Forord

Danskernes kostvaner er i konstant forandring, men forandringerne sker langsommere end mange forestiller sig. Danskerne skifter ikke frikadeller ud med pizza eller kartofler ud med pasta fra det ene årti til det andet. Derfor er traditionelle retter med kød, sovs og kartofler stadigvæk dominerende, men gradvist vil nye retter blive mere populære for måske at forsvinde igen. Selvom der ikke på 10 år er sket store forandringer i hvilke madretter, dan-skerne spiser, er der sket væsentlige ændringer i kostens sammensætning, idet bl.a. fedtindholdet er faldet.

 

Fødevaredirektoratet igangsatte i juni 2000 den tredje landsdækkende kostundersøgelse. Under-søgelsen løber til udgangen af 2002, hvor i alt 4000 personer i alderen 4-75 år vil have deltaget. Undersøgelsesmetoden er den samme som i 1995 (interview om baggrundsforhold og efterfølgende 7 dages registrering af, hvad der spises og drikkes). Interview og instruktion/udlevering af kostspørge-skemaer gennemføres af Socialforskningsinstitut-tet. Indskanning og oparbejdning af data sker i Fødevaredirektoratet.

 

Denne rapport beskriver udelukkende resultater fra kostundersøgelsens første år, indsamlet fra juni 2000 til juni 2001. De resultater, der fremlægges, omhandler 869 voksne i alderen 15-75 år og 207 børn i alderen 4-14 år og repræsenterer cirka 7500 kostdage. Da resultaterne beskriver data for en del af indsamlingsperioden, præsenteres disse på et overordnet niveau. Først når dataindsamlingen er færdig ved udgangen af 2002, vil afrapportering af såvel resultater vedrørende næringsstoffer som fødevarer ske mere detaljeret indenfor aldersgrup-per og fødevaregrupper. Data fra det første ind-samlingsår 2000/01 sammenlignes med data fra den forrige kostundersøgelse i 1995.

 

Undersøgelsens styring og overordnede gennem-førelse er foretaget af en projektgruppe bestående af cand. brom. Sisse Fagt, cand. scient. Jeppe Matthiessen, akademiingeniør Niels Lyhne, afde-lingsforstander Lars Ovesen, cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, cand. brom. Ellen Trolle, sektionsle-der Anders Møller, systemprogrammør Tue Chri-stensen samt mag. scient. soc. Margit Groth (indtil 1.4. 2000).

 

Indskanning af data er forestået af studerende (Gurli Vagnsø, Susanne Reichardt og Ditte Sjø-gren) under vejledning af it-assistent Hanne-Jette Hinsch i samarbejde med Henrik Hartkopp, Sisse Fagt og ernærings- og husholdningsøkonom Anne-Stine Daae.

Kodning og fortolkning af data er primært foretaget af Anne-Stine Daae i samarbejde med Sisse Fagt og Jeppe Matthiessen. Overassistent Anne Lise Christensen har renskrevet rapporten og stået for layout af rapporten.

 

 

 

Juli 2002

Lars Ovesen

Afdelingsforstander, læge

Afdeling for Ernæring

Fødevaredirektoratet

 

 

 

 

 

 

Sammendrag

I juni 2000 startede den tredje landsdækkende kostundersøgelse. Denne rapport beskriver resul-tater fra kostundersøgelsens første år fra juni 2000 til juni 2001 og sammenligner resultaterne med den forrige kostundersøgelse, gennemført i 1995. Metoden, der anvendes i begge undersøgelser, er en syvdages kostregistrering med baggrundsinter-view. Data for 2000/01 beskriver kun delresultater af hele kostundersøgelsen og derfor skal tolkning foretages med varsomhed.

 

Siden 1995 er danskernes kost blevet forbedret på en række områder. Fedtindtaget er jævnt faldende, og det har det været siden midten af 80’erne, hvil-ket især skyldes et mindsket forbrug af margarine og smør. Det faldende indtag af fedtstof skal først og fremmest forklares ved, at mængden af fedtstof anvendt på brød er reduceret, og at færre personer bruger fedtstof på brød. Alligevel er fedtindholdet i den danske kost fortsat for højt sammenlignet med det anbefalede.

 

Indtaget af grøntsager er øget blandt både børn og voksne. Indtaget af frugt er også øget især blandt voksne. Både blandt børn og voksne er indtaget af frugt og grønt dog stadigvæk mindre end ønskeligt. Det øgede grøntsagsindtag ser ud til primært at skyldes et øget indtag af salatgrøntsager og der-med mere vandholdige grøntsager. For variatio-nens skyld er det ønskeligt, at danskerne også øger indtaget af de grove og mere kostfiberrige grøntsager.

 

I de senere år er der kommet en lang række meje-riprodukter med reduceret fedtindhold på marke-det, og det ser ud til, at disse produkter begynder at vinde indpas på de danske spiseborde. I 2001 introduceredes en ny mælk med 0,5% fedt. Denne mælketype har forbrugerne taget til sig og mange skifter federe mælketyper ud med den mere magre mælk.

 

For børn er sukkerindtaget højere end ønskeligt. Det høje indtag af sukker skyldes først og frem-mest et højt indtag af sukkerholdige læskedrikke som sodavand og saft. Siden 1995 er indtaget af søde drikke primært øget blandt børn. Samtidig er nye produkter som iste og cider kommet til. Siden 1995 er indtaget af vin blandt voksne øget, mens indtaget af øl er blevet mindre. Indtaget af drikke-varer udvikler sig dog ikke udelukkende i uheldig retning, eftersom både børn og voksne siden 1995 har øget deres indtag af vand.

 

Indtaget af rugbrød er gået ned blandt børn, mens indtaget af hvedebrød stort set er uforandret. Blandt voksne er indtaget af brød stort set uforand-ret.

Både blandt børn og voksne er forbruget af ”fast food” og lette retter øget. Blandt børn er indtaget af kød og fisk reduceret en smule, mens fjerkræind-taget stort set er uforandret. Blandt voksne er ind-taget af kød og fisk også reduceret, men samtidig er indtaget af fjerkræ øget. Kartoffelforbruget i form af kogte kartofler er uforandret blandt både børn og voksne, og kartoflen holder således sin førerpositi-on i forhold til ris og pasta.

 

 

Summary

The aim of the present survey is to describe the dietary habits in the Danish population. The method used is a 7 day estimated record com-bined with a personal interview. This method was also used in the Danish nationwide dietary survey conducted in 1995.

 

Data collection started in June 2000 and will con-tinue until December 2002. In total 4000 partici-pants 4-75 years of age will be participating. The results described in this report comprise the results from the first year of the survey, from June 2000 to June 2001. During this period 207 children aged 4-14 years and 869 adults aged 15-75 years have participated in the survey. The results are com-pared with the results from the former dietary sur-vey. The number of participants in the survey 2000/01 is relatively small and data only represent a minor part of the whole survey. Therefore, inter-pretations are done cautiously.

 

The results show an increase in the intake of fruits and vegetables and a reduction in the intake of fat for both children and adults. For the other foods only minor changes have occurred. The intake of beverages has increased due to an increase of soft drinks (children), water and fruit juice (both age groups) and wine (adults).

 

The fat content of the diet has decreased as the proportion of energy derived from fat has de-creased from 37% in 1995 to 33% in 2000/2001. For children the amount of added sugar is too high contributing 14% of the energy.

 

The overall energy intake has decreased for both children and adults but apparently not enough to take into account a rising sedentary lifestyle. Ana-lyses show that the proportion of low energy repor-ters has increased from 1995 to 2000-2001.

 

 

Undersøgelsens formål og gennemførelse

 

Danskernes kostvaner er i konstant forandring. Fødevareudbuddet ændres over tid, og siden Fø-devaredirektoratet gennemførte den forrige kost-undersøgelse i 1995, er mange nye fødevarer kommet til. Samtidig er produkter, som var nye i 1995, måske blevet så populære 5 år senere, at de begynder at få større betydning i danskernes kost. Der er derfor stor interesse for at få aktuelle tal for udviklingen af danskernes kostvaner, både fra undervisningssektoren, myndigheder og erhvervets side.

 

Baggrund

Kostens sammensætning har sammen med bl.a. fysisk aktivitet betydning for forebyggelse af over-vægt og fedme, højertekarsygdomme, kræft, knog-leskørhed og diabetes. I 1989 fik Danmark en offi-ciel ernærings- og levnedsmiddelpolitik med speci-fikke mål for at forbedre kostens sammensætning. Disse mål er videreført i Regeringens Folkesund-hedsprogram 1999-2008, hvori det pointeres, at befolkningens indtag af fedt bør nedsættes og indtaget af bl.a. frugt, grøntsager, kartofler og fisk bør øges. Samtidig bør indsatsområderne fysisk aktivitet og kost i højere grad integreres, hvor det er relevant, idet de begge har betydning for sund-hed og trivsel.

 

Det er nødvendigt at kunne følge udviklingen i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet for at vide, om de ernæringspolitiske mål opfyldes, for eventuelt at sætte nye mål for befolkningens sund-hed og for at kunne målrette de initiativer, der iværksættes for at nå målene.

 

Formålet med Fødevaredirektoratets kostunder-søgelser er derfor at følge danskernes fødevare-valg, måltidsmønstre og fysiske aktivitet med hen-blik på:

 

• at undersøge om danskernes indtag af vitami-ner og mineraler er tilstrækkeligt

• at undersøge om danskerne får for meget fedt

• at fremskaffe data om befolkningens viden om og holdninger til sund kost, samt eventuelle barrierer for at spise sund

• at fremskaffe data til bestemmelse af indtaget af uønskede stoffer - såsom tungmetaller eller pe-sticider - for at kunne risikovurdere befolknin-gens belastning med disse stoffer

• at belyse eventuelle forskelle i kostvaner, både i relation til indtaget af næringsstoffer og af øn-skede og uønskede stoffer blandt forskellige grupper af befolkningen

 

 

 

 

 

Desuden er det et ønske at belyse sammenhæn-gen mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed mere udførligt end det hidtil er gjort i kostundersøgelser-ne. Indsamling af viden om danskernes fysiske aktivitet er derfor udvidet betydeligt i kostunder-søgelsen 2000-2002.

