksprodukt. rør gæren ud i blandingen, når den er lunken. Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen sammen. den skal være ret fugtig.
- lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time. form dejen til 20 boller. lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
- Pensl bollerne med vand.
- Bag bollerne ca. 20-25 minutter ved 200 grader i midten af ovnen.
tips
Kan langtidshæves. dejen laves dagen før – brug kun 10 g gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag.
Pensl med æg eller et surmælksprodukt i stedet for vand. I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g kostfibre og mindst 30 g fuldkorn pr. 100 g.
| 25 g | gær | |
| 4 dl | vand | |
| 100 g | æble, gulerod, courgette, græskar, rødbede, per | |
| sillerod eller pastinak | ||
| 1 ½ dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt | |
| 2 ½ spsk | flydende honning, sirup eller sukker | |
| 2 tsk | salt | |
| 400 g | rugmel, 6 ½-7 dl | |
| 400 g | hvedemel, 6 ½-7 dl |
til pensling: evt. vand
sådan
1. Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt revet æble eller grønsag og de øvrige ingredienser. Ælt dejen sammen, den føles lidt klistret pga. rugmelet. lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.
skolEbollEr
- form dejen til 20 små rugbrød. lad dem efterhæve ca. 15 minutter.
- Pensl med vand.
- Bag brødene ca. 20 minutter ved 200 grader i midten af ovnen.
tips
Kan langtidshæves. dejen laves dagen før – brug kun 10 g gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag.
Pensl med æg eller et surmælksprodukt i stedet for vand.
I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fiber og mindst 30 g fuldkorn pr 100 g tilsæt evt. frø eller rosiner. Kan erstattes af 3 halve skiver rugbrød.
20 stk
| 25 g | gær |
| 4 dl | vand |
| 1 ½ dl | surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt |
| 1 ½ tsk | salt |
| 75 g | grahams- eller fuldkornshvedemel, 1 ¼ dl |
| 400 g | hvid hvedemel, 6½ dl |
ca. 400 g hvedemel, 6½ dl til pensling: evt. 1 æg og 3-4 spsk sesamfrø
sådan
1. Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen til den er smidig. stil dejen til hævning et lunt sted tildækket ca. 20 minutter
rugbrødsklodsEr
- form 20 lidt flade boller. lad dem efterhæve ca. 1 time. Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø.
- Bag bollerne ved ca. 20 minutter ved 200 grader i midten af ovnen.
tips
Kan langtidshæves. dejen laves dagen før -brug kun 10 g gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab til næste dag.
Pensl med vand eller et surmælksprodukt i stedet for æg. I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fiber og mindst 30 g fuldkorn pr 100 g.
75 g rugbrødsklodser kan skæres ud af hele rugbrød og eventuelt ristes i ovnen. svarer til 3 halve skiver brød a 25 g.
skinkEmignon
Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til 5-6 skiver, der er ½ cm tyk.
| 2 kg | skinkemignon, ca. 6 stk. | |
| salt, peber | ||
| 4 spsk | olie |
kalkunbryst
sådan
Krydr skinkemignonerne med salt og peber. Brun kødet på en pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet i en varm ovn ved 160 grader i ca. 35-40 min. Centrumstemperaturen skal være 70 grader.
20 portioner
Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til 1-3 skiver, der er ½ cm tyk.
| 2-3 | kalkunbryst, 2 kg | |
| salt, peber | ||
| 2 spsk | olie |
kyllingEbryst
sådan
Krydr kalkunbrystkødet med salt og peber. Brun kødet på en pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet i varm ovn ved 160 grader i ca. 1 ¼ time. Centrumstemperaturen skal være 70 grader.
20 portioner
| Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til ½ kyllinge | sådan | ||
|---|---|---|---|
| bryst eller til 4-5 skiver, der er 1 cm tyk. | Krydr kyllingebryst stykkerne med salt og peber. Brun kødet | ||
| 2 kg | kyllingebryst | på en pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet | |
| salt, peber | i ovnen ved 160 grader i ca. 25 min. Centrumstemperaturen | ||
| 4 spsk | olie | skal være 70 grader. | |
| 44 | |||
fødevarest yrelsen
grønt
| grønsag | mængde som spises | antal stk. | indkøb |
|---|---|---|---|
| Blomkål | 100 g | Ca. 4 buketter | 110 g |
| Broccoli | 50 g | Ca. 2 buketter | 65 g |
| Grønne bønner | 75 g | 15 stk | 75 g |
| Gulerod | 70 g | 1 stk | 80 g |
| Majs, løse frost | 20 g | 1/3 dl | 20 g |
| Majskolbe | 30 g | 1/4 stk | 75 g |
| Peberfrugt + tomat | 25 g +75 g | 1/4 peberfrugt + 1 tomat | 30 g peberfrugt + 75 g tomat |
| rødbeder, syltede | 40 g | ca. 3 skiver | 40 g |
| tomat | 120 g | 1 ½ stk | 120 g |
| tomat + agurk | 75 g + 75 g | 1 tomat + 6 cm agurk | 75 g tomat + 80 g agurk |
| tomat, cherry | 120 g | 5-6 stk | 120 g |
| sukkerærter | 50 g | Ca. 15 stk | 50 g |
| Ærter i bælg | 35 g | Ca. 10 stk | 90 g |
| Ærter, løse | 30 g | ½ dl | 30 g |
fødevarest yrelsen
frugt
| frugt | mængde som spises | antal stk. | indkøb |
|---|---|---|---|
| ananas, henkogt i egen saft | 100 g | 3 skiver | 100 g |
| appelsin | 115 g | 1 (lille eller mellem) | 160 g |
| Banan | 75 g | 1 (lille eller mellem) | 125 g |
| blommer | 140 g | 5-6 (små eller 2-3 store) | 150 g |
| fersken | 130 g | 1 (mellem eller stor) | 150 g |
| Pære | 105 g | 1 (mellem eller stor) | 125 g |
| vindruer | 95 g | 15-20 | 100 |
| Æble | 135 g | 1 stort eller 2 små | 150 |
| Ernæringsberegninger af skolemåltiderne | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen | |
|---|---|---|
| Lille portion (1800-2100 kJ) | ||
| til 7-10 årige børn |
Ved beregninger af energiindhold anvendes NNA´s faktorer: 17kJ/g for protein, 37 kJ/g for fedt, 17 kJ/g for tilgængeligt kulhydrat og 8 kJ/g for kostfibre.
Denne oversigt er en højælp til eksterne leverandører, så de kan orentere sig om energiindholdet i de forskellige måltidsdele i opskrifterne. Måltidet er delt op i en varm/lun/ kold ret, som udgør hovedbestanddelen i måltidet + tilbehør af grønt, salat og/eller frugt + tilbehør af kartofler, ris, pasta eller brød. Tilbehøret kan varieres ved brug af ombytningslisterne i opskriftsamlingen. Det gør det muligt at kombinere måltiderne på kryds og tværs samtidig med at ernæringsanbefalingerne opfyldes.
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bagt kartoffel med forskellig fyld og grønt | bagt kartoffel med kylling- og majsfyld 1 stk. = 355g grønt og frugt indhold = 40g | 2 × grønt 1 stk. tomat = 75g 1 stk. agurk = 75g 1 gulerod = 80g | Måltidet indeholder 1865 kJ fordelt på 24 E % fra protein, 22 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 51 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 270g/barn dvs. 46 % af den samlede måltids vægt (585g). | ||||
| 1670 kj | 200 kj | ||||||
| Boller i karry med ris, grønt og frugt | boller i karry 1 portion = 290g grønt og frugt indhold = 160g | 1 × frugt og 1 × grønt 3 ringe henkogt ananas = 105g ½ peberfrugt = 50g 1 tomat = 75g | ris 1 portion = 45g rå svarende til 115g tilberedt | Måltidet indeholder 2015 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 9 E % fra mættet fedt), 54 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 265g /barn dvs. 42 % af den samlede måltids vægt (635g). | |||
| 985 kj | 250 kj + 100 kj | 690 kj | |||||
| Burger med bøf og grønt | burger 1 stk. = 315g grønt og frugt indhold = 125g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | Måltidet indeholder 2005 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 205g/barn dvs. 53 % af den samlede måltids vægt (385g). | ||||
| 1900 kj | 100 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Burger med fiskefrikadelle og salat | burger 1 stk. = 315g grønt og frugt indhold = 35g | 1 × salat coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 130g | Måltidet indeholder 2090 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 30 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 47 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 140 g/barn dvs. 36 % af den samlede måltids vægt (385g). | ||||
| 1795 kj | 295 kj | ||||||
| Burger med tun, kylling, skinke eller æg og salat | tunfyld= 1715 kj skinkefyld = 1700 kj æggefyld= 1755 kj 1 stk. = 210g grønt og frugt indhold = 30g | 1 × salat gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion =105g grønt og frugt indhold = 100g | Måltidet indeholder 1990 kJ fordelt på 15 E % fra protein, 31 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 130g/barn dvs. 41 % af den samlede måltids vægt (315g). | ||||
| 1725 kj | 290kj | ||||||
| Burger med frikadeller og salat | burger 1 stk. = 275g grønt og frugt indhold = 65g | 1 × salat coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g | Måltidet indeholder 1960 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 53 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 170g/barn dvs. 42 % af den samlede måltids vægt (410g). | ||||
| 1670 kj | 295 kj | ||||||
| Chili con carne med ris og grønt | chili con carne 1 portion = 290g grønt og frugt indhold = 175g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | ris 1 portion=45g rå svarende til 115g tilberedt | Måltidet indeholder 1955 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 52 E % fra kulhydrat og 5g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 255g/barn (255g/485g) dvs. 53 % af den samlede måltids vægt. | |||
| 1160 kj | 100 kj | 690 kj | |||||
| Fiskefrikadeller med pastasalat og grønt | fiskefrikadeller 2 stk. = 100g grønt og frugt indhold = 15g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | pasta med broccoli og gulerod 1 portion = 235g grønt og frugt indhold = 105g | Måltidet indeholder 1800 kJ fordelt på 23 E % fra protein, 29 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 44 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 200g/ barn dvs. 48 % af den samlede måltids vægt (485g). | |||
| 480 kj | 100 kj | 1210 kj | |||||
| Fiskespyd med sataysovs, ris og salat | laksespyd m/ sataysovs 2 spyd = 80g fisk 1 portion sovs = 40g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat hvidkålsråkost med frugt og mandler 1 port = 115g grønt og frugt indhold = 110g | ris 1 portion = 45g rå svarende til 115g tilberedt | Måltidet indeholder 1975 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 35 E % fra fedt (heraf 9 E % fra mættet fedt), 43 E % fra kulhydrat og 4g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 130g/barn dvs. 41 % af den samlede måltids vægt (415g). | |||
| 645 kj+345kj | 290 kj | 690 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forloren hare med bagte rodfrugter | forlorenhare 1 portion = 90g kød grønt og frugt indhold = 30g 1 portion sovs = 30g | bagte rodfrugter 1 portion = 180g grønt og frugt indhold = 120g | Måltidet indeholder 1865 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 35 E % fra fedt (heraf 10 E % fra mættet fedt), 40 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 150g/barn dvs. 31 % af den samlede måltids vægt (315g). | ||||
| 880 kj | 985 kj | ||||||
| Frikadeller med kartoffelsalat og grønt | frikadeller 3 stk. = 70g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | kartoffelsalat 1 portion = 335g grønt og frugt indhold = 100g | Måltidet indeholder 1800 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 37 E % fra fedt (heraf 9 E % fra mættet fedt),40 E % fra kulhydrat og 6g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 200g/ barn dvs. 41 % af den samlede måltids vægt (485g). | |||
| 590 kj | 100 kj | 1180 kj | |||||
| Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt | kokoskarrygryde 1 port = 2 dl grønt og frugt indhold = 70g | 2 × grønt 1 portion løse ærter = 30g 1 stk. gulerod = 80g | kartoffelbåde med skræl 1 portion = 225g (stegt) | Måltidet indeholder 2015 kJ fordelt på 27 E % fra protein, 21 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 48 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 180g/barn dvs. 31 % af den samlede måltids vægt (485g). | |||
| 805 kj | 200 kj | 1075 kj | |||||
| Kyllingelår med couscoussalat og grønt | kyllingeunderlår 1 stk. = 100g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | couscoussalat 1 portion = 270g grønt og frugt indhold = 140g | Måltidet indeholder 1890 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 33 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 44 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 220g/barn dvs. 50 % af den samlede måltids vægt (585g). | |||
| 610 kj | 100 kj | 1180 kj | |||||
| Kyllingespyd med sataysovs, ris og salat | kylligespyd m/ sataysovs 2 spyd = 80g kød 1 portion sovs = 40g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat hvidkålsråkost med frugt og mandler 1 port = 115g grønt og frugt indhold = 110g | fuldkornsris 1 portion = 45g rå svarende til 115g tilberedt | Måltidet indeholder 1845 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 35 E % fra fedt (heraf 10E % fra mættet fedt), 42 E % fra kulhydrat og 4g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 140g/barn dvs. 40 % af den samlede måltids vægt (445g). | |||
| 515 kj+350kj | 290 kj | 690 kj | |||||
| Kødsovs med pasta og grønt | kødsovs 1 portion = 2½ dl grønt og frugt indhold = 175g | 2 × grønt 2 portion løse ærter = 60g | pasta 1 portion= 60g rå pasta svarende til 140g tilberedt | Måltidet indeholder 1870 kJ fordelt på 25 E % fra protein, 22 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 48 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 235g/barn dvs. 52 % af den samlede måltids vægt (350g). | |||
| 785 kj | 200 kj | 895 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Lasagne med fisk samt grønt og frugt | lasagne med laks og spinat 1 portion = 240g grønt og frugt indhold = 240g | 1 × grønt og 1 × frugt 1 portion broccoli = 70g 1 stk. æble = 135g | Måltidet indeholder 2030 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 26 E % fra fedt (heraf 10 E % fra mættet fedt), 49 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 370g/ barn dvs. 67 % af den samlede måltids vægt (545g). | ||||
| 1700 kj | 100 kj + 250 kj | ||||||
| Lasagne med kød samt grønt og frugt | lasagne med kød 1 portion = 270g grønt og frugt indhold = 175g | 1 × grønt og 1 × frugt 1/4 stk. majskolbe = 30g kerner 1 stk. æble = 135g | Måltidet indeholder 2005 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 11 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 340g/ barn dvs. 67 % af den samlede måltids vægt (510g). | ||||
| 1640 kj | 100 kj + 250 kj | ||||||
| Madder med leverpate, æg og ost samt salat, grønt og brød | leverpate = 80g æg = 30g ost 30+ = 25g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat rødbedesalat 1 portion = 120g grønt og frugt indhold = 90g 1 stk. tomat = 75g 1 stk. agurk = 6 cm | rugbrød 1½ skiver =75g | Måltidet indeholder 1805 kJ fordelt på 25 E % fra protein, 29 E % fra fedt (heraf 10 E % fra mættet fedt), 41 E % fra kulhydrat og 12g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 260g/barn dvs. 55 % af den samlede måltids vægt (475g). | |||
| 770 kj | 295 kj + 100 kj | 640 kj | |||||
| Me×icanske tortillas med grønt | tortillas med kød & grønt fyld 2 stk. = 270g grønt og frugt indhold = 115g | 1× grønt 1 stk. agurk = 6 cm 1 stk. tomat = 75g | Måltidet indeholder 2015 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 28 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 46 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 265g/barn dvs. 59 % af den samlede måltids vægt (445g). | ||||
| 1920 kj | 100 kj | ||||||
| Pirog med falaffel og ½ portion couscoussalat | pirogger 1 stk. = 150g grønt og frugt indhold = 30g | couscoussalat ½ portion = 135g grønt og frugt indhold = 70g | Måltidet indeholder 2000 kJ fordelt på 16 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 56 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 100g/barn dvs. 34 % af den samlede måltids vægt (290g). | ||||
| 1430 kj | 590 kj | ||||||
| Pirog med fiskefyld og ½ portion couscoussalat | pirogger 1 stk. = 190g grønt og frugt indhold = 30g | couscoussalat ½ portion = 135g grønt og frugt indhold = 70g | Måltidet indeholder 2035 kJ fordelt på 17 E % fra protein, 27 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 53 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 100g/barn dvs. 30 % af den samlede måltids vægt (330g). | ||||
| 1445 kj | 590 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Pirog med kødfyld samt salat og grønt | pirogger 1 stk. = 180g grønt og frugt indhold = 30g | 1 × salat og 1× grønt gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion = 105g grønt og frugt indhold = 100g 1 stk. gulerod = 80g | Måltidet indeholder 1880 kJ fordelt på 18 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 52 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 210g /barn dvs. 59 % af den samlede måltids vægt (355g). | ||||
| 1490 kj | 290kj + 100 kj | ||||||
| Pitabrød med kød/fisk/veg. fyld og grønt og frugt | pitabrød med fyld 1 stk. = 260 g grønt og frugt indhold = 100g | 2 × grønt og 1 × frugt 1 stk. gulerod = 80g 5-6 stk. cherrytomater = 120g 3 ringe henkogt ananas = 100g | Måltidet indeholder 1790 kJ fordelt på 24 E % fra protein, 11 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 62 E % fra kulhydrat og 7g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 400g/barn dvs. 73 % af den samlede måltids vægt (550g). | ||||
| 1320 kj | 200 kj+250kj | ||||||
| Pizza med salat | pizza 1 stk. = 175g grønt og frugt indhold = 60g | 1 × salat hvidkålsråkost med frugt og mandler 1 portion = 115g grønt og frugt indhold = 110g | Måltidet indeholder 1940 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 51 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 170g/ barn dvs. 48 % af den samlede måltids vægt (355g). | ||||
| 1655 kj | 290 kj | ||||||
| Pizzabolle med grønt | pizzabolle 1 stk. = 270g grønt og frugt indhold = 70g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | Måltidet indeholder 2020 kJ fordelt på 18 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 53 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 150g/barn dvs. 44 % af den samlede måltids vægt (430g). | ||||
| 1915 kj | 100 kj | ||||||
| Sandwich med æg og grønt | sandwich med æg 1 stk. = 195g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × grønt 2 portioner løse ærter = 60g | Måltidet indeholder 2030 kJ fordelt på 15 E % fra protein, 33 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 7g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 90g/barn dvs. 35 % af den samlede måltids vægt (255g). | ||||
| 1840 kj | 200 kj | ||||||
| Sandwich med tun og grønt | sandwich med tun 1 stk. = 200g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × grønt 2 portioner løse ærter = 60g | Måltidet indeholder 1985 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 27 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber sammen til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 90g/barn dvs. 35 % af den samlede måltids vægt (260g). | ||||
| 1795 kj | 200 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sandwich med skinke og grønt | sandwich med skinke 1 stk. = 195g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × grønt 2 portion løse ærter = 60g | Måltidet indeholder 1975 kJ fordelt på 17 E % fra protein, 29 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 51 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 90g/barn dvs. 35 % af den samlede måltids vægt (255g). | |||||
| 1785 kj | ||||||||
| Svinekam med kartoffelbåde, salat og grønt | kamsteg 100g rå = 70g stegt | 1 × salat og 1 × grønt coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g 1 portion bønner = 80g | kartoffelbåde med skræl 1 portion = 225g (stegt) | Måltidet indeholder 2020 kJ fordelt på 24 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 47 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 185g/barn dvs. 37 % af den samlede måltids vægt (505g). | ||||
| 575 kj | 290 kj + 100 kj | 1075 kj | ||||||
| Kyllingebryst med pastasalat og grønt | kylling 100g rå = 70g stegt | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | pasta med broccoli og gulerod 1 portion = 235 g grønt og frugt indhold = 105g | Måltidet indeholder 1860 kJ fordelt på 30 E % fra protein, 28 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 38 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 185 g/barn dvs. 45 % af den samlede måltids vægt (405g). | ||||
| 547 kj | 100 kj | 1210 kj | ||||||
| Kalkunbryst med salat og brød | kalkun 100g rå = 70g stegt | 1 × salat gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion = 110g grønt og frugt indhold = 105g | mini rugbrød 2 stk. = 130 g | Måltidet indeholder 2060 kJ fordelt på 26 E % fra protein, 12 E % fra fedt (heraf 2 E % fra mættet fedt), 58 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 105 g/barn dvs. 29% af den samlede måltids vægt (360g). | ||||
| 490 kj | 290 kj | 1280 kj | ||||||
| Gulerodssuppe med brød og frugt | gulerodssuppe 1 portion = 3 dl grønt og frugt indhold = 95g | 1 × frugt 1 stk. æble =135g | kernebolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 1820 kJ fordelt på 15 E % fra protein, 19 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 62 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 230g/barn dvs. 41 % af den samlede måltids vægt (560g). | ||||
| 870 kj | 250 kj | 695 kj | ||||||
| Kartoffelporresuppe med brød og frugt | kartoffelporresuppe 1 port = 2,5 dl grønt og frugt indhold = 155g | 1 × frugt 1 stk. pære = 105g | kernebolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 1930 kJ fordelt på 11 E % fra protein, 22 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 62 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 260g/barn dvs. 42 % af den samlede måltids vægt (610g). | ||||
| 990 kj | 250 kj | 695 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kokos-limesuppe med brød | kokos-lime suppe 1 port = 3 dl grønt og frugt indhold = 125g | skolebolle 1 stk. = 65 g | Måltidet indeholder 1925 kJ fordelt på 25 E % fra protein, 33 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 39 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 1250 g/barn dvs. 29 % af den samlede måltids vægt (430g). | ||||
| 1270 kj | 655 kj | ||||||
| Wrap med grønt og frugt | wrap kød/fisk, grønt og dressing 2 stk. =270g grønt og frugt indhold = 100g | 1 × grønt og 1 × frugt 1 portion sukkerærter = 80g 1 portion blomme = 150g | Måltidet indeholder 1800 kJ fordelt på 25 E % fra protein, 14 E % fra fedt (heraf 2 E % fra mættet fedt), 56 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 330g/barn dvs. 71 % af den samlede måltidsvægt (465g). | ||||
| 1450 kj | 100 kj + 250 kj |
| Ernæringsberegninger af skolemåltiderne | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen | |
|---|---|---|
| stor portion (2200-2500 kJ) | ||
| til de 11-15 årige børn |
Ved beregninger af energiindhold anvendes NNA´s faktorer: 17kJ/g for protein, 37 kJ/g for fedt, 17 kJ/g for tilgængeligt kulhydrat og 8 kJ/g for kostfibre.