 

Metode og dataoparbejdning

Kostundersøgelsen gennemføres som en løbende dataindsamling, der startede i juni 2000. Første store dataindsamlingsrunde afsluttes i december 2002, og i alt 4000 personer i alderen 4-75 år del-tager i perioden juni 2000 til december 2002.

Herefter fortsætter kostundersøgelsens dataind-samling i et mindre omfang med omkring 1000 deltagende personer pr. år. Når første dataindsam-lingsrunde er gennemført publiceres artikler og mere dybdegående rapporter, fx med en mere detaljeret aldersopdeling end i denne rapport.

 

Undersøgelsesmetoden er den samme som i 1995, idet deltagerne først gennemgår et interview om baggrundsforhold, hvorefter de i 7 dage regi-strerer, hvad de spiser og drikker. Som noget nyt registrerer deltagerne i 7 dage også varighed og intensitet af fysisk aktivitet under arbejde og i friti-den. Interview og instruktion/udlevering af kost-spørgeskemaer gennemføres af Socialforsknings-instituttet. De skemaer, der anvendes i kostunder-søgelsen, er optisk læsbare. Efter udfyldelse retur-neres de til Fødevaredirektoratet, hvor skemaerne skannes ind og data oparbejdes.

 

Kostundersøgelsens data beregnes ved højælp af Fødevaredirektoratets eget programmel, GIES (Generelt IndtagsEstimeringsSystem). Dette sy-stem (version 1) er udviklet forud for og sideløben-de med, at kostundersøgelsen gennemføres. Systemet er opbygget af fem module

 

• Indlæsning – her indlæses oplysninger fra kost-spørgeskemaet om enkeltpersoners indtagelse af fødevarer og madretter.

• Levnedsmiddeldata – indeholder den levneds-middeldatabank, som beregningerne skal base-res på (resultater i denne rapport baseres på Levnedsmiddeltabeller 1996).

• Opskrift – her findes de opskrifter, der anvendes i undersøgelsen med dertil hørende oplysninger om portionsstørrelser, fedt- og vandsvind samt faktorer for tilberedningstab af fx vitaminer.

• Beregning – omregning af oplysninger om det konsumerede indtag til estimater for indtag af næringsstoffer og råvarer.

• Resultat – samling og organisering af data fra beregningsmodulet.

 

 

 

 

Afrapportering

Denne rapport beskriver resultaterne fra kostun-dersøgelsens første år. Resultaterne rapporteres for to aldersgrupper, idet en mere detaljeret al-dersopdeling ville give for små gruppestørrelser, som ikke vil udvise lige så god repræsentativitet og sammenlignelighed som den samlede undersøgel-sespopulation. Det må dog også pointeres at selv med 2000/01-data fordelt på børn og voksne, er antallet af deltagere i de to aldersgrupper væsent-ligt mindre end de tilsvarende aldersgrupper i 1995-undersøgelsen, og derfor skal tolkning fore-tages med varsomhed.

 

Deltagergruppens sammensætning i 2000/01 er rimelig repræsentativ hvad angår køn og alder. Alligevel er aldersfordelingen i henholdsvis børne- og voksengruppen ikke helt ens i 1995 og 2000/01. En del af forskellen skyldes en ændret aldersforde-ling i befolkningen fra 1995 til 2001, men alders-fordelingen i 2000/01-stikprøven kan ikke alene forklares ud fra dette. Eksempelvis er de 4-6 årige børn og 31-60 årige kvinder foreløbig overrepræ-senteret. Børnegruppen i denne undersøgelse er lille, og få individer mere eller mindre i en alders-gruppe vil få stor indflydelse på aldersfordelingen i hele børnegruppen. Først når dataindsamlingen for kostundersøgelsen 2000-2002 er gennemført, er deltagerantallet så stort, at sammenligning med 1995-data kan gøres tilstrækkeligt sikkert til at repræsentere indtag i mindre aldersgrupper, på måltider eller i socioøkonomiske grupper. Ligele-des vil befolkningens indtag af næringsstoffer først blive afrapporteret i 2003.

 

 

 

Datagrundlaget

Fødevaredirektoratet anvender tre principielt for-skellige typer af data til at beskrive, hvad dansker-ne spiser: forsyningsstatistikken for hele landet, forbrugsundersøgelser over indkøb af madvarer til private husholdninger og landsdækkende kostun-dersøgelser.

 

Madmængden pr. person, der kan beregnes ud fra forsyningsstatistikken, vil logisk set være højere end det forbrug, der registreres i forbrugsundersø-gelser, som igen vil være højere end indtaget regi-streret i kostundersøgelser. Det er en følge af, at der vil være et vist svind undervejs fra produktion over indkøb til spiste fødevarer. Derfor er tal fra disse tre datakilder ikke direkte sammenlignelige. Det er dog nyttigt at lade de tre datakilder supplere hinanden, idet de hver især indeholder informatio-ner, som de andre kilder ikke kan levere. Typisk kan forsyningsstatistikken og forbrugsundersøgel-serne beskrive den generelle udvikling i kosten over længere tid, mens kostundersøgelserne kan beskrive indtaget og dets variation blandt grupper i befolkningen. Da Fødevaredirektoratet nu gennemfører en løbende dataindsamling, vil der fremover også være mulighed for at beskrive udviklingen i danskernes kost over tid, både på befolkningsniveau og i befolkningsgrupper. I denne rapport beskrives primært resultater baseret på kostundersøgelsen, men data fra de andre kildervil også blive inddraget i et vist omfang

De anvendte skemaer

De skemaer (baggrundsinterview og kostdagbø-ger), der anvendes i undersøgelsen, trykkes for et år ad gangen. Hermed er der mulighed for at tilføje eller fjerne fødevarer i skemaerne, hvis det skøn-nes relevant. Det må forventes, at der i perioden 2000-2002 vil komme nye produkter på markedet, hvor det må overvejes, om disse produkter skal tilføjes skemaerne, afhængig af om de forbliver på markedet. Andre produkter kan blive taget af mar-kedet, hvorfor der ikke er grund til at have dem i skemaet.

 

Stikprøve og svarprocent

Deltagerne er udtrukket som en simpel tilfældig stikprøve fra CPR-registret. Stikprøven udtrækkes halvårligt. Eftersom kostundersøgelsen gennemfø-res som en løbende dataindsamling, er det svært at vurdere den præcise svarprocent på et givent tidspunkt midt i dataindsamlingsforløbet. Det må dog forventes, at svarprocenten vil være lavere end i 1995, alene af den grund, at proceduren for stikprøvens udtræk er forskellig. Stikprøven i 1995 var stratificeret efter køn og alder, og det var ved-taget at udtrække en relativt større stikprøve af børn i forhold til befolkningsgennemsnittet for at sikre et bedre datagrundlag for de 1-14 årige, hvis kostvaner ikke tidligere var belyst i en landsdæk-kende kostundersøgelse. Børnegruppen havde i 1995 en betydelig højere svarprocent end voksen-gruppen. I kostundersøgelsen 2000-2002 er stik-prøven tilfældig, og derved er der relativt færre børn med i stikprøven, med deraf følgende lavere svarprocent. Udover at udtrækket har resulteret i en lavere svarprocent, vil et større frafald i forhold til 1995 også kunne forventes, en udvikling, der i de senere år er set i andre store befolkningsunder-søgelser, fx i Sverige og Norge (Becker, 1999; Johansson & Solvoll, 1999). Mens andelen af per-soner, der ikke ønskede at deltage i kostundersø-gelsen 1995, var omkring 25%, viser opgørelser fra den første del af kostundersøgelsen 2000-2002, der allerede er gennemført, at andelen af nejsigere er steget til omkring 32%.

 

Intern kontrol

Data er analyseret for ekstreme værdier af spiste mængder, og besvarelser, hvor deltagerne i åbne felter med egne ord har noteret, hvad de har spist, er gennemgået for mulige dobbeltregistreringer. Såfremt data har tydet på, at deltagerne har mis-forstået, hvordan de skulle udfylde kostdagbøger-ne, er fejlene så vidt muligt korrigeret, til mere kor-rekte svar.

 

Det beregnede energiindtag er vurderet i forhold til det forventede energibehov ved at sammenholde deltagernes energiindtag med deres basalstofskif-te. Beregningerne viser, at graden af underrapportering formentligt er steget fra 1995

2

Ændringer i forhold til 1995-metoden

Kostundersøgelsesmetoden i 2000-2002 er den samme som i 1995. De tilhørende billedserier er øget i antal og størrelse af portioner er ændret i kostdagbogen. I perioden siden 1995 er der kom-met større portioner på markedet af fx blandet slik i poser og chokolade, og derfor er der oprettet 2 billedserier og flere portionsstørrelser af slik og chokolade i kostundersøgelsen. I alt er antallet af billedserier udvidet til 12, idet der nu er billedserier for ris og pasta separat, for salat, grøntsa-ger/råkost, stegte kartofler, kød/fisk/fjerkræ, mor-gencerealier, pålæg, sammenkogte retter og ind-holdet af grøntsager i disse samt slik og chokola-de. Billedserierne til brug i forbindelse med varm mad, der anvendtes i 1995, bestod af 4 billeder, mens der i 2000-2002 er anvendt 6 billeder pr. serie. Ligesom i 1995 spørges der i interviewet via fotos til mængden af fedtstof på hvedebrød og rugbrød, men som noget nyt spørges også til ski-vestørrelse og -tykkelse af rugbrød der anvendes, idet rugbrødsmarkedet siden 1995 har ændret sig meget.