Denne oversigt er en højælp til eksterne leverandører, så de kan orentere sig om energiindholdet i de forskellige måltidsdele i opskrifterne. Måltidet er delt op i en varm/lun/ kold ret, som udgør hovedbestanddelen i måltidet + tilbehør af grønt, salat og/eller frugt + tilbehør af kartofler, ris, pasta eller brød. Tilbehøret kan varieres ved brug af ombytningslisterne i opskriftsamlingen. Det gør det muligt at kombinere måltiderne på kryds og tværs samtidig med at ernæringsanbefalingerne opfyldes.
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bagt kartoffel med kylling eller tun-og majsfyld, samt grønt og brød | bagt kartoffel med kylling- og majsfyld 1 stk. = 355g grønt og frugt indhold = 40g | 1 × grønt 1 stk. tomat = 75g 1 stk. agurk = 75g | minirugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2405 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 18 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 58 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 190g/barn dvs. 33 % af den samlede måltidsvægt (580 g). | |||
| 1670 kj | 100 kj | 645 kj | |||||
| Boller i karry med ris, grønt og frugt | boller i karry 4 portioner = 290g grønt og frugt indhold = 60g | 1 × frugt & 1 × grønt 3 ringe henkogt ananas = 105g ½ peberfrugt=50g 1 stk. tomat =75g | ris 1 portion = 65g rå svarende til 150g tilberedt | Måltidet indeholder 2320 kJ fordelt på 17E % fra protein, 22 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 58 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 385g/barn dvs. 57 % af den samlede måltidsvægt (670g). | |||
| 985 kj | 250j+100kj | 1000 kj | |||||
| Burger med bøf og salat | burger 1 stk. =315g grønt og frugt indhold = 125g | 1 × salat coleslaw 1portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g | Måltidet indeholder 2195 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 49 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 230g /barn dvs. 51 % af den samlede måltidsvægt (450g). | ||||
| 1900 kj | 295 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Burger med fiskefrikadelle med salat og frugt | burger 1 stk. =255g grønt og frugt indhold = 35g | 1 × salat og 1 × frugt coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g 1 stk. banan = 75g | Måltidet indeholder 2345 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 27 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 51 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 215g /barn dvs. 48 % af den samlede måltidsvægt (450g). | ||||
| 1795 kj | 295 + 250 kj | ||||||
| Burger med tun, kylling, skinke eller æg samt salat, grønt og frugt | burger med tun, kylling, skinke eller æg 1 stk. = 210g grønt og frugt indhold = 30g | 1 × salat og 1 × grønt og 1 × frugt gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion =105g grønt og frugt indhold = 100g 1 stk. tomat = 75g og 1 stk. agurk = 6 cm 1 stk. æble = 135g | Måltidet indeholder 2345 kJ fordelt på 13 E % fra protein, 28 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 54 E % fra kulhydrat og 14g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 415g /barn dvs. 70 % af den samlede måltidsvægt (595g). | ||||
| gennemsnit burger 1725 kj | 290 kj + 100 kj + 250 kj | ||||||
| Burger med frikadelle, salat, grønt og frugt | burger 1 stk. =275g grønt og frugt indhold = 65g | 1 × salat og 1 × grønt og 1 × frugt coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g 1 stk. banan = 75g 5-6 stk. cherrytomater = 120g | Måltidet indeholder 2320 kJ fordelt på 18 E % fra protein, 21 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 57 E % fra kulhydrat og 1 g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 365g/barn dvs. 60 % af den samlede måltids vægt (605g). | ||||
| 1670 kj | 295 kj + 100 kj + 250 kj | ||||||
| Chili con carne med ris og grønt | chili con carne 1 portion = 290g grønt og frugt indhold = 175g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | ris 1 portion =65g rå svarende til 160g tilberedt | Måltidet indeholder 2260 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 21 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 56 E % fra kulhydrat og 6g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 255g/barn dvs. 48 % af den samlede måltidsvægt (530g). | |||
| 1160 kj | 100 kj | 1000 kj | |||||
| Fiskefrikadeller med og pastasalat samt grønt og brød | fiskefrikadeller 2 stk. = 100g grønt og frugt indhold = 15g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | pasta med broccoli og gulerod 1 portion = 235g grønt og frugt indhold = 105g mini rugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2440 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 52 E % fra kulhydrat og 14g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 200g/ barn dvs. 40 % af den samlede måltidsvægt (495g). | |||
| 480 kj | 100 kj | 1210 kj + 645 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fiskespyd med sataysovs, ris og salat | laksespyd m/ sataysovs 2 fiskespyd = 80g 1 portion sovs = 40g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat hvidkålsråkost med frugt og mandler 1 portion = 115g grønt og frugt indhold = 110g | ris 1 portion = 65g rå svarende til 150g tilberedt | Måltidet indeholder 2285 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 31 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 48 E % fra kulhydrat og 5g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 130g/barn dvs. 34 % af den samlede måltidsvægt (385g). | |||
| 645 kj + 345 kj | 290 kj | 1000 kj | |||||
| Forloren hare med bagte rodfrugter | forlorenhare 1 portion = 90g grønt og frugt indhold = 30g 1 portion sovs = 30g | bagte rodfrugt- kartoffelbåde 1 portion = 240 g grønt og frugt indhold = 160g | Måltidet indeholder 2355 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 33 E % fra fedt (heraf 9 E % fra mættet fedt), 43 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 190g/barn dvs. 30 % af den samlede måltidsvægt 8645g). | ||||
| 880 kj | 1480 kj | ||||||
| Frikadeller med kartoffelsalat, grønt og brød | frikadelle 3 stk. = 70g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | kartoffelsalat + brød 1 portion = 335g grønt og frugt indhold = 100g minirugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2440 kJ fordelt på 18 E % fra protein, 29 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold 200g/ barn dvs. 36% af den samlede måltidsvægt (550g). | |||
| 590 kj | 100 kj | 1180 kj + 645kj | |||||
| Kokoskarrygryde med kartoffelbåde, grønt og frugt | kokoskarrygryde 1 portion = 2 dl grønt og frugt indhold = 70g | 2 × grønt og 1 × frugt 1 portion løse ærter = 30g 1 stk. gulerod = 80g 1 stk. æble = 135g | kartoffelbåde med skræl 1 portion = 225g (stegt) | Måltidet indeholder 2275 kJ fordelt på E 24 E % fra protein, 19 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 52 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 315g/barn dvs. 44 % af den samlede måltidsvægt (720g). | |||
| 805 kj | 200 kj + 250 kj | 1075 kj | |||||
| Kyllingelår med couscoussalat og grønt | kyllingeunderlår 2 stk. = 200g | 1× grønt 1 stk. gulerod = 80g | couscoussalat 1 portion= 270g grønt og frugt indhold = 140g | Måltidet indeholder 2490 kJ fordelt på 26 E % fra protein, 36 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 35 E % fra kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 220g/barn dvs. 40 % af den samlede måltidsvægt (545g). | |||
| 1220 kj | 100 kj | 1180 kj | |||||
| Kyllingespyd med sataysovs, ris, salat og frugt | kylligespyd m/ sataysovs 2 kyllingespyd = 80g 1 portion sovs = 40g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat og 1 × frugt hvidkålsråkost med frugt og mandler 1 portion = 115g grønt og frugt indhold = 110g 1 stk. appelsin = 115g | ris 1 portion = 65g rå svarende til 150g tilberedt | Måltidet indeholder 2395 kJ fordelt på 19 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 54 E % fra kulhydrat og 5g kostfiber svarende til 2 E %. Grønt og frugt indhold på 245g/barn dvs. 49 % af den samlede måltidsvægt (500g). | |||
| 515 kj + 345 kj | 290 kj + 250 kj | 1000 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kødsovs med pasta og grønt | kødsovs 1 portion = 2½ dl grønt og frugt indhold = 175g | 2 × grønt 2 portion løse ærter = 60g | pasta 1 portion = 85g rå pasta svarende til 195g tilberedt vægt | Måltidet indeholder 2245 kJ fordelt på 23 E % fra protein, 19 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 53 E % fra kulhydrat og 14g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 235g/barn dvs. 44 % af den samlede måltidsvægt (535g). | |||
| 785 kj | 200 kj | 1265 kj | |||||
| Lasagne med fisk, samt grønt og brød | lasagne med laks og spinat 1 portion = 240g grønt og frugt indhold = 165g | 1 × grønt 1 portion broccoli = 70g | gulerodsbolle 1 stk. =65g | Måltidet indeholder 2445 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 52 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3E %. Grønt og frugt indhold på 235g/ barn dvs. 49 % af den samlede måltidsvægt (485g). | |||
| 1700 kj | 100 kj | 675 kj | |||||
| Lasagne med grønt og brød | lasagne med kød 1 portion = 270g grønt og frugt indhold = 175g | 1× grønt 1/4 stk. majskolbe = 30g kerner | minirugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2385 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 21 E % fra fedt (heraf 10 E % fra mættet fedt), 54 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 205g/ barn dvs. 48 % af den samlede måltidsvægt (455g). | |||
| 1640 kj | 100 kj | 640 kj | |||||
| Madder med leverpate, æg og ost samt salat, grønt og brød | leverpate = 80g æg = 30g ost 30+ = 25g grønt og frugt indhold = 20g | 1 × salat og 1 × grønt rødbedesalat 1 portion = 120g grønt og frugt indhold = 90g 1 stk. agurk = 6 cm 1 stk. tomat = 75 g | rugbrød 1½ skiver = 75g gulerodsbolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2480 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 50 E % fra kulhydrat og 15g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 260g/barn dvs. 48 % af den samlede måltidsvægt (545g). | |||