 

Generelt er der ikke ændret på portionsstørrelser for drikkevarer, hvedebrød, frugt og visse grøntsa-ger. For kød, fisk og fjerkræ er standardportioner erstattet af billedserier med 6 portionsstørrelser. For grøntsager til den varme mad er billedserien udvidet fra 4 til 6 billeder. Det samme gør sig gæl-dende for gryderetter, ris, pasta og diverse kartof-felretter. Der er foretaget analyser af, hvilken effekt de nye billedserier har på data, idet data fra 2000/01 er beregnet med samme programmel, som blev brugt i 1995 undersøgelsen. Herved ses betydningen af indførelsen af billedserier for føde-varer, der før havde standardportioner. Der er ikke set markante forskelle ved at beregne 2000/01-indtag med 1995-programmellet, hvilket tyder på, at indførelsen af billedserier ikke i sig selv ændrer resultaterne på gennemsnitsniveau.

 

Der er beregnet hyppighed for indtagelsen af de enkelte levnedsmidler og der er set på, om et æn-dret indtag i 2000/01 i gram skyldes ændret hyp-pighed eller ændret portionsstørrelse. For gryde-retter, ris og pasta synes hyppigheden i indtaget at være øget fra 1995 til 2000/01, medens den spiste mængde er faldet. Dette kunne tyde på, at de nye billedserier resulterer i ændring i estimatet af den spiste mængde. I forbindelse med udviklingen af billedserierne er disse blevet afprøvet ved, at for-søgspersoner har øst en mængde mad på en tal-lerken og udpeget, hvilket billede i billedserien den opøste mængde svarer til. Efterfølgende er den opøste mængde mad blevet vejet, og der er set på, om den udpegede portionsstørrelse via billed-serierne svarer til, hvad maden vejer. Disse forsøg viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem, hvilken mængde deltagerne øste op og den udpegede portion via billedserien. For ris sås en tendens til undervurdering af de store portions-størrelser, hvorfor der efterfølgende er foretaget en opjustering af portionsvægtene bag de 3 største fotos. Ved afprøvningen af gryderetter sås en un-dervurdering af de små portioner og en overvurde-ring af de store portioner. Derfor er portionsstørrel-serne efterfølgende justeret.

 

Der er konstateret 25% flere åbne svar i undersø-gelsen 2000/01 end i 1995, og detaljeringsniveauet af de åbne svar er væsentligt større. Mange af de åbne svar har været forventede, idet der i perioden har været en voldsom vækst i fx nye mejeriproduk-ter. Jersey/Minimælk (0,5% fedt), Kærgården 60%, forskellige fedtreducerede oste og surmælkspro-dukter er bl.a. kommet på markedet. Det blev i 2001 besluttet at tilføje Kærgården 60% o.l. i spørgsmålene om, hvilken type fedtstof der anven-des på brød. Med hensyn til nye mælketyper er interviewerne i 2001 blevet instrueret i at gøre deltagerne opmærksomme på, hvordan de skal registrere produkter, som ikke findes i kostdagbø-gerne. I starten af 2002 er interviewerne ligeledes oplyst om hvilke nye typer af navnlig fedtreducere-de mejeriprodukter, der er kommet på markedet, så de kan vejlede deltagerne om, hvorledes disse produkter skal registreres i kostdagbøgerne. Ved udgangen af 2002 og før genoptryk af skemaer til 2003 vil de anvendte skemaer blive gennemgået med hensyn til at tilføje nye produkter, som er ble-vet populære, herunder Minimælk/Jerseymælk og diverse fedtreducerede surmælksprodukter, fx A-38 i udgaver med fedtindhold på 0,1% og 0,5%. Sam-tidigt skal det overvejes i hvilken udstrækning, nye produktnavne skal tilføjes til allerede eksisterende spørgsmål, fx italiensk brød til spørgsmål om fint hvedebrød samt rucola til spørgsmål om salat, og om visse produkter helt skal udgå af spørgs-målene. Generelt viser de åbne svar, at der siden 1995 er kommet en større variation i udbuddet af fødevarer på det danske marked, og at det er vig-tigt for mange danskere at beskrive præcist, hvilke fødevarer de har spist. Der er ikke ubegrænset plads i skemaerne og derfor skal enhver ekstra fødevare opvejes mod, om andre fødevarer kan fjernes, når skemaerne skal revideres.

 

Sammenligning med andre data

I vurderingen af kostundersøgelsens resultater er udviklingen fra 1995 til 2000/01 sammenlignet med andre datakilder. Det kan være svært at finde gode tal til sammenligning, men det er nyttigt at se på, om udviklingen i fødevareforsyningen på basis af tal fra Danmarks Statistik viser de samme tenden-ser som kostundersøgelserne. Imidlertid er det svært at udvælæge fødevarer, der direkte kan sam-menlignes, idet fødevareforsyningen angiver mængder på engrosniveau og ofte beskriver råva-rer, mens kostundersøgelserne viser spiste mængder på individniveau og ofte i form af sam-mensatte fødevarer. Eksempelvis er det ikke rele-vant at sammenligne mængderne af kød i forsy-ningsstatistikken med den spiste mængde kød, da der er et væsentligt svind fra forsyning til middags-bord. Dog kan der ses på tendenser i udviklingen, og her viser forsyningsstatistikken og kostunder-søgelserne samme tendens indenfor fx fjerkræ, idet såvel forsyning som indtag er øget. For okse- og svinekød viser forsyningsstatistikken og kost-undersøgelserne ikke samme tendens, idet forsy-ningen stort set er uforandret, mens kostundersø-gelserne viser et fald i indtaget. Det er ikke muligt at give en forklaring på denne forskel.

 

Udviklingen i forsyningen og indtaget af mælke-produkter viser de samme tendenser, idet der drik-kes mindre sødmælk og mere letmælk. Forsynin-gen af rugmel og indtaget af rugbrød viser ligele-des samme udvikling med et faldende indtag af rugmel/rugbrød. Det samlede indtag af grøntsager, især af tomat, agurk og salat er øget fra 1995 til 2000/01, og dette understøttes af samme udvikling i forsyningstallene. Forsyningen og indtaget af henholdsvis fedtstoffer og alkoholholdige drikke er desuden sammenlignet og disse sammenligninger er vist grafisk i figurerne 1 og 2. Der er set på ind-tagsdata fra de 3 kostundersøgelser i henholdsvis 1985, 1995 og 2000/01.

 

Fedtstoffer

I sammenligningen af fedtstoffer er ikke medtaget forsyningen af spiseolier og animalsk fedt, da dette forbrug udgør en ubetydelig andel af den samlede fedtstofforsyning (Fagt og Trolle, 2001). Tallene fra forsyningsstatistikken baseres på treårs gennem-snit for at mindske de svingninger, der finder sted fra år til år i statistikken og som dermed kan give et forkert indtryk af udviklingen. Beregningerne for fedtstofforsyningen omfatter i 1995 og 2000 også forsyningen af blandingsprodukter, idet der på baggrund af oplysninger fra Mejeriforeningen er beregnet et tal for forsyningen af blandingsproduk-ter af smør og olie.

 

 

Figur 1: Udviklingen i forsyning og indtag af fedtstoffer

 

 

Den forventede højere forsyning end indtag ses at være til stede i 1995 og 2000/01. Begge data-kilder viser en identisk udvikling, og det tyder på, at det fald i fedtstofindtaget, som ses i kostun-dersøgelserne fra 1995 til 2000/01, er reelt. Fedtstofindtaget var i 1985 højere end fedtstof-forsyningen, hvilket giver mistanke om overesti-mering af fedtindtaget i kostundersøgelsen 1985.

 

Øl, vin og spiritus

I figur 2 er udviklingen i indtaget af øl, vin og spiritus sammenlignet med udviklingen i forsy-ningen af alkoholholdige drikke. Det må anta-ges, at der ikke er stort svind af alkohol fra pro-duktion til forbrug.

 

Figur 2: Udvikling i forsyning og indtag af alkoholholdige drikke

 

 

Udviklingsmønstret er omtrent det samme for de to kilder. Generelt er forsyningen af øl højere end indtaget af øl, mens der for vin og spiritus er langt mindre forskel mellem forsyning og indtag. De lavere ølindtag tyder derfor på en underrapporte-ring i kostundersøgelserne. Underrapporteringen kan måske forklares ved, at i modsætning til vin drikkes øl både til måltiderne og imellem disse. Der kan være tendens til, at deltagerne glemmer at registrere drikkevarer eller fødevarer, der drik-kes/spises udenfor de faste måltider, herunder øl. Stigningen i ølindtaget på basis af kostundersøgel-serne 1985 til 1995 skyldes formentlig forskellige metoder til estimering af indtag. Undersøgelsen i 1985 gennemførtes som et kosthistorisk interview, hvorimod de senere kostundersøgelser gennem-førtes som 7-dages kostregistrering. Det kosthisto-riske interview kan tænkes i højere grad at have underestimeret befolkningens indtag af øl. Figuren viser samtidig, at vinindtaget i kostundersøgelsen 2000/01 er højere end den tilsvarende forsyning af vin, og det tyder på, at kostundersøgelsen opfan-ger mere af det vinindtag, der reelt er i befolknin-gen. Forsyningsstatistikken tager ikke hensyn til grænsehandlen, og medregner dermed ikke den del af danskernes vinforsyning, der er baseret på vin indkøbt i udlandet.