| 800 kj | 295 kj + 100 kj | 640 kj + 675 kj | |||||
| Mexicanske tortillas med grønt | tortillas med kød & grønt fyld 2 stk. =270g grønt og frugt indhold = 115g | 3 × grønt 2 portion løse majs = 45g 1 stk. agurk = 6 cm 1 stk. tomat = 75g | Måltidet indeholder 2226 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 27 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 48 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 310g/barn dvs. 63 % af den samlede måltidsvægt (490g). | ||||
| 1920 kj | 300 kj | ||||||
| Pirogger med fallaffel, ½ portion couscoussalat og frugt | pirogger 1 stk. =150g grønt og frugt indhold = 30g | 1 × frugt 1 portion blommer = 150g | couscoussalat ½ portion = 135g grønt og frugt indhold = 70g | Måltidet indeholder 2255 kJ fordelt på 14 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 6 E % fra mættet fedt), 59 E % fra kulhydrat og 12g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 250g/barn dvs. 57 % af den samlede måltidsvægt (435g). | |||
| 1430 kj | 290 kj+ 250 kj | 590 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Pirogger med fiskefyld, ½ portion couscoussalat og frugt | pirogger 1 stk. =190g grønt og frugt indhold = 40g | 1 × frugt 1 portion vindruer = 100g | couscoussalat ½ portion = 135g grønt og frugt indhold = 70g | Måltidet indeholder 2295 kJ fordelt på 16 E % fra protein, 24 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 56 E % fra kulhydrat og 10g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 185g/barn dvs. 46 % af den samlede måltidsvægt (405g). | |||
| 1445 kj | 250 kj | 590 kj | |||||
| Pirogger med kødfyld samt salat og brød | pirogger 1 stk. = 180g grønt og frugt indhold = 30g | 1 × salat gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion = 105g grønt og frugt indhold = 100g | mini rugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2420 kJ fordelt på 16 E % fra protein, 20 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 60 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 130g/barn (130g/365) dvs. 36 % af den samlede måltidsvægt. | |||
| 1490 kj | 290 kj | 645 kj | |||||
| Pitabrød med forskellig fyld, grønt, frugt og brød | pitabrød med fyld 1 stk. =260g grønt og frugt indhold = 100g | 1 × grønt og 1 × frugt 5-6 stk. cherrytomater = 120g 3 ringe henkogt ananas = 105g | kernebolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2380 kJ fordelt på 21 E % fra protein, 9 E % fra fedt (heraf 2 E % fra mættet fedt), 67 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 320 g/barn dvs. 56 % af den samlede måltids vægt (570g). | |||
| 1320 kj | 100 kj+250kj | 695 kj | |||||
| Pizza med salat og frugt | pizza 1 stk. = 175g grønt og frugt indhold = 60g | 1 × salat og 1 × frugt hvidkålsråkost med frugt og nødder 1 portion = 115g grønt og frugt indhold = 110g1 stk. banan = 75g | Måltidet indeholder 2200 kJ fordelt på 20 E % fra protein, 21 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 55 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 245g/ barn dvs. 57 % af den samlede måltidsvægt (430g). | ||||
| 1655 kj | 290 kj + 250 kj | ||||||
| Pizzabolle med salat | pizzabolle 1 stk. =270g grønt og frugt indhold = 70g | 1 × salat klassisk gulerodssalat med rosiner 1 portion = 105g grønt og frugt indhold = 100g | Måltidet indeholder 2210 kJ Fordelt på 17 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 56 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 175g/barn dvs. 47 % af den samlede måltidsvægt (375g). | ||||
| 1915 kj | 290 kj | ||||||
| Sandwich med æg, grønt og frugt | sandwich med æg 1 stk. =195g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × grønt og 1 × frugt 2 portion løse ærter = 60g 1 portion vindruer = 100g | Måltidet indeholder 2280 fordelt på 14 E % fra protein, 30 E % fra fedt (heraf 5 E % fra mættet fedt), 53 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 165g/barn dvs. 50 % af den samlede måltidsvægt (330g). | ||||
| 1840 kj | 200 kj + 250 kj |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sandwich med tun, grønt og frugt | sandwich med tun 1 stk. = 200g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × grønt og 1 × frugt 2 portion løse ærter = 60g 1 portion vindruer = 100g | Måltidet indeholder 2235 kJ fordelt på 18 E % fra protein, 25 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 54 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 190g/barn dvs. 53 % af den samlede måltidsvægt (355g). | ||||
| 1795 kj | 200 kj + 250 kj | ||||||
| Sandwich med skinke, grønt og frugt | sandwich med skinke 1 stk.=195g grønt og frugt indhold = 30g | 2 × gønt og 1 × frugt 2 portion løse ærter = 60g 1 stk. banan = 75g | Måltidet indeholder 2230 kJ fordelt på 16 E % fra protein, 26 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 55 E % fra kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3 E %. Grønt og frugt indhold på 165g/barn dvs. 50 % af den samlede måltidsvægt (330g). | ||||
| 1785 kj | 200 kj + 250 kj | ||||||
| Svinekamsteg med kartoffelbåde, salat, grønt og frugt | kamsteg 100 g rå = 70g stegt | 1 × salat og 1 × grønt og 1 × frugt coleslaw 1 portion = 130g grønt og frugt indhold = 105g 1 portion bønner = 80g 1 stk. æble = 135g | kartoffelbåde med skræl 1 portion = 225g (stegt) | Måltidet indeholder 2265 kJ Fordelt på 22 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 51 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 320g/barn dvs.50 % af den samlede måltidsvægt (640g). | |||
| 575 kj | 290 kj+100 kj+250 kj | 1075 kj | |||||
| Kyllingebryst med pastasalat, grønt og brød | kylling 100 g rå = 70g stegt | 1 × grønt 1 stk. gulerod = 80g | pasta med broccoli og gulerod 1 portion = 235g grønt og frugt indhold = 105g klods rugbrød 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2415 kJ fordelt på 26 E % fra protein, 23 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 46 E % fra kulhydrat og 15g kostfiber svarende til 5 E %. Grønt og frugt indhold på 185 g/barn dvs. 39 % af den samlede måltids vægt (470g). | |||
| 547 kj | 100 kj | 1210 kj + 560 kj | |||||
| Kalkunbryst med salat, frugt og brød | kalkun 100 g rå = 70g stegt | 1 × salat og 1 × frugt gulerodssalat med appelsin og rosin 1 portion = 110g grønt og frugt indhold = 105g 1 portion vindruer = 100g | mini rugbrød 2 stk. = 130 g | Måltidet indeholder 2310 kJ fordelt på 23 E % fra protein, 12 E % fra fedt (heraf 2 E % fra mættet fedt), 61 E % fra kulhydrat og 12 g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 205g/barn dvs. 45 % af den samlede måltids vægt (455g). | |||
| 490 kj | 290 kj + 260 kj | 1280 kj | |||||
| Gulerodssuppe med brød og frugt | gulerodslinsesuppe 1 portion = 3 dl grønt og frugt indhold = 95g | 1 × frugt 1 stk. æble = 135g | kernebolle 2 stk. = 130g | Måltidet indeholder 2520 kJ fordelt på 14 E % fra protein, 15 E % fra fedt (heraf 3 E % fra mættet fedt), 67 E % fra kulhydrat og 14g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 230g/barn dvs. 37 % af den samlede måltidsvægt (625g). |
| Måltider | Hovedingrediens: varm/lun/kold ret | Tilbehør: grønt/salat/frugt | Tilbehør: kartofler/ ris/pasta/brød | Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 870 kj | 250 kj | 1390 kj | |||||
| Kartoffelporresuppe med brød | kartoffel-porre suppe 1 portion = 2,5 dl grønt og frugt indhold = 155g | kernebolle 2 stk. = 130g | Måltidet indeholder 2385 kJ fordelt på 13 E % fra protein, 18 E % fra fedt (heraf 4 E % fra mættet fedt), 65 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 155 g/barn dvs. 26 % af den samlede måltids vægt (590g). | ||||
| 990 kj | 1390 kj | ||||||
| Kokos-limesuppe med brød og frugt | kokos-lime suppe 1 portion = 3 dl grønt og frugt indhold = 125g | 1 × frugt 1 stk. æble = 135g | skolebolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2180 kJ fordelt på 22 E % fra protein, 30 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 44 E % fra kulhydrat og 11g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 260g/barn dvs. 46 % af den samlede måltids vægt (565g). | |||
| 1270 kj | 250 kj | 655 kj | |||||
| Wrap med grønt og brød | wrap kød/fisk, grønt og dressing 2 stk. = 270g grønt og frugt indhold = 100g | 1 × grønt 1 portion sukkerærter = 55g | gulerodsbolle 1 stk. = 65g | Måltidet indeholder 2265 kJ fordelt på 23 E % fra protein, 15 E % fra fedt (heraf 2 E % fra mættet fedt), 58 E % fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 4 E %. Grønt og frugt indhold på 155g/barn dvs. 37 % af den samlede måltidsvægt (420g). | |||
| 1450 kj | 100 kj | 675 kj |
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
mad med smag, smil og samvær
Bestil nr 2009204 ISBN 978-87-92109-99-6
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Forord 3
Smil & samvær 3 Smagen 3 Sund mad 3
Sunde elever – du kan gøre en forskel 4
Sund skolemad er vigtig fordi 5
Gi’ eleverne lyst til den sunde mad 6
Sådan får du eleverne til at vælæge frugt og grønsager 7 Lyt til eleverne 8 Kend elevernes spisevaner 8 Vejen til målet 10 Inddrag elever og lærere 10
Sådan planlægger du hele måltider 12
A Varier måltiderne 12 B Planlæg dine indkøb 16 C Huskeliste 17
Sund skolemad skal tale til sanserne 18
Der skal kæles for anretningen 20
Salatbar 22
Få højælp til køkkenarbejdet 24
Når eleverne højælper til 26 Deltidsmedarbejdere 27 Køkkenmaskiner 28
Flere informationer 30
Børn spiser i et fællesskab, hvor maden har flere funktioner end blot at mætte Det er vigtigt at tænke på, når vi som voksne gerne vil have eleverne til at spise sundt og godt Det er nemlig ikke nok bare at sørge for, at maden indeholder den rette mængde næringsstoffer og er uden skadelige bakterier
Smil & Samvær
Først og fremmest skal børnene have lyst til maden. vi skal sørge for, at maden
er indbydende og passer til den situation, den skal spises i. vi skal bygge nogle rammer op, som inviterer til et dejligt måltid og rare oplevelser med kammeraterne. målet er, at børnene oplever den sunde mad som et billede på godt samvær med kammeraterne – og dermed bliver noget, de har lyst til.
Smagen
Smagen påvirker vores sanser, og måltidet skal gennem udseende, lugt og smag give barnet en oplevelse af, at skolefrokosten betyder noget og ikke er en ligegyldig affodring.
vores lyst til mad bliver udviklet gennem hele livet. den er ofte styret af, hvad der umiddelbart virker mest tillokkende.
Sund mad
maden skal også være sund. det skal være en selvfølge, som man ikke nødvendigvis taler meget om. For det duer ikke at sige, at havregrød er sundt, eller at mælk er bedre end sodavand. den konkurrence, som skolens kantine dagligt indgår i, når børnene skal vælæge, hvad de vil spise, kan kun vindes, hvis vi gør det sunde skolemåltid trendy og velsmagende. Skolemåltidet skal være ram-men om en god måde at være sammen på.
materialet her er udarbejdet i samarbejde med en lang række højælpsomme skolekantiner og eksterne leverandører
Det betyder, at de råd og tips, du møder rundt omkring i pjecen, kommer fra virkelighedens verden En stor tak til jer alle
Også en stor tak til Kost og Ernæringsforbundet, FOA, Danish meat Association, Viffos og studerende fra Ankerhus University College
SmAg · SmIL · SAmVær 3
Sunde elever
Sunde elever
– du kan gøre en forskel
Som køkkenprofessionel kan du være med til at gøre det lettere for eleverne at vælæge et sundt måltid, når de skal spise i skolen
når du vil lave sunde måltider, er det vigtigt, at du:
- Er meget bevidst om, at bruge sunde produkter i dit køkken
- Serverer hele måltider, hvor mindst en tredjedel af måltidets vægt er frugt og grønt En kold frokost kan bestå af rugbrød eller fuldkornsbrød med frugt og grønt samt fisk, kød eller æg Et varmt måltid kan indeholde kartofler, ris eller pasta samt grøntsager og kød eller fisk
- tilbyder to portionsstørrelser for at sikre, at både de yngste og de ældste elever bliver mætte En anden mulighed er at servere måltidet sammen med fri salatbar, så de ældste kan tage en større portion grønt
- Altid tilbyder vand og gerne mager mælk til måltiderne
FøDEVArEStyrELSEN
Vidste du at…
Hver femte elev mellem 11 og 15 år er overvægtig. det skyldes især dårlige kostvaner, at de ikke bevæger sig nok – og at de usunde fødevarer og drikkevarer er det letteste valg.
Sund Skolemad er vigTig Fordi:
- gode mad og spisevaner læres i barndommen
- Det anslås, at børn spiser omkring halvdelen af deres dagskost i skolen og fritidsordningen
- mætte børn kan lettere koncentrere sig
- maden og måltidet i skolen også handler om trivsel og samvær
- Børnene kan inddrages i projektet og blive nysgerrige, når det gælder mad
- En sund skolefrokost fremmer elevernes sundhed og er med til at forebygge overvægt og andre livsstilssygdomme
SmAg · SmIL · SAmVær 5
lyst til mad
gi’ eleverne lyst til den sunde mad
De yngste elever kan godt lide, at måltidet minder om det derhjemme Når maden skal spises, er følelsen af fællesskab, og god tid og hygge særlig vigtig for børnene De ældste elever efterlyser i højere grad plads til at spise uden for klasseværelset, gerne adskilt fra de små elever
Børn kan godt lide traditioner, og du kan med dit madvalg gøre lidt ekstra ud af højtider og mærkedage, som jul, fastelavn og Lucia
I skolens mad og måltidspolitik kan I notere, hvilke højtider eller mærkedage skolen ønsker at markere Husk at der er mange alternativer til fed og sukkerholdig festmad F eks ”abemad”, stort frugtfad eller grønsagssticks med dip lavet af fromage frais Få mere inspiration på www frugtfest dk
”vi vil gerne Holde på eleverne ved aT lave bedre og billigere mad, end deT de ellerS køber. mad Skal laveS med HjerTeT – og med kærligHed. deSuden Skal der være lyST Til aT lave mad – man Skal kunne lide deT.”
Manal Massri, Marielyst skole, Gladsaxe.
”de Små Har vi mere i voreS Hule Hånd, dem kan vi STadig inSpirere madmæSSigT, Så de TræFFer eT Sundere valg.”
Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup.
”deT er vigTigT, aT børnene og de unge Får nok aT SpiSe, og jeg Siger gerne:
– puT lige lidT mere i den Skål, du bliver jo ikke mæT aF deT der.”
Bodil Andersen, Auning skole.
”SpiSeSiTuaTionen er en STor del aF eleverneS Hverdag. deT giver nogeT SocialT aT Sidde Sammen i klaSSen og SpiSe.
Kantineleder Nanna Madsen og en pige fra 9. klasse, Køge Lille Skole.
FøDEVArEStyrELSEN
Sådan Får du eleverne Til aT vælæge FrugT og grønSager
rigtig mange skoler har succes med at tilbyde eleverne salatbar. i opskriftsamlingen kan du bl.a. få inspiration til salatbarens indhold.
· ”Salatbaren er god, fordi eleverne selv kan vælæge, hvad de gerne vil have Det er bedre, at de får lidt, som de kan lide, end slet ingenting!” Bodil Andersen, Auning skole
· ”Eleverne elsker mad, de selv kan blande, som ristaffel eller pitabrød ” Nanna madsen, Køge Lille Skole
nogle skoler har en fast prispolitik, der øger salæget af frugt og grønt.
· ”Frugt og gulerødder sælges billigt, det skal de have råd til Frugt koster 2,50 kr og gulerødder 1 kr ” manal massri, marielyst skole, gladsaxe
· På øster skole i grenå sælges al frugt på skolen og i skolefritidsordningen for 1 kr stykket Det er skolebestyrelsen, der har besluttet, at frugten skal være så billig Skolen dækker underskuddet ved frugtsalæget
men også små regler og tricks kan få mere sundt og grønt over på tallerkenerne.
· ”De får salat og brød før kød – intet grønt, intet kød ” gitte Kruse, Sct Norberts skole, Vejle
· ”Hvis jeg koger brune og hvide bønner og så steger dem i soja og akaciehonning, vil eleverne gerne spise dem ” Nanna madsen, Køge Lille Skole
SmAg · SmIL · SAmVær 7
lyst til mad
lyT Til eleverne
Det er vigtigt at være lydhør og imødekommende overfor skoleledelsen, elever og forældre
Som køkkenprofessionel på skolen har du en daglig og direkte kontakt til børnene, som spiser maden Udnyt den ved at lytte til deres kommentarer og bemærk deres vaner Duften ved tilberedningen og snakken hen over disken er også med til at give børnene oplevelsen af at købe lækker mad
”vi er megeT lydHøre over For reSponS Fra elever, Forældre og Skole. da vi HørTe, aT børnene Smed SalaTen ud, begyndTe vi med gnavegrønT i STedeT, For den kan gemmeS eller byTTeS væk.”
Anne Rasmussen fra plejecentret Vonsildhave og viceinspektør Kristian Bonde fra Vonsild Sogneskole.
kend eleverneS SpiSevaner
Vil du lave en god madordning for eleverne, er det vigtigt, at du kender deres spisevaner
De ældste elever er den største udfordring, men det er samtidig dem, der har flest penge mellem hænderne Erfaringer viser, at mange ældre elever bruger mellem 20 og 40 kr på mad i løbet af en dag mange har ikke madpakke med, i stedet køber de mad i skolens kantine Hvis der er en, og hvis maden er lækker Nogen køber mad uden for skolen, mens andre slet ikke spiser i skolen, men venter til de kommer hjem om eftermiddagen
De ældre elever springer oftere morgenmaden over Derfor kan det være en god ide at sælge grove boller og frisk frugt i et af de første frikvarterer
”jeg beder lærerne om aT Få eleverne Til aT Skrive ned, Hvilke reTTer de godT kunne Tænke Sig i kanTinen, og Så vælæger vi reT-Ter derFra.”
Manal Massri, Marielyst skole, Gladsaxe skole.
”dialogen med Forældre og elever er vig-Tig. den Foregår via mail, Hvor jeg prøver aT være venlig og imødekommende.”
Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør).
”deT gælder om aT Have øjne og ører åbne og opFange, Hvad der er dereS yndlingSreTTer.”
Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup.
”jeg delTager i elevrådSmøder rundT om på Skolerne For aT gøre mig Synlig, og jeg eFTerlever eleverneS ønSker, HviS deT er ernæringSmæSSigT korrekT.”
Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev (ekstern leverandør).
FøDEVArEStyrELSEN
Vidste du at…
- Hver fjerde elev i alderen 11-15 år ikke spiser morgenmad.
- drenge er bedre til at spise morgenmad end piger.
- lidt under halvdelen af eleverne i alderen 11-15 år hverken spiser frugt eller grønsager hver dag.
- piger er bedre til at spise frugt og grønsager hver dag end drenge.
- omkring hver tredje elev i alderen 11-15 år spiser slik, chokolade eller is mindst fem dage om ugen.