 

Der findes ikke forsyningstal for slik og sodavand, men sodavands- og slikindtaget i kostundersøgel-serne 1985 og 1995 er sammenlignet med salgstal for de pågældende produkter. En analyse af disse datakilder tyder på, at såvel sodavand som slik underrapporteres i kostundersøgelserne, men at udviklingen i salæget fra 80’erne til 90’erne genfin-des i kostundersøgelserne. Analyserne tyder også på, at slik underrapporteres i større grad end so-davand (Matthiessen et al, 2002).

 

I de næste afsnit sammenlignes kostundersøgel-serne 1995 og 2000/2001. For at lette sammenlig-ningen er data fra 1995 struktureret, så de udeluk-kende omhandler personer i alderen 4-75 år. I nedenstående tabel ses, at dette giver små æn-dringer i indtaget af energi- og næringsstoffer.

 

Tabel 1: Data for 1995 grupperet efter forskellige aldersgrupper

Alder	1-14 år	4-14 år	15-80 år	15-75 år
Energi (MJ)	8,5	9,1	10,0	10,2
Fedtenergi (%)	35	35	37	37
Kulhydrat, total energi (%)	52	52	44	44
Tilsat sukker energi (%)	13	14	9	9
Kostfiber, g/10 MJ	21	20	20	20
Protein energi (%)	14	14	14	14
Alkohol energi (%)	-	-	5,3	5,0

 

 

 

 

Indtaget blandt børn 4-14 år

I det følgende afsnit gennemgås børns indtag af energi og makronæringsstoffer samt deres indtag af fødevarer. Forholdet energiindtag/basalstofskifte (EI/BMR_est) er desuden beregnet. Deltagernes basalstofskifte er beregnet ud fra oplysninger om køn, alder og vægt. EI/BMR_est giver et teoretisk mål for gruppers fysiske aktivitetsniveau og et umiddelbart indtryk af, i hvilken udstrækning ener-giindtaget er fysiologisk sandsynligt. Personer med værdier for EI/BMR_est under 1,1 betegnes som lavenergirapportører. Der lægges primært vægt på at beskrive udviklingen fra 1995 til 2000/01.

 

 

Energi og makronæringsstoffer

 

Tabel 2: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for børn 4-14 år

Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Drenge 483	Piger 500	Alle 983		Drenge 101	Piger 106	Alle 207
Energi (MJ)	9,6	8,6	9,1		9,1	7,7	8,4
EI/BMRest	1,88	1,85	1,86		1,75	1,72	1,74
EI/BMRest < 1,1 (%)	2	3	2		10	11	11
Fedt energi (%)	35	35	35		34	34	34
Fedt, g/dag	88	78	83		81	70	75
Kulhydrat, total energi (%)	52	52	52		53	52	53
• heraf tilsat sukker energi (%)	14	14	14		14	14	14
Kostfiber, g/10 MJ	20	20	20		19	19	19
Protein energi (%)	14	14	14		13	13	13
Alkohol energi (%)	0	-	-		0	-	-

- Mindre end 0,5%.

 

Af tabel 2 fremgår, at energiindtaget både for dren-ge og piger er lavere i 2000/01 end i 1995. For pigernes vedkommende er energiindtaget i gen-nemsnit 0,9 MJ mindre pr. dag, mens faldet er på 0,5 MJ for drengene. Med hensyn til kostsammen-sætningen er det positivt, at fedtindholdet i børns kost er faldende, men det er uheldigt, at sukkerind-taget er langt over det ønskelige. Andelen af energi fra tilsat sukker er steget lidt (0,4 E%) siden 1995. Samtidig er der sket en forskydning af sukkerind-taget i forhold til 1995. Det betyder, at der i dag er færre børn, som får mindre end de anbefalede maksimale 10 E% og flere børn, der får over 15 E% fra tilsat sukker.

 

Energiindtaget er faldet mere end umiddelbart forventet, men selv om de yngste børn er overre-præsenteret i 2000/01 undersøgelsen, kan forskel-le i populationens alderssammensætning kun for-klare en mindre del (ca. 100 kJ) af det fald, der er set siden 1995. Tallene kunne derfor give mistanke om underrapportering, navnlig blandt pigerne. Men eftersom der ikke er forskel i EI/BMR_est og i ande-len af lavenergirapportører mellem drenge og pi-ger, bestyrker det ikke formodningen om, at pigers kostindtag rapporteres anderledes end drenges. Til gengæld indikerer den stigende andel af lavenergi-rapportører, at der er tale om en større grad af underrapportering i kostundersøgelsen 2000/01 sammenlignet med 1995 undersøgelsen. Data bør dog tages med et vist forbehold – som følge af det begrænsede antal børn i 2000/01 undersøgelsen.

 

Selv om næsten alle børn i dag dyrker sport, kun-ne det se ud som om, at der i perioden fra 1995 til 2000/01 er sket en nedgang i børns fysiske aktivi-tet i fritiden. De elektroniske medier fylder mere i børns hverdag, fx er der sket en betydelig øgning i antallet af computere og spillekonsoller i danske husstande, og udbuddet af computerspil rettet mod børn er øget (Danmarks Statistik, 2000 a og 2002). Også tv-forbruget er steget i takt med det stigende udbud af tv-kanaler, og sendetiden er udvidet, om end den største stigning skete fra slutningen af 1980’erne til 1990’erne (Fridberg, 2000). Video- eller DVD-afspillere er ligeså udbredt i danske hjem som fjernsynet (Danmarks Statistik, 2000 a). Alle disse indikatorer for en inaktiv livsstil peger på, at danske børn tilsyneladende bruger mere tid bag tv- og computerskærme nu end tidligere, hvor børn legede eller spillede bold udendørs. Den stigende bilkørsel på bekostning af færre gå- og cykelture influerer også uheldigt på børns transportvaner og energiforbrug (Danmarks Statistik, 2000b). Stignin-gen i forekomsten af overvægt og fedme blandt børn (Wedderkopp et al, 2001) kan ses som et udtryk for, at børn i dag bevæger sig mindre end tidligere, idet deres energiindtag ikke synes at ha-ve været stigende fra 1995 til 2000/01.

 

Fødevarer

I de følgende afsnit gennemgås indtaget af fødeva-rer grupperet efter to forskellige principper, som hver især giver oplysninger om, hvordan børns kost er sammensat. De overordnede fødevare-grupper baseres på Fødevaredirektoratets va-reartsgrupper, hvor de spiste fødevarer opløses i deres ingredienser. Fx vil skinke på en pizza blive placeret i kødgruppen, melet i pizzaens bund vil blive placeret i korngruppen, og tomat fra pizzaen vil blive placeret i grøntsagsgruppen. På basis af fødevaregrupperne kan man delvist vurdere ko-stens sammensætning i forhold til vejledende mængder i fx kostcirklen, men fordi fødevarerne opdeles i deres ingredienser, kan fødevaregrup-perne ikke vise hvilke retter eller produkter, der spises. Der kan heller ikke skelnes hvor stor en del af melet, der kommer fra fx brød eller kager, og dermed kan et højt indtag i gruppen korn og brød godt dække over et stort indtag af mel fra kager.

 

Hvis der ønskes mere produktrelaterede gruppe-ringer, kan de såkaldte kostgrupper anvendes. Grupperne baseres på de spørgsmål kostunder-søgelsen stiller i dagbøgerne, hvor deltagerne registrerer deres kost. Kostgrupperne er inddelt i 19 overordnede grupper og 100 undergrupper og giver et meget detaljeret indblik i, hvad der spises og drikkes, idet der skelnes mellem rugbrød, hve-debrød, forskellige slags kager, fast food, ris, pa-sta, kartofler, svinekød, okse/kalvekød, sodavand, saft, øl, vin m.m. Kostgrupperingen vises i bilag 1. Nogle resultater i denne publikation vil blive vist detaljeret, mens de fleste vises på et aggregeret niveau, idet populationen endnu er for lille til at splitte indtaget detaljeret op. Fordi der er betydeli-ge niveauforskelle mellem de overordnede fødeva-regrupper (ingrediensniveau) og de udvalgte kost-grupper (spørgsmålsniveau), vil summation af relaterede fødevarer (fx brød, morgencerealier, kager m.m.) ikke nødvendigvis give den totale sum i en given fødevaregruppe (fx korn og brød). Tabel 3 viser indtaget i de 13 overordnede fødevare-grupper.

Tabel 3: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g/dag, børn 4-14 år

Årstal Køn Antal	1995	2000/01
Drenge 483	Piger 500	Alle 983		Drenge 101	Piger 106	Alle 207
Mælk og mælkeprodukter	570	499	535		563	483	522
Ost og osteprodukter	21	19	20		24	19	21
Korn og brød	226	196	211		193	160	176
Grøntsager (ekskl. kartofler)	93	97	95		114	103	109
Kartofler	84	70	77		83	73	78
Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat)	189	188	188		243	207	225
Kød og kødprodukter	90	79	85		88	75	81
Fisk og fiskeprodukter	15	12	14		11	11	11
Fjerkræ og fjerkræprodukter	14	14	14		17	14	15
Æg og ægprodukter	15	14	15		12	12	12
Fedtstoffer og fede produkter	39	34	37		38	34	36
Sukker og slik*	41	38	40		40	34	37
Drikkevarer ekskl. mælk, juice & saftkoncentrat	724	752	693		807	666	735

*Ikke sukker fra sodavand, cider m.m.

Af tabellen fremgår, at mælkeindtaget er faldet en smule både blandt drenge og piger, mens indtaget af ost stort set er uforandret.

 

Indtaget af korn og brødprodukter er gået ned blandt drenge og piger. Indtaget af grøntsager er øget en smule - mest blandt drenge, mens indtaget af kartofler er uforandret. Frugt (inkl. juice) er øget, igen mest blandt drenge. Kødindtaget (okse, svin m.m.) er stort set uforandret og det samme er ind-taget af fjerkræ. Fiskeindtaget er reduceret en smule, navnlig blandt drenge. Indtaget af æg er reduceret en smule, mens fedtstofindtaget stort set er uforandret. Sukkerindtaget (fra slik, kager og is) er uforandret hos drenge, mens det ser ud til, at pigers indtag er gået en smule ned.