- elevernes forbrug af slik, chokolade, sodavand og is stiger med alderen.
emballage har stor betydning for, om maden ser appetitlig ud
Eleverne ”spiser med øjnene”, så det er vigtigt, at du vælæger emballage og service, hvor eleverne kan se maden, og hvor maden ikke bliver mast Det kan være en plastikboks med sort bund og gennemsigtigt låg Sort fremhæver farverne i maden, mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden
· ”Jeg oplever, at emballagebranchen lytter og er meget imødekommende og samarbejdsvillige i forhold til emballage m m ” Charlotte Pedersen, Årstidens Køkken, Haslev (ekstern leverandør)
påklædning signalerer professionalisme
Også dit eget udseende i kantinen har stor betydning for eleverne Brug gerne en form for kokkehue, skjorte og forklæde Det udstråler professionalisme og giver eleverne et positivt indtryk
· På toftevangsskolen i Ebeltoft er eleverne meget glade for at højælpe til, og det synes Anni Wich er positivt men der er nogle regler: ”Ingen, hverken elever eller lærere, kommer herind, uden de har vasket hænder og taget forklæde på ”
Samarbejde giver dig energi – opret et kantineudvalg
At indføre en sund madordning på skolen kan være en lang proces Derfor er det en god ide at etablere et kantineudvalg
med et kantineudvalg får du en række samarbejdspartnere at trække på I samarbejde kan I lave mad og måltidpolitik og informere om kantinens udbud, priser og åbningstider Informationerne kan lægges ud på intranettet til forældre og elever I udvalæget bør der være repræsentanter fra køkkenet, forældre, ledelse, lærere og elever Det kan også være en god ide at oprette en netværksgruppe med kantinepersonalet fra andre skoler
Sørg for at samarbejde med skoleledelsen, så du er sikker på dine arbejdsopgaver samt din position og opbakning på skolen Det højælper dig til at sige fra – og til at afgrænse dit job
På www altomkost dk, under materialer, kan I finde et idekatalog over, hvordan I kan gribe det an Søg efter mad og måltidpolitik i skoler
SmAg · SmIL · SAmVær 9
inddrag elever og lærere
Der er mange muligheder for at inddrage elever og lærere i forskellige opgaver omkring skolemaden
Her er forslag til, hvad du og lærerne kan samarbejde om:
- Multimedialæreren kan sammen med eleverne tage billeder af maden til skolens opslagstavler og hjemmesiden
- Naturfags- og biologilærerne kan inddrage kantinens funktion i timerne og f eks lære eleverne om ernæringsmærkning og varedeklarationer De kan også tage ud og kigge på de dyr og planter, vi spiser
· På Værebro skole i Bagsværd deltager eleverne i madlavningen Kantinen har derfor et samarbejde med faglærerne: I dansk læses opskrifterne igennem I matematik gennemgås opskrifternes mængder, så eleverne bliver bedre til hovedregning I biologi tager de mikrobiologiske prøver af f eks borde og klude til vækstforsøg
• Tal med hjemkundskabslæreren om at arbejde ud fra samme princip om sund mad, som kantinen gør De kan f eks prøve kantinens opskrifter
· På Auning skole er det kantinens politik, der gælder i skolekøkkenet Som skoleleder Karl Andersen siger: ”Det duer ikke, at de bager pandekager og får sukker og syltetøj til, når vi vil have dem til at spise sundt i kantinen ”
• Samfundsfag og madkultur i andre lande
· I 10 klassecentret i Horsens har de haft en temauge i en integrationsklasse, hvor lærere, elever og forældre selv lavede maden Det var en god oplevelse
10
FøDEVArEStyrELSEN
vi Havde eT by Tema med ForSkellige virkSomHeder, Hvor eleverne TjenTe penge, og de Skulle Så Selv købe For ekSempel mad. kanTinen blev laveT om Til re STauranT. nogle elever var med i køkkeneT. deT giver reSpekT For maden aT være med Til aT lave den.
Nanna Madsen, Køge Lille Skole.
• Sundhedsundervisning
· På Auning skole har eleverne i samarbejde med skoletandlæge og sundhedsplejerske set på syreindholdet i iste De fandt det for højt, og derfor må det ikke sælges mere
• Sprogtimerne
· I kan samarbejde med sproglærerne om at lave en temadag, hvor eleverne lærer at udtale de forskellige fødevarer på f eks fransk og derefter kan bestille maden i kantinen på samme sprog Kantinen kan på denne dag servere for eksempel typiske franske retter
• Temadage
· med temadage kan I integrere kantinen i skolens øvrige aktiviteter Kantinen kan for eksempel tilrettelægge menuen, så den passer til temadagenes emne Det kan for eksempel være middelalderen, årstiden, æblets dag, sundhedsuge, motionsdag eller mad fra andre lande Er der for eksempel mange tyrkiske elever, kan du lave mad fra tyrkiet
”deT er vigTigT, aT køkkenperSonaleT kommer på kurSuS. en aF de kanTineanSaTTe Skal på To kurSer i eFTeråreT.”
Administrativ leder Lone Geertsen, Marielyst skole, Gladsaxe
”jeg er med i eT nyT neTværk med andeT køkkenperSonale, vi Skal mødeS 3-4 gange om åreT. vi deler opSkriFTer, Får inSpiraTion Til leverandører, økologi, oSv.”
Nanna Madsen, Køge Lille Skole
SmAg · SmIL · SAmVær 11
lyst til mad
Sådan planlægger du hele måltider
Vi taler om ”det hele måltid” Det indebærer, at eleverne ikke bare køber for eksempel tre pizzastykker, men får mad med tilstrækkelige vitaminer og mineraler Det hele måltid er vigtigt, fordi det gør eleverne mætte og giver dem den mængde energi, de har brug for
a. varier målTiderne
Når du planlægger hele måltider, skaber du samtidig variation, så børnene får nok energi, vitaminer og mineraler Du kan lægge ugens menu på skolens hjemmeside og hænge den op på skolen ugen før, så eleverne kan se den
en kold frokost med rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, fisk, kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid rugbrød er en af de mest fiberrige fødevarer overhovedet i danskernes kost Og frokosten er det måltid, hvor det er mest oplagt at spise rugbrød
varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider Der kan være en større andel af kartofler, grøntsager, ris, pasta og fisk Herudover kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid, for eksempel i en sammenkogt ret
Når du planlægger for én eller to uger ad gangen, kan du:
- Købe ind efter ernæringsanbefalinger til skoler
- Bestille nøglehuls eller fuldkornsmærkede varer
- Inddrage elevernes ønsker, så de føler mere ejerskab i forhold til kantinen
- På længere sigt spare tid, når du kommer ind i en god rutine
- give elever og forældrene menuen i god tid, så de kan glæde sig
eksempel på ugemenu fra skolemåltidsmappen
| mandag | Tirsdag | onsdag | Torsdag | Fredag | ||
| brød | Kernebolle Gulerodssuppe Pære | Rugbrød m/leverpostej æg og ost Tomat og agurk Rødbedesalat | Gulerodsboller Fiskelasagne Æble Broccoli | Forloren hare Bagte rodfrugter | Wraps med indhold Blommer Sukkerærter | |
| kold ret | ||||||
| varm ret | ||||||
| Frugt | ||||||
| grønt | ||||||
| Salat |
12
FøDEVArEStyrELSEN
løssalg
mange skolemadsordninger tilbyder også eleverne supplerende madvarer, som ikke i sig selv kan betragtes som et komplet måltid madvarerne kan bruges som supplement til måltiderne eller madpakken Det kan for eksempel være frisk og tørret frugt, grønne snacks, salat og råkost, magre mælkeprodukter samt groft brød og eventuelt pålæg
På marielyst skolen i gladsaxe sælger de med succes blandt andet hjemmebagte spinatbrød, hvor spinat og krydderier er indbagt i en fuldkornsdej
”jeg bager deT meSTe brød Selv. Halvdelen aF meleT i dejen er alTid graHamSmel, ogSå Til pølSeHorn og pizzabunde”
Helene Rasmussen, Øster skole, Grenå.
”jeg Serverer FrugT i mundreTTe STykker – For ekSempel med yleTTecreme. deT er eT HiT!.”
Gitte Kruse, Sct. Norberts skole.
”keTcHup kan Få eleverne Til aT SpiSe Hvad Som HelST. jeg Sælæger 20 gram For 2,50 kr., For de Skal kun købe en ad gangen, da deT er For uSundT med mere.”
Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev.
SmAg · SmIL · SAmVær 13
inddrag børnene i planlægningen
Det er godt, hvis du kan få børn, som kommenterer maden – såvel positivt som negativt – til at blande sig De kan komme med opskrifter, smage maden til og komme med forslag og eksempler på nye serveringsmetoder osv Nogle skoler har gode erfaringer med, at børnene kan komme med forslag til nye retter i en kantinepostkasse Det handler om at inddrage eleverne og få dem til at føle, at det er deres kantine
På Værebro skole i Bagsværd indgår køkkenet i elevernes læreproces, og de er medbestemmende og medansvarlige hele vejen igennem – fra planlægning af menuen til optælling af penge En dreng fra 7 klasse, der havde køkkenundervisning, siger: ”Det er sjovt at være med i køkkenet Det er bedst selv at lave maden, så ved man, hvad der er i og behøver ikke at spørge” Og en pige fra 4 klasse fortæller, at det er sjovt at købe mad, når det er vennerne, der står bag disken
”eleverne er megeT glade For nogle Små æggemuFFinS med grønT, jeg laver. ogSå æggekage er deT HelT STore HiT, både med SpinaT/Skinke og med pølSer/karToFler/bacon. begge Typer ServereS med groFT rugbrød og grønT.”
Gitte Kruse, Sct. Noberts skole, Vejle.
14
FøDEVArEStyrELSEN
mange skoler har gode erfaringer med at lade elever, med anden etnisk baggrund end dansk, komme med opskrifter på for eksempel brød fra deres hjemland Dermed bliver de involveret i skolemaden Når du er åben og opsøgende over for eleverne, får de mere tillid til dig og din mad – og samtidig kan du være med til at formidle andre nationers madkultur Husk at der altid bør være alternativer, når du serverer svinekød
”jeg vil gerne gøre nogeT ud aF maden og TilSæTTer mange grønTSager Til reTTerne, og jeg er god Til aT Skjule dem. jeg bruger Selleri i mange FarSreTTer, iSær med karry, Så SmageS deT ikke. i SvenSk pølSereT bruger jeg moSeT Selleri i TomaTSovSen. og der kommer rødbeder, gulerødder og Selleri i laSagnen, deT Fylder jo godT.”
Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør).