 

Gruppen ”sukker og slik” omfatter sukker fra bl.a. is, kager og slik. Indtaget i denne gruppe kan se ud til at være faldet blandt pigerne. Af tabel 4 b ses, at det ikke er indtaget af slik, der er faldet, men sna-rere at indtaget af kager og is er faldet lidt. Dog er det totale indtag af tilsat sukker fortsat for højt som vist i tabel 2, og det skyldes primært et øget indtag af søde drikke.

 

Gruppen af drikkevarer omfatter vand, kaffe, te, sodavand og kunstigt sødede drikke, cider, øl, vin m.m. Drengene har øget deres indtag, mens pi-gernes indtag er faldet.

 

I de følgende tabeller vises fødevareindtaget mere detaljeret i de såkaldte kostgrupper.

 

 

 

Tabel 4 a: Indtaget i overordnede kostgrupper og udvalgte undergrupper, g/dag, børn 4-14 år

Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Drenge 483	Piger 500	Alle 983		Drenge 101	Piger 106	Alle 207
Drikkevarer • Sodavand, sukkersødet/light • Juice • Saft, sukkersødet/light • Mælk • Vand (m/u brus)	1169 167 379* * 392 197	1070 138 332* * 359 197	1121 153 356* * 376 197		1255 224 108 226 418 246	1034 191 65 169 372 210	1142 207 86 197 394 227
Morgencerealier og grød	66	46	57		38	27	33
Mælkeprodukter – ikke drikkemælk	120	92	107		106	73	89
Brød, knækbrød og kiks • Rugbrød • Hvedebrød	134 60 59	121 48 57	128 55 58		121 47 59	106 38 52	113 43 56
Fedtstof på brød	13	11	12		9	9	9
Pålæg på brød	68	59	63		58	51	54
Fast food/lette retter	74	65	70		113	92	102
Grøntsager som tilbehør • Salatgrøntsager • Kål, rodfrugt, løg m.m.	56 26 30	63 29 35	60 27 32		75 44 31	71 42 29	73 43 30
* Der spurgtes ikke separat til indtaget af juice og saft i 1995, men indtaget af juice blandt børn skønnes til 75 g/dag.

20 21 22 23 24 25 26 27 52 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 49 114 20 13 20	Kartofler, ris og pasta • Kartofler (kogt/bagt) • Stegte kartofler, fritter m.m. • Ris • Pasta	133 52 28 14 23	111 43 23 13 20	123 48 25 14 22		94 46 19 9 14	104 49 19 11 17
Tabel 4 b: Indtaget i overordnede kostgrupper og udvalgte undergrupper, g/dag, børn 4-14 år (fortsat)
Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Drenge 483	Piger 500	Alle 983		Drenge 101	Piger 106	Alle 207
Frugt (ikke som pålæg eller i retter)	101	113	107		107	115	111
Kødretter som hovedret	51	46	49		38	32	35
Fisk som hovedret	8	7	7		5	6	5
Gryde/pastaretter, supper mm.	71	66	69		47	45	46
Sovs/dressing	15	14	15		18	17	17
Is og fromage	18	21	20		18	19	18
Kager inkl. småkager	42	38	40		34	34	34
Sukker og marmelade	2	1	2		2	2	2
Slik og chokolade	22	22	22		32	24	28
Snacks	8	9	8		9	9	9

 

 

Overordnet set spiser og drikker drenge mere end piger, men i visse tilfælde er kønsforskellene blevet mindre fra 1995 til 2000/01. Både for drenge og piger er sodavandsindtaget øget fra 1995 til 2000/01 og det meste af indtaget er sukkersødet sodavand. Samtidig med et højt indtag af saft bi-drager sodavand til det i forvejen høje sukkerindtag blandt børn. I 1995 omfattede spørgsmålet om indtaget af saft også indtaget af juice, dvs. indtaget af saft og juice kunne kun adskilles ud fra en skønsmæssig vurdering. I kostundersøgelsen 2000-2002 er dette ændret, så der spørges sepa-rat til saft og juice. Det kan derfor ikke vurderes, hvorledes indtaget af saft eller juice har udviklet sig siden 1995. Dog ses, at i 2000/01 drikker både piger og drenge over dobbelt så meget saft som juice. Hertil kommer, at indtaget af cider og iste begynder at supplere indtaget af de søde drikke, om end mængderne fortsat er lave og ikke vist i tabellen. Både drenge og piger drikker mere vand (postevand, danskvand, kildevand) nu end tidlige-re.

 

Indtaget af morgencerealier og grød er faldet og det er indtaget af den samlede mængde af mælke-produkter til morgencerealierne samt surmælks-produkter også. Indtaget af brød er faldet en smule både for drenge og piger og følgelig også mæng-den af fedtstof og pålæg på brød. Mens indtaget af rugbrød er gået ned for begge køn, er hvede-brødsmængden hos piger reduceret en smule og uforandret hos drenge. Mængden af fast food er øget blandt både drenge og piger. Indtaget af grøntsager er øget hos begge køn, og drenge og piger har øget indtaget af salatgrøntsager som agurk, tomat og salat, mens indtaget af grove grøntsager (primært i form af tilberedte grøntsager) stort set er uforandret hos drenge og er faldet en smule blandt piger. Det tyder på, at piger har byttet nogle af de grove grøntsager ud med salatgrønt-sager. Indtaget af frugt er øget en smule hos dren-ge og er uforandret hos piger. Indtaget af kød eller fisk som hovedret samt indtaget af gryderetter og supper er faldet, mens indtaget af sovs er uforand-ret. Der spises fortsat lige så mange kogte kartofler nu som tidligere, mens mængden af såvel stegte kartofler, ris og pasta er gået lidt ned. Indtaget af is er stort set uforandret, mens indtaget af kager er reduceret en smule. Slikmængden er navnlig hos drenge øget en del. Mængden af snacks er ufor-andret.

 

Indtaget blandt voksne 15-75 år

I det følgende afsnit gennemgås voksnes indtag af energi og makronæringsstoffer samt deres indtag af fødevarer. Desuden er forholdet energiind-tag/basalstofskifte (EI/BMR_est) beregnet. Der læg-ges primært vægt på at beskrive udviklingen fra 1995 til 2000/01.

 

Energi og makronæringsstoffer

 

Tabel 5: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for voksne 15-75 år

Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Mænd 849	Kvinder 897	Alle 1746		Mænd 393	Kvinder 476	Alle 869
Energi (MJ)	11,7	8,8	10,2		10,6	8,2	9,3
EI/BMRest	1,55	1,52	1,53		1,39	1,40	1,39
EI/BMRest < 1,1 (%)	13	16	15		23	23	23
Fedt energi (%)	37 (39)*	37 (38)*	37 (39)*		34 (36)*	32 (33)*	33 (35)*
Fedt, g/dag	114	85	99		95	70	81
Kulhydrat, total energi (%)	43	45	44		46	50	48
• heraf tilsat sukker energi (%)	8	9	9		9	10	9
Kostfiber, g/10 MJ	20	21	20		20	23	22
Protein energi (%)	14	15	14		13	13	13
Alkohol energi (%)	6,1	3,9	5,0		7,4	4,9	6,0

* Værdier i parentes beregnet eksklusive alkohol.

 

Fedtindtaget er faldet markant fra 37 E% i 1995 til 33 E% i 2000/01 (tabel 5). Det samlede fedtindtag (g/dag) er faldet med knap 20%, hvilket er et stort fald indenfor så kort en periode. Dog ligger gen-nemsnittet for kostens fedtindhold stadig over den anbefalede mængde på maksimalt 30 energipro-cent. Et mål i Regeringens Folkesundhedsprogram er, at andelen af voksne med en fedtenergiprocent i kosten på over 40% skal reduceres til 0%. Mens 26% af de voksne i alderen 15-75 år i 1995 havde en fedtenergiprocent i kosten på 40% eller derover, er denne andel nu reduceret til 11%. Det gennem-snitlige energiindtag er faldet fra 10,2 MJ/dag til 9,3 MJ/dag fra 1995 til 2000/01. Forskellen i energiind-tag blandt de voksne kan ikke forklares ud fra en ændret aldersgruppefordeling imellem de to un-dersøgelsespopulationer, idet forskydninger i al-derssammensætningen dækker over en forskel på under 1%.

 

Faldet i energiindtag observeres således i alle aldersgrupper blandt både mænd og kvinder. En stor del af faldet kan tilskrives et faldende fedtind-tag som følge af nedsat indtag af smør og marga-rine samt et skift fra fede til mere magre mejeripro-dukter. Danskernes energibehov er formentlig ikke så stort nu som tidligere som følge af mindre fysisk aktivitet på arbejde og i fritiden (Matthiessen et al, 2001; Kjøller og Rasmussen, 2002). Den vold-somme fedmeudvikling betyder reelt, at energifor-bruget er lavere end danskernes energiindtag (Matthiessen et al, 2001; Kjøller og Rasmussen, 2002).

 

I takt med den teknologiske udvikling og den tilta-gende automatisering og motorisering i samfundet er befolkningens fysiske aktivitetsniveau reduceret. Således er den øgede bilisme og den store andel af computere med internetopkoblinger i de danske hjem (Danmarks Statistik, 2000 a og b) foregået parallelt med den stigende fedmeforekomst. Ande-len af danskere, der bruger computer på deres arbejdsplads, er fordoblet fra 1990 til 1999, og arbejdet i industrien er blevet yderligere automati-seret, idet antallet af industrirobotter er tredoblet alene indenfor de sidste 5 år (Burr, 2000; Dansk Robot Forening, 2001). Det er derfor sandsynligt, at hverdagen – både på arbejdspladsen og i friti-den – for hovedparten af danskerne er blevet sta-dig mere inaktiv. Det kan dog heller ikke udeluk-kes, at en del af faldet i energiindtaget skyldes stigende underrapportering af fødevareindtaget. Til trods for det begrænsede antal voksne, så tyder den gennemsnitlige EI/BMR_est på 1,40 (tabel 5) på, at kostundersøgelsen 2000/01 ikke giver helt påli-delige resultater for energiindtaget, da det ligger under den internationalt foreslåede grænseværdi på 1,53 for denne type undersøgelse (Goldberg et al, 1991).

 

Graden af underrapportering er formodentlig steget siden kostundersøgelsen i 1995, hvilket blandt andet underbygges af, at andelen af personer med så lavt et energiindtag, at det er fysiologisk usand-synligt (EI/BMR_est < 1,1), synes at have været sti-gende siden 1995. Mere end hver femte mand eller kvinde hører til kategorien af lavenergirappor-tører, hvor det tidligere kun var hver syvende. Samme fænomen er set i andre nordiske kostun-dersøgelser (Hirvonen et al, 1997). Alligevel er den gennemsnitlige EI/BMR_est og andelen af lavenergi-rapportører i den nye danske kostundersøgelse helt på linie med, hvad der findes i andre lands-dækkende kostundersøgelser i Norden og i det øvrige Europa (Becker et al, 1999; Hermann-Kunz & Thamm, 1999; Price et al, 1997; McGowan et al, 2001). Det understøtter, at der er tale om et gene-relt problem, som ikke alene er relateret til kostun-dersøgelsesmetoden. En del af forklaringen på dette fænomen er formentligt, at folk er blevet me-re oplyste, og det påvirker de svar, som de giver. I forhold til kostundersøgelser udmønter det sig i, at visse personer i deres iver efter at fremstå mere idealt underdriver, hvor meget de faktisk spiser og glemmer at registrere alt, hvad de spiser, især de fedt- og sukkerrige mellemmåltider.

 

Underrapporteringen vurderes imidlertid at være underordnet for den tilsyneladende gunstige udvik-ling, der er set i reduktionen af kostens fedtindhold i Danmark i de senere år. Hvis lavenergirapportø-rerne udelades i resultatopgørelsen, bliver fedt-energiprocenten i kosten kun 0,8 højere for mænd (34,3 E%) og 0,4 højere for kvinder (32,2 E%).

 

Desuden understøtter udviklingen i forsyningen af fedtstoffer fra 1985 til 2000/01, at der er sket et fald i befolkningens indtag af fedtstoffer.

 

Fødevarer

I de følgende afsnit vises indtaget af fødevarer grupperet på forskellig måde. Fødevaregrupperin-gen er forklaret i kapitlet om indtaget blandt børn 4-14 år.

 

 

 

 

 

Tabel 6: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g/dag, voksne 15-75 år

Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Mænd 849	Kvinder 897	Alle 1746		Mænd 393	Kvinder 476	Alle 869
Mælk og mælkeprodukter	375	314	345		347	297	320
Ost og osteprodukter	34	36	32		31	26	28
Korn og brød	249	190	219		208	166	185
Grøntsager (ekskl. kartofler)	113	120	117		141	152	147
Kartofler	148	95	121		139	90	112
Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat)	147	176	162		212	265	241
Kød og kødprodukter	149	93	121		132	81	104
Fisk og fiskeprodukter	23	21	22		19	16	17
Fjerkræ og fjerkræprodukter	18	17	18		26	19	22
Æg og ægprodukter	22	18	20		17	16	17
Fedtstoffer og fede produkter	56	39	48		49	33	41
Sukker og slik*	31	28	29		30	35	33
Drikkevarer ekskl. mælk, juice & saftkonc.	2144	1983	2064		2270	2216	2240

* Ikke sukker fra sodavand, saft, iste m.m.

 

Tabel 6 viser indtaget af de 13 overordnede føde-varegrupper i 1995 og 2000/01. Begge køn har reduceret deres mælkeindtag en smule. Indtaget af ost er stort set uforandret blandt mænd, mens kvinders indtag er reduceret. Indtaget af brød og kornprodukter er gået en smule ned. Indtaget af grøntsager samt indtaget af frugt (inkl. juice/saft) er øget, men er stadigt langt fra det anbefalede ind-tag. Indtaget af kartofler er stort set uforandret. Både indtaget af kød (okse, kalv, svin) og fisk er gået en smule ned, mens indtaget af fjerkræ er øget. Indtaget af fedtstoffer er faldet. Indtaget af sukker og slik er øget blandt kvinderne, men er uforandret blandt mændene. Mængden af drikke-varer er øget for begge køn. I det følgende ses mere detaljeret på indtaget af forskellige fødevarer (tabel 7 a og 7 b).

 

 

Tabel 7 a: Indtaget i overordnede kostgrupper og udvalgte undergrupper, g/dag, voksne 15-75 år

Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Mænd 849	Kvinder 897	Alle 1746		Mænd 393	Kvinder 476	Alle 869
Drikkevarer • Sodavand, sukkersødet/light • Juice • Saft, sukkersødet/light • Mælk • Kaffe • Te • Øl • Vin • Vand (m/u brus)	2374 162 185* * 256 851 150 361 77 322	2176 110 173* * 204 697 255 92 66 775	2275 136 179* * 230 774 202 226 72 448		2442 166 63 124 245 782 148 324 114 466	2366 127 67 96 196 695 199 61 94 819	2400 145 65 108 218 734 176 180 103 660
Morgencerealier og grød	31	26	29		25	20	23
Mælkeprodukter – ikke drikkemælk	63	60	61		59	59	59
Brød, knækbrød og kiks • Rugbrød • Hvedebrød	165 78 75	128 50 64	147 64 69		156 69 72	123 52 58	138 60 64
Fedtstof på brød	22	12	17		16	8	11
Pålæg på brød	107	81	94		98	67	81
Fast food/lette retter	86	51	68		94	71	82
* Der spurgtes ikke separat til indtaget af juice og saft i 1995, men indtaget af juice blandt voksne skønnes til 47 g/dag.

Tabel 7 b: Indtaget i overordnede kostgrupper og udvalgte undergrupper, g/dag, voksne 15-75 år (fortsat)
Årstal Køn Antal	1995		2000/01
Mænd 849	Kvinder 897	Alle 1746		Mænd 393	Kvinder 476	Alle 869
Grøntsager som tilbehør • Salatgrøntsager • Kål, rodfrugt, løg m.m.	62 22 30	79 31 48	70 26 44		85 39 45	107 51 56	97 46 51
Frugt (ikke som pålæg eller i retter)	89	120	105		131	189	163
Kødretter som hovedret	93	69	81		67	46	56
Fisk som hovedret	11	12	11		10	9	9
Gryde/pastaretter, supper m.m.	118	98	108		89	76	81
Kartofler, ris og pasta • Kartofler • Stegte kartofler, fritter m.m. • Ris • Pasta	199 104 36 17 19	133 63 24 13 14	166 84 30 15 17		176 104 26 19 15	119 68 15 15 13	145 84 20 17 14
Sovs/dressing	27	21	24		29	21	25
Is og fromage	12	11	11		10	10	10
Kager inkl. småkager	44	44	44		41	39	40
Sukker og marmelade	1	1	1		2	1	1
Slik og chokolade	13	13	13		19	26	23
Snacks	6	5	6		4	5	4

 

Generelt spiser og drikker mænd mere end kvin-der. Kvinder spiser dog gennemsnitligt flere grønt-sager, mere frugt og mere slik og chokolade end mænd. Begge køn drikker mere nu end i 1995. En del af øgningen skyldes et øget indtag af sodavand og juice, men også indtaget af vin og vand er ste-get fra 1995 til 2000/01. Navnlig blandt kvinder ser cider ud til at supplere indtaget af de søde drikke, om end det gennemsnitlige indtag af cider fortsat er lavt (ikke vist i tabellen). Blandt kvinder er kaffe-indtaget uforandret, mens indtaget af te er faldet. For mændene er indtaget af kaffe mindsket, mens indtaget af te er uforandret. Mælkeindtaget er stort set uforandret. Indtaget af øl er faldet for begge køn. Indtaget af morgencerealier og grød er redu-ceret en smule, hvilket primært skyldes nedgang i indtaget af grød. Den samlede mængde af mælke-produkter til cerealier samt yoghurt o.l. er uforand-ret. Indtaget af rugbrød er faldet en smule blandt mænd, mens det ligger på samme niveau blandt kvinder. Hvedebrødsindtaget er navnlig blandt kvinder faldet en smule. Både indtaget af fedtstof på brød og pålæg er faldet. Indtaget af fast food og lette retter som burgere, pizza, pastasalat, sand-wich samt brød spist som mellemmåltider er øget, navnlig blandt kvinder. Både mænd og kvinder har øget deres indtag af grøntsager, fortrinsvis som følge af et øget indtag af salatgrøntsager som agurk, salat og tomat. Frugtindtaget er øget både blandt mænd og kvinder.

 

Indtaget af fedtstof på brød er faldet en smule me-re blandt mænd end kvinder. Fødevaredirektoratet gennemførte i starten af 90´erne kampagner for at mindske befolkningens indtag af fedtstof på brød. Kampagnerne har formentlig været medvirkende til, at befolkningens forbrug af fedtstof på brød er blevet reduceret (Fagt og Trolle, 2001; Holm et al, 2002). Undersøgelser, som Fødevaredirektoratet gennemførte i forbindelse med kampagnerne, vi-ste, at kvinderne reducerede deres forbrug af fedt-stof mest i kampagneperioden fra 1991 til 1994 (Peetz-Schou, 1997). Siden 1995 er andelen af mænd, der ikke anvender fedtstof på brød øget markant. Dette gælder både for rugbrød og fransk-brød, men der er fortsat langt flere kvinder end mænd, der ikke anvender fedtstof på brød.