”deT er godT, aT maden er Sund. der er mange grønSager i – ligeSom derHjemme.”
Pige fra 8. klasse på Præstemarksskolen, Hinnerup.
”køkkenperSonaleT delTager i 3-4 elevrådSmøder om åreT. eleverne drøFTer FliTTigT Skolemaden, og deT er en god Ting, For deT beTyder, aT de inTereSSerer Sig For maden.”
Skoleleder Kristian Bonde, Vonsild Sogneskole.
”vi Har 40 procenT elever med anden eTniSk baggrund end danSk, og vi Har alTid eT alTernaTiv Til dem på buFFeTen. når de eTniSke elever Hjælper i køkkeneT, bruger de plaSTikHandSker ved arbejdeT med Svinekød. deT er ikke deT STore problem.”
Dorte Jahnsen, Værebro skole, Bagsværd.
variation i maden
SmAg · SmIL · SAmVær 15
variation i maden
b. planlæg dine indkøb
Når du skal planlægge dine indkøb, er det en rigtig god ide at bruge Ernæringsanbefalinger til skolemad
Når du bestiller varer i overensstemmelse med anbefalingerne og varer som har Nøglehulsmærket eller Fuldkornsmærket, er du med til at gøre det lettere for skolekantiner over hele landet at levere sund mad For jo flere der efterspørger de sunde varer, des større er sandsynligheden for, at leverandørerne skaffer dem
gå efter kvalitet
Når du tager stilling til valæget af råvarer, skal du forholde dig til flere forhold end blot ernæring I skemaet kan du se en række stikord, som handler om kvalitet Listen er ikke fyldestgørende, men kan udvikles over tid – noter eventuelt dine egne erfaringer
| kød | Fisk | grønsager | brød | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Udskærings | • Friskhed | • Friske | • Hjemmebagt | ||
| kvalitet | • Modenhed | • God krumme | |||
| • Sæsonens udvalg | • Langtidshævet | ||||
| Kød med eller | • Frostvarer er ernærings | ||||
| uden fedt | mæssigt fuldt forsvarligt |
FøDEVArEStyrELSEN
Vidste du at…
nøglehulsmærket må sidde på fødevarer, der bidrager til en sund
og varieret kost, samt indeholder mindre fedt, sukker og salt,
og flere kostfibre, end andre fødevarer af samme typer. mærket
må bruges fra foråret 2009, anvendelsen er frivillig. læs mere
på www.altomkost.dk. Se under viden om.
Fuldkornsmærket ”vælg fuldkorn først”, gå efter fuldkornsmærket, så er det nemt at få fuldkorn nok. læs mere på www.fuldkorn.dk
økologi
Det kan være en stor og dyr opgave at gøre skolemadordningen økologisk Derfor kan du vælæge at have økologi som et delmål, som du først sætter i gang, når kantinen kører godt økonomisk men du kan også vælæge at indføre økologien gradvis, ved at vælæge de økologiske fødevarer, der næsten koster det samme som de konventionelle
En økologisk menu følger sæsonen Her er de friske råvarer bedst, mængden størst og prisen lavest
på marielyST Skole er en STor del aF udbuddeT i kanTinen økologiSk, Fordi deT er eT krav Fra gladSaxe kommune. der er STor opbakning Fra ledelSen Til, aT maden Skal være økologiSk.
Tag højde for svind
I opskriftsamlingen side 45 og 46, finder du skemaer der viser, hvor meget de forskellige typer af frugt og grøntsager typisk svinder ved rensning
Kød har et tilberedningssvind på 30 procent, dvs hver gang du har 100 g råt kød, er der højst 70 gram til at spise Jo højere centrumstemperaturen på kødet er, jo mere svinder det
c. HuSkeliSTe
måske er du god til at have det hele i hovedet, men sørg alligevel for at lave nogle huskelister over, hvor meget du typisk skal bruge af de forskellige råvarer Det gør det hurtigere og nemmere for dig at bestille varer Og det kan samtidig være en højælp for vikarer
Herunder kan du se eksempler, der passer til opskrifterne i mappen
| pasta/ris/kartofler | ||
|---|---|---|
| til 20 små portioner: | 900 g rå ris | |
| til 20 store portioner: | 1,3 kg rå ris | |
| til 20 små portioner: | 1,2 kg rå pasta | |
| til 20 store portioner: | 1,7 kg rå pasta | |
| til 20 små portioner: | 4 kg kartoffelbåde med skræl | |
| til 20 store portioner: | 6 kg kartoffelbåde med skræl | |
| Fars til frikadeller | ||
| til 20 portioner: | 1,5 kg rå fisk | |
| til 20 portioner: | 1 kg hakket kød | |
| Suppe | ||
| til 20 portioner: | 6 l færdig suppe | |
Vidste du at…
opvarmet mad skal køles ned og opbevares koldt, hvis det skal bruges senere. maden skal nedkøles, så temperaturen falder fra 65 grader til 10 grader på mindre end tre timer. ved genopvarmning skal temperaturen overalt i maden op på 75º.
SmAg · SmIL · SAmVær 17
18
FøDEVArEStyrELSEN
duftoplevelse
mad opleves som særligt lækker, hvis duften og smagen passer sammen Hvis du tilbereder maden, lige før den bliver serveret, har du mange muligheder for at få det til at dufte dejligt, så eleverne får mere appetit og lyst til at spise den sunde mad
gode duftoplevelser
- Udskåret melon og ananas
- Bagt, lunet eller ristet brød
- Stegte grøntsager og kød
udseende
madens udseende er meget vigtig, da eleverne populært sagt ’spiser maden med øjnene’
maden skal derfor se appetitlig og tiltalende ud, og samtidig skal den serveres pænt og ordentligt
tænk i farver – og sørg for, at alle måltider indeholder tre farver Ikke bare rød, gul og grøn, men også for eksempel hvid, grøn og brun Uanset om der er tale om et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad Lad dig inspirere af årstidens råvarer
Bland farverne i salatbaren så der ikke er to ens farver ved siden af hinanden grønne og røde farver forstærker hinanden, så de kan med fordel placeres side om side
SmAg · SmIL · SAmVær 19
der skal kæles for anretningen
Du kan være med til at gøre det sunde måltid til et lettere valg for eleverne Skab en hyggelig og afslappet atmosfære, der hvor børnene spiser – og lad duften af maden sprede sig
”eleverne kan alTid Smage på den nye mad, inden de køber den. vi SæTTer nogle TeSkeer Frem Til FormåleT.”
Bodil Andersen, Auning skole.
”deT er anderledeS mad, end den vi Får derHjemme. Her er lidT Flere nye Ting, deT er SjovT aT prøve nogeT nyT.”
To piger fra 7. klasse på Marielyst skole, Gladsaxe.
20
FøDEVArEStyrELSEN
Store og små hver for sig
- På Auning skole er frokostpausen delt i tre De små kommer først med deres lærere, de store kommer senere i to hold
- På marielyst skole i gladsaxe er kantinen kun for 4 9 klasse på grund af pladsmangel
- På Præstemarksskolen i Hinnerup er spisefrikvartererne forskudt for at undgå at, det bliver for kaotisk for de små elever De små elever skal spise i klasselokalet med deres lærer, og derfor vælæger de hovedsageligt den lune ret og grønt fra salatbaren De store elever må gerne tage maden med rundt på skolen, og det betyder noget for deres valg af mad Som en elev fra 10 klasse siger: ”Jeg kan godt lide sandwich, man kan tage dem med videre ”
emballage
- Pap – for eksempel i form af pommes fritesbakker og burgerlommer – er den mest anvendte emballagetype, da den er billigst Otte ud af 12 skoler bruger papbakker eller burgerlommer
- Nogle få steder kan man benytte porcelænsservice, som på Værebro skole, Bagsværd skole og Sct Norberts skole i Vejle Her bestræber kantinerne sig på at få eleverne til at spise i kantinen, hvor man også gerne må have madpakke med
- marielyst skole, gladsaxe skole og Køge Lille Skole bruger hårdt plastikservice, der vaskes af Fordelen er, at det ikke går i stykker, og tallerkenstablerne er lette at bære
- Charlotte Petersen, Årstidens Køkken i Haslev, ekstern leverandør, giver børnene en papirpose med mad i små bøtter og poser ”De små kan ikke nå at spise al maden, derfor er det hele delt op i små poser, så det kan gemmes og eventuelt tages med i SFO ”
”der er SaT god Tid aF Til Hele SpiSeSiTuaTionen. de STore Har 3 kvarTer og de Små en Time, da de ogSå Skal nå ud aT lege. de SkiFTeS Til aT dække bord og dermed gøre nogeT For Hinanden. der er ro i klaSSerne.”
Skoleleder Sus Rudiengaard, Køge Lille Skole.
emballage, anretning og miljø
SmAg · SmIL · SAmVær 21
drikkevarer
Hvis der sælges mælk skal det være mini, skummet eller kærnemælk
Sørg desuden for at eleverne altid har mulighed for at få friskt, koldt vand Begræns eller undlad helt at sælge juice
SalaTbar
Salatbaren er det store hit Den er en gevinst for både børnene, køkkenpersonalet og økonomien
Tips
- Stil den grove salat (hvidkål, rødbede, gulerod, rødkål, fennikel m m ) forrest på salatbaren, så det er det, der bliver taget mest af Det er som regel også de billigste råvarer
- Sæt skilte på, hvis man ikke umiddelbart kan se, hvad der er i salaten
- Servicet skal have et neutralt udseende, så det ikke tager opmærksomheden fra salaten
- Sørg for at salatbaren altid ser pæn ud ved at fylde tomme skåle eller fjerne dem
- Forsøg at give din salatbar nogle spændende farver Sæt f eks gulerodsog rødbedeblandingen ved siden af den grønne salat
- rester fra en salatbar kan sagtens anvendes dagen efter, men skal opvarmes i f eks gryderetter eller brød
- Bælgfrugter og linser er et godt og billigt supplement til salatbaren – og mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, er ofte vant til at spise linser og bønner
22
FøDEVArEStyrELSEN
der skal kæles for salatbaren
- På Auning skole serveres der salatbar hver tirsdag og onsdag Eleverne skal tage mindst fem slags, så de ikke spiser sig mætte i en enkel ting som ananas Kantinepersonalet ved hvilke elever, de skal holde særligt øje med tager de ikke noget groft, får de beskeden:”Næste gang skal du lige komme lidt mere grønt i, ellers hedder det jo frugtsalat ” Bodil Andersen, Auning skole
- På Værebro skole i Bagsværd er der salatbar hver dag, og børnene skal tage mindst tre forskellige slags fra skålene En elev har jobbet som buffetvagt og tjekker, om reglen bliver overholdt ”Det er vigtigt for os, at det foregår fra elev til elev, og at det ikke er en voksen, der står og siger det ” Dorte Jahnsen, Værebro skole
- Eleverne, der højælper i kantinen på toftevangsskolen i Ebeltoft, holder øje med salatbaren De kan også få beskeden: ”tag lige en klud og gå ud og se hvordan salatbaren ser ud ” Anni Wich, toftevangsskolen
- På både Auning skole og marielyst skole i gladsaxe kommer eleverne forskudt i to hold, betaler for en salatskål, går væk fra disken og fylder skålen i salatbaren
Viste du at…
Som en tommelfingerregel må varm og kold mad stå fremme på tag-selvbord eller disk i højst 3 timer. derefter skal maden som hovedregel smides ud.
vi vil Hellere kunne købe grønTSagerne ved Siden aF.