 

I tabel 8 ses hvor stor en andel af de voksne, som ikke anvender fedtstof på brød. Aldersinddelingen er ikke helt ens for alle år, idet tallene for 2000/01 omfatter 15-75 årige, mens tallene for de andre år omfatter 15-80 årige. Det samme gør sig gælden-de for tabel 9. Tallene viser en gradvis stigning fra kostundersøgelsen 1985 og til nu. Andelen, der ikke anvender fedtstof på rugbrød, er øget fra 7% i 1985 til 36% i 2000/01. For franskbrød er andelen, der ikke anvender fedtstof, mindre, men der er sket en øgning fra 4% i 1985 til 17% i 2000/01.

 

Tabel 8: Andel voksne, der ikke anvender fedtstof på brød

	Rugbrød	Franskbrød
	———————— procent —————————
1985*	7	4
1991*	15	8
1995*	21	10
2000/01	36	17

* Voksne 15-80 år.

 

Den samme tendens ses i Ernæringsrådets føde-vareundersøgelse, hvor andelen der aldrig bruger fedtstof på rugbrød er steget fra 22% i 1995 til 40% i 2001. For franskbrød ses samme tendens, idet 12% aldrig anvendte fedtstof på brød i 1995, og denne andel er steget til 27% i 2001 (Holm et al, 2002). De lidt højere andele af voksne, der ikke anvender fedtstof på brød i Ernæringsrådets un-dersøgelser, kan skyldes, at der dels ikke er korri-geret for personer, der slet ikke spiser rugbrød eller franskbrød, og dels at voksengruppen har en anden alderssammensætning.

 

Udover at færre personer anvender fedtstof på brød, er der også fortsat en positiv udvikling i, hvor meget fedtstof der smøres på brød blandt de per-soner, der bruger fedtstof på brød. Deltagerne i kostundersøgelserne 1985, 1995 og 2000-02 oply-ser udfra fotos hvilke mængder fedtstof, de smører på henholdsvis rugbrød og franskbrød. De mæng-der af fedtstof, som vises på brødskiverne, er ens i alle 3 kostundersøgelser. I tabel 9 ses udviklingen af danskernes fedtstofforbrug.

 

Tabel 9: Andel voksne, der anvender forskellig mængde fedtstof pr. skive rugbrød

	2 g	3 g	4 g	6 g	8 g	10 g	12 g
	———————————————— procent —————————————————
1985*	17	12	60	1	7	-	3
1995*	39	21	29	2	6	1	3
2000/01	57	4	29	1	5	1	4

* Voksne 15-80 år.

 

Der er sket en forskydning hen imod mindre fedt-stof pr. skive rugbrød. Samme tendens ses for franskbrød. Det fremgår af tabel 9, at det især er dem med et moderat fedtstofforbrug, der har ænd-ret vaner. Andelen, der smører et tykt lag fedtstof på rugbrødet (≥ 6 g/skive), er derimod uændret (11% i 1985, 12% i 1995 og 11% i 2000/01).

 

 

 

 

 

Danskernes indtag af frugt og grønt

Siden 1998 har flere sundhedsorganisationer og erhvervet støttet op om de fælles anbefalinger for indtag af frugt og grønt. Da frugt og grønt har en fremtrædende plads i Fødevaredirektoratets ernæ-ringsoplysning, er der valgt at fokusere på resulta-terne for disse fødevarer i denne rapport.

 

Anbefalinger for indtag af frugt og grønt

I 1998 udgav Fødevaredirektoratet anbefalinger for indtag af frugt og grøntsager. På baggrund af de eksisterende videnskabelige undersøgelser af sammenhænge mellem forekomst af kræft og iskæmisk højertesygdom og indtaget af frugt og grønt er anbefalingen sat til 600 g om dagen. Der er også gode faglige argumenter for, at en kost med et højt indhold af frugt og grønt kan nedsætte risikoen for flere andre livsstilssygdomme (Trolle, Fagt og Ovesen, 1998).

 

Anbefalingen gælder for alle over 10 år, mens an-befalingen for børn i alderen 4-10 år er sat til 400 g om dagen, fordi børn spiser mindre mad i det hele taget.

 

Det er ikke muligt at pege på særlige frugter og grøntsager, der er bedre end andre. Derfor anbefa-les det at variere hvilke frugter og grøntsager, der spises. Ud fra overvejelser om forståelighed, målbarhed og opnåelighed er der opnået enighed mellem myndigheder og organisationer, der driver ernæringsoplysning, om at formidle mængdeanbe-falingerne som: ”6 om dagen – spis mere frugt og grønt” efterfulgt af ”fx 3 frugt og 3 grøntsager” eller ”spis både frugt og grøntsager og spis mange for-skellige slags”. Det anbefales at spise både rå/friske og tilberedte frugter og grøntsager, og frosne og tørrede frugter og grøntsager. Produkter på dåse tæller også med i regnskabet for at nå op på ”6 om dagen”. Juice tæller også med, men tæl-ler kun for 1, uanset hvor mange glas der drikkes.

 

Ved forarbejdning kan der ske tab af vitaminer og andre indholdsstoffer, men disse tab kan begræn-ses meget. Samtidigt giver tilberedningen visse fordele i form af mulighed for flere smagsvariatio-ner, øget tilgængelighed af nogle stoffer, nedbryd-ning af skadelige stoffer, og sidst men ikke mindst, bevirker varmebehandling ofte, at man kan spise større mængder af frugt og grøntsager. Kartofler er ikke omfattet af mængdeanbefalingen, da de opfat-tes af mange som tilbehør til maden på linie med ris, pasta og brød. Det anbefales dog at spise mange kartofler, udover de 600 g frugt og grønt. Kartofler og grøntsager kan ikke byttes ud med hinanden, da det giver en forkert balance i målti-det. På tallerkenen har grøntsager og kartofler hver deres plads.

Indtaget af frugt og grønt

Som vist i de tidligere afsnit er indtaget af frugt og grønt steget for begge køn blandt både børn og voksne. Sammenligningen af resultaterne fra 1995 til 2000/01 viser, at indenfor grøntsagerne er det navnlig de mere vandholdige typer som agurk, tomat og salat, der er steget, mens indtaget af mere fiberrige grøntsager som kål, gulerødder, løg, porrer og ærter er steget knapt så meget. Dan-skerne ser således ud til at spise mere salat end tidligere, men har tilsyneladende sværere ved at øge indtaget af grøntsager, som spises dampede, kogte eller tilberedte på anden måde. Det øgede indtag af frugt og grønt har betydet, at andelen af de 15-75 årige, som spiser de anbefalede 600 g, er øget til 11% i 2000/01 mod 4% i 1995. Dette fremgår af tabel 10, der viser hvor stor en del af de 15-75 årige, der spiser en given mængde frugt og grønt i henholdsvis 1995 og 2000/01. Tallene vises både med og uden indtaget af juice, idet tallet i parentes angiver indtaget, når juice ikke inklude-res. I 2000/01 er indtaget inklusiv juice beregnet, så juiceindtaget maximalt udgør 100 g, i overens-stemmelse med anbefalingerne. Tabellen viser eksempelvis, at i 2000/01 spiser 77% mindst 200 g, mens der omvendt er 23% (100-77)%, der spi-ser under 200 g. Tallene tyder på, at det ikke kun er personer, der i forvejen spiser meget frugt og grønt, der har øget indtaget yderligere, men at der er tale om en generel forøgelse i befolkningen. Det ses således, at andelen af personer med et lavt indtag (under 200 g) er faldet fra 36% i 1995 til 23% i 2000/01, og andelen der spiser 300 g eller mere er steget fra 37% til 54%. Samtidig ses, at forøgelsen ikke alene skyldes et øget indtag af juice, tværtimod.

 

Tabel 10: Den procentvise andel af voksne 15-75 år, der spiser en given mængde frugt og grønt pr. dag

	1995	2000/01
200 g eller derover	64 (51)	77 (69)
300 g eller derover	37 (25)	54 (44)
400 g eller derover	18 (11)	36 (29)
500 g eller derover	9 ( 4)	21 (15)
600 g eller derover	4 ( 2)	11 ( 8)
700 g eller derover	2 ( 1)	6 ( 5)
800 g eller derover	1 (<1)	4 ( 4)

Tallene i parentes angiver indtaget af frugt og grønt ekskl. juice.

 

 

Anbefalingen for indtag af frugt og grønt er 400 g/dag for 4-10 årige og 600 g/dag for personer over 10 år. Datamaterialet i tabel 11 og 12 er struk-tureret herefter og ikke som i de tidligere afsnit, hvor der deles mellem børn 4-14 år og voksne over 14 år.

 

Tabel 11 viser, at i løbet af de sidste fem år er det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt øget med ca. 100 g blandt voksne, mens stigningen har væ-ret noget mindre blandt børn.

 

Det ses, at det samlede indtag af frugt, grønt og juice er øget fra 280 g/dag til 322 g/dag blandt 4-10 årige, mens indtaget er øget fra 279 g/dag til 379 g/dag blandt 11-75 årige. Mens børnene har øget deres indtag af frugt og grønt omtrent lige meget, så har de voksne navnlig øget deres frugtindtag.

 

Tabel 11: Indtaget af frugt, grøntsager og juice, g/dag, 4-10 årige og 11-75 årige

Årstal	1995			2000/01
	4-10 år	11-75 år		4-10 år	11-75 år
Antal	649	2080		145	931
Grøntsager	93	116		109	144
Frugt	117	114		132	170
Juice	70	49		81	65
I alt	280	279		322	379

 

Med udgangspunkt i en aldersopdeling som i tabel 11 er der i tabel 12 set på, hvor mange der spiser en given mængde frugt og grønt. I tabellen er data for juice beregnet til max. 100 g for deltagere, der har et juiceindtag over 100 g.

 

 

 

Tabel 12 viser, at omkring 5% af såvel 4-10 årige og 11-75 årige har et meget lavt indtag af frugt og grønt på mindre end 100 g eller 1 om dagen. For de 4-10 årige spiser 19% i følge anbefalin-gerne, mens der er 11% af de 11-75 årige. Me-dianindtaget, det indtag der deler populationen i to lige store dele, er 270 g for de 4-10 årige og 308 g for de 11-75 årige. Med andre ord indtager fx halvdelen af de 4-10 årige 270 g frugt og grønt pr. dag eller mindre, mens den anden halvdel spiser mere end 270 g pr. dag.

 

Tabel 12: Den procentvise andel af 4-10 årige og 11-75 årige, der spiser en given mængde frugt og grønt pr. dag

	4-10 årige	11-75 årige
100 g eller derover	94	95
200 g eller derover	72	76
300 g eller derover	38	52
400 g eller derover	19	35
500 g eller derover	7	20
600 g eller derover	5	11
700 g eller derover	-	6
800 g eller derover	-	4
900 g eller derover	-	2
1000 g eller derover	-	2

 

Kostundersøgelsen 2000-2002 registrerer indtaget af frugt langt mere detaljeret end undersøgelsen fra 1995. I 1995 spurgtes samlet til indtaget af æb-ler og pærer. I den nuværende undersøgelse fås oplysninger om indtaget af æbler og pærer hver for sig. Ligeledes samledes en lang række frugter i 1995 i en gruppe, hvori også tørret frugt indgik. I kostundersøgelsen 2000-2002 vil det fremover være muligt at skelne mellem indtaget af fx vindru-er, tørret frugt, meloner og ferskener/nektariner. Det meste frugt spises uden tilberedning og kun en meget lille del spises som pålæg på brød eller som del af ret. I det følgende vises indtaget af frugt og bær, som ikke anvendes som pålæg eller som del af en ret.

 

I tabel 13 er indtaget af frugt og bær i 1995 og 2000/01 sammenlignet, og det ses, at indtaget blandt børn stort set er uforandret, idet indtaget af frugt og bær er øget fra 107 til 111 g. Blandt voks-ne er indtaget af frugt og bær derimod steget og det skyldes især et stigende indtag af æble/pære samt banan. Disse frugter er typisk meget anven-delige som mellemmåltider, idet de er lige til at spise, hvorimod citrusfrugter ofte kræver en serviet og måske også en kniv for at blive skrællet.

Tabel 13: Indtaget af frugt og bær (der ikke er anvendt som pålæg på brød eller i retter), g/dag

Årstal	1995			2000/01
	Børn	Voksne		Børn	Voksne
Antal	983	1746		207	869
Citrusfrugt	11	17		10	20
Æble	52#	45#		43	59
Pære	#	#		13	17
Banan	18	16		19	28
Kiwi	1	1		3	3
Anden frugt, uspec. inkl. rosiner	17	13		18	25
• Vindruer	*	*		3	5
• Rosin, tørret frugtblanding m/u. nødder	*	*		1	2
• Melon	*	*		8	8
• Nektarin/fersken	*	*		4	7
• Blomme	*	*		1	2
• Ananas	*	*		-	-
• Tropisk frugt	*	*		-	1
Bær, friske/frosne	1	1		2	3
Konserveret frugt/bær	1	1		1	2
Frugtgrød	5	11		2	7
I alt	107	105		111	163

# Der spurgtes ikke separat til indtaget af æble og pære i 1995 og tallet dækker både indtaget af æble og pære.

* Specificerede data ikke tilgængelige.

- Mindre end 0,5 g.

 

 

Kostundersøgelserne viser, at indtaget af frugt og grønt er øget fra 1995 til 2000/01. Disse tal understøttes af andre undersøgelser af udviklingen frugt- og grøntforbruget: Forsyningsstatistikken, frugt- og grøntforbruget: Forsyningsstatistikken, Ernæringsrådets fødevareforbrugsundersøgelse samt Kræftens Bekæmpelses overvågning.

i

Forsyningen af frugt og grønt

Statistikken over frugt og grøntsager er meget kompliceret og har forandret sig meget gennem tiderne. Derfor er sammenlignelige tal vanskelige at fremskaffe. Der er i de senere år sket en gradvis reduktion i de afgrøder som omfattes af statistik-ken, ligesom statistikken ikke leverer data hvert år (Fagt og Trolle, 2001).

 

De seneste sammenlignelige tal findes for årene 1987/88, 1993/94, 1996/97 og 2000, figur 3. Det er muligt at vise den samlede forsyning af grøntsager frem til 2000, men siden slutningen af 80´erne omfatter forsyningsstatistikken for frugt ikke impor-teret frugt. Herved bortfalder statistikken for en stor del af frugtindtaget. Der findes således ikke pålide-lige data for den samlede frugtforsyning.

 

Grøntsagsforsyningen viser en stigende tendens, fra knap 64 kg/indbygger i 1996/97 til knap 70 kg/indbygger i 2000. Salatgrøntsager som tomater, agurk, salat og kinakål viser stigning, mens de mere grove/kostfiberrige grøntsager, som løg og gulerødder, viser fald. Dog er det ikke forsyningen af alle grove grøntsager, som falder, idet kål, knoldselleri og porrer stiger. Dermed er det et lidt mere broget billede, der ses med hensyn til udvik-lingen. Navnlig forsyningen af tomater er steget (Fagt og Trolle, 2001; Danmarks Statistik, 2001). En mulig forklaring er, at udbuddet af tomater i de senere år er blevet langt mere varieret. I butikker-ne udbydes nu smagfulde tomater (fx cherry-, aroma-, stilk- og cocktailtomater) hele året rundt. Desuden er de soltørrede tomater også blevet mere udbredt, og disse indgår (omregnet til frisk vægt) også i statistikken. Indenfor salat er der også sket en betydelig udvidelse af sortimentet, og dette kan være en del af forklaringen på det øgede ind-tag.

 

 

 

 

Figur 3: Forsyningen af grøntsager

 

 

Kræftens Bekæmpelses frekvensundersøgelse

I forbindelse med udarbejdelsen af mængdeanbe-falingen for frugt og grønt er der hvert halve år siden 1998 undersøgt, hvor ofte befolkningen spi-ser frugt og grønt i løbet af dagen. Undersøgelsen fortæller også noget om befolkningens kendskab til/viden om den mængde frugt/grønt, som det offi-cielt anbefales at spise og om holdninger/barrierer i forhold til budskabet. Undersøgelserne er primært finansieret af Kræftens Bekæmpelse og den sene-ste undersøgelse er fra februar 2002.

 

Undersøgelserne gennemføres som telefoninter-views blandt personer over 15 år, hvor responden-ternes indtag af frugt og grønt baseres på følgende 5 spørgsmål:

Hvor tit spiser du varmebehandlede grønsager (det er fx kogte, bagte eller stegte grønsager)?

Hvor tit spiser du blandet salat eller råkost?

Hvor tit spiser du rå grønsager som snack uden for måltiderne?

Hvor tit spiser du frugt?

Hvor tit drikker du juice?

 

Svarene omregnes til et gennemsnitligt dagligt indtag, udtrykt som antal gange om dagen. Som det ses af figur 4, tyder resultaterne på et konstant indtag i perioden august 1998 til august 2000, hvorefter der ses et stigende indtag af frugt og grønt fra 2,78 gange om dagen til 3,23 gange om dagen i februar 2002.

Figur 4: Selvrapporteret indtag af frugt og grønt siden 1998

 

Kendskab til budskabet og kampagnen

Udover at deltagerne spørges om, hvor ofte de spiser frugt og grønt, spørges de også om, hvor meget frugt og grønt de tror, der samlet bør spises. Undersøgelsen viser, at kendskabet til budskabet ”6 om dagen” er øget betydeligt, idet andelen af personer, der ved hvor meget frugt og grønt, der bør spises, er øget fra 20% i februar 2000 til 39% i februar 2002. Spørgsmålet om kendskab til bud-skabet stilles uhøjulpet. Både hos mænd og kvinder er kendskabet til ”6 om dagen” øget betydeligt i forhold til de tidligere undersøgelser (Ussing, 2002).

 

 

Ernæringsrådets frekvensundersøgelse

Ernæringsrådet har i 1995, 1998 og 2001 gennem-ført telefoninterviewundersøgelser af den voksne befolknings forbrug af udvalgte fødevarer, herun-der frugt og grønt (tabel 14). Der spørges hvor ofte respondenterne spiser fx kogte grøntsager, rå-kost/salat og frugt.

 

 

I perioden 1995 til 2001 er forbruget af råkost/salat og frugt blevet hyppigere. For kogte grøntsager ses et fald i forbruget. I 2001 er spørgsmålet om kogte grøntsager suppleret med et spørgsmål om brug af ”andre varme grøntsager”, idet fokusgrup-peinterviews viste, at begrebet ”kogte grøntsager” blev opfattet mere snævert end tilsigtet (Ha-raldsdóttir et al, 2002).

 

 

Tabel 14: Gennemsnitlig forbrugsfrekvens (gange/uge)

	1995	1998	2001
Råkost/salat	3,1	3,5	4,3
Frugt	4,9	4,6	5,2
Kogte grøntsager	3,3	3,4	2,5
Andre varme grøntsager	-	-	1,0

Kilde: Ernæringsrådet

 

Ernæringsrådets undersøgelse viser, at den totale ugentlige forbrugsfrekvens er øget fra 11,3