To elever fra Præstemarksskolen, Hinnerup.
gammel FrugT bliver SkåreT i Tern og FroS SeT ned, Så bruger jeg deT Til FrugTTærTer eller SalaT. boller Fra dagen Før deleS i To, bliver SmurT med HvidløgSolie og bageS 2 3 minuTTer i ovnen. de Sælæger vildT godT, eleverne er HelT vilde med dem.
Ernærings og husholdningsøkonom, Anni Wich, Toftevangsskolen, Ebeltoft.
emballage, anretning og miljø
SmAg · SmIL · SAmVær 23
ekstra hænder, køkkenmaskiner og halvfabrikata
OPRyDNINGeN I KaNTINeN KaN Gå På TUR MeLLeM De FORSKeLLIGe KLaSSeR OG KaN FOReGå FeM MINUTTeR FøR SPISePaUSeN SLUTTeR BaGeFTeR KaN eLeveRNe FOR eKSeMPeL HeNTe SIG eT HaLvT STyKKe FRUGT eLLeR GRøNT SOM BeTaLING
Få højælp til køkkenarbejdet
Det er et stort arbejde at få skolemaden på bordet hver dag men samtidig er de fleste af opgaverne, nogen du kan få højælp til
du kan få hælp i køkkenet af
- Eleverne
- Deltidsmedarbejdere
- Køkkenmaskiner
- Hel og halvfabrikata
Forbehold: Fødevareregionen kan dispensere for at personer uden uddannelse kan højælpe til i køkkenet, såfremt det ikke giver anledning til hygiejniske problemer, og de er under fuld overvågning af en uddannet person
FøDEVArEStyrELSEN
eleverne
Hvis du inddrager eleverne i madlavning og salg, giver du dem samtidig en fornemmelse af ejerskab i forhold til kantinen og maden Eleverne kan være med i kantinekøkkenet og opleve, hvordan maden laves – og det kan skærpe deres interesse for mad
- morgenSFOelever kan højælpe med at skære frugt i både og skrælle gulerødder
- ældre elever kan sælge maden og stå for oprydningen Som løn kan de få et gratis måltid
Inddragelsen af eleverne kan måske også være med til at gøre kantinen mere populær
Tips
- ”Eleverne fra 7 , 8 , og 9 klasse højælper på skift i et frikvarter en gang om ugen Vi kan håndplukke dem, for vi skal bruge 20 elever, og der er altid dobbelt så mange, der gerne vil højælpe Det giver dem en form for ejerskab til maden, og det tiltrækker deres venner ” Skoleleder Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, Hinnerup
- ”Eleverne er meget glade for at højælpe Skal de møde sent, møder de gerne tidligere for at højælpe Eleverne får ikke penge for deres arbejde, men kan få mad, eller få en tilgodeseddel ” Anni Wich, toftevangsskolen, Ebeltoft
- ”Eleverne spørger selv, om de må højælpe til i køkkenet, hvis de er godt med i timerne De højælper gerne med opvasken, tørrer borde af m m ” gitte Kruse, Sct Norberts skole, Vejle
- ”Det er rart at være med til at lave maden, for så ved man ligesom, hvad det er Derudover er det rart at komme lidt væk fra klassen det er ikke kun, fordi vi får gratis mad, at vi højælper Og Kirsten er bare altid i godt humør ” to piger fra 8 klasse, der arbejder i boden Præstemarksskolen, Hinnerup
- ”Jeg højælper til, fordi det er sjovt ” En elev fra toftevangsskolen, Ebeltoft
ekstra hænder, køkkenmaskiner og halvfabrikata
SmAg · SmIL · SAmVær 25
når eleverne Hjælper Til
Hvis du vil inddrage eleverne i køkkenarbejdet kræver det, at de kantineansatte har gennemført en certifikatuddannelse i hygiejne Eleverne må i princippet være med til alt, så længe det er hygiejnisk forsvarligt, og de ikke rører ved maskinerne Læs eventuelt mere på Fødevarestyrelsens www fvst dk vælg menupunkt Fødevaresikkerhed
– herefter tilberedning og hygiejne – hygiejneuddannelser
Der er dog nogle grundregler Eleverne skal lære:
- At vaske hænder grundigt: før madlavningen
- imellem urene og rene processer efter toiletbesøg efter nysen og hosten
- At næse og hårpilleri er forbudt
- At rå æg, kød og fisk kræver ekstra opmærksomhed
- At forklæder er praktiske og smarte
26
FøDEVArEStyrELSEN
delTidSmedarbejdere
Personale fra fritidsordningen, en lærer eller en bibliotekar kan eventuelt højælpe til med enkelte ting, når du har travlt Ved visse funktioner i køkkenet kræves der uddannelse
Hvis der ikke er råd til at betale en medarbejder i øjeblikket, så kan I søge om at få personale med løntilskud hos kommunen Du kan måske lave en aftale med en sprogskole om at få praktikanter derfra Det kan samtidig inspirere til nye retter med bulgur, linser, bønner, nye krydderier osv
På øster skole i grenå kommer der hver dag en medarbejder fra kontoret for at højælpe til med salæget
”Jeg går over og højælper en gang imellem, og det gør de andre fra kontoret også ” Viceskoleinspektør Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, Hinnerup
På marielyst skole i gladsaxe er der en flexjobber, der hver dag bager boller
SmAg · SmIL · SAmVær 27
køkkenmaSkiner
Det kan godt betale sig at have nogle effektive køkkenmaskiner, selv om de er dyre at anskaffe Arbejdet går hurtigere, og du sparer dermed kostbar arbejdstid Det er ofte muligt at skaffe maskinerne brugte
Det er lettere at lave sund skolemad, når du for eksempel har:
ovn
Ovne findes i mange typer, men en kombi/konvektionsovn, der både kan dampe og stege/bage, er en stor højælp
råkostmaskinen
med en råkostmaskine går det hurtigt at få snittet diverse grøntsager Det er tidsbesparende
28
FøDEVArEStyrELSEN
pålægsmaskine
En pålægsmaskine har mange funktioner Du kan for eksempel hurtigt og nemt skære rugbrød, grøntsager og kød i den tykkelse, der passer dig
Hel- og halvfabrikata
Hel og halvfabrikata kan være en god løsning for at spare arbejdstid, men kan indeholde meget salt, mættet fedt og sukker Vælg derfor fødevarer med Nøglehulsmærket
Vær opmærksom på at mange frosne grøntsager er velegnet til anvendelse i storkøkken
Du kan spare tid ved at købe udskåret kød, for eksempel hakket kød og kød i tern Det kan være en fordel at købe kødet udskåret, hvis køkkenet er lille, da grøntsager ikke bør renses samme sted, som hvor du skærer kød
SmAg · SmIL · SAmVær 29
rejSeHoldSmedarbejdere
Flere informationer
Du kan bruge din lokale ”Alt om kost”rejseholdsmedarbejder, hvis du vil gøre skolemaden sundere, arbejde videre med madog måltidspolitik, eller har spørgsmål til fødevarehygiejne og økonomi For at finde din lokale rejseholdsmedarbejder se på www altomkost dk Vælg menupunkt rejseholdet
Henvisninger til anbefalinger, erfaringer, opskrifter m m :
- Alt om Kost, www.altomkost.dk under menupunktet Kommune, skole og børneinstitution er oplysninger om ernæringsanbefalingerne, mad og måltidpolitik osv
- www.foedevareallergi.dk om fødevareallergi
- Kost og ernæringsforbundet, www.kost.dk under menupunktet tema, mad, Skolemad
- Fødevareministeriet, www.fvm.dk, under økologi i storkøkkener
- økologisk Landsforbund, www.okologi.dk under menupunktet økologi i skolen Om økologisk skolemad og undervisningsmateriale
- Nationalt videnscenter for Fødevarer og Sundhed (VIFFOS), www.viffos.dk VIFFOS vil gerne facilitere netværksgrupper med køkkenpersonale/ledelse, der laver mad på/til skoler Kontakt tlf : 21 60 68 06
30
FøDEVArEStyrELSEN
opskrifter
• Alt om kost, www.altomkost.dk under menupunkt Opskrifter Vær dog opmærksom på at mange af disse opskrifter ikke lever op til anbefalingerne
• www.6omdagen.dk under Opskrifter
- Danish meat Association (DmA), www.danishmeat.dk under menupunktet Kost og opskrifter Her finder du inspiration til opskrifter med kød Her er også en række køkkentips
- På www.friland.dk under menupunkt Opskrifter finder du også inspiration til nye opskrifter
- På www.kartofler.dk kan du finde kartoffelopskrifter
• www.foa.dk Søg ”Så er der serveret”
Hygiejne
Vil du vide mere om hygiejneregler og uddannelse så se på www.fvst.dk og vælg Fødevaresikkerhed, herefter Tilberedning eller uddannelse
andet relevant materiale
(kan bestilles på www altomkost dk/Services/materialer)
”Bruger du beskidte tricks i køkkenet?” ”Har du styr på dit køkken?” (på dansk, tyrkisk, kinesisk og arabisk) ”Fakta om fødevarehygiejne – tilberedning” ”Kostkompasset” (pjecen samt plakat) ”Du er måske for sød” ”Hvad skal dit barn drikke?” ”mad og måltidspolitik i skoler – hvorfor og hvordan?”
SmAg · SmIL · SAmVær 31
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf 33 95 60 00 fvst@fvst dk www fvst dk
Prinfoparitas a/S
Bestil. nr. 2009212 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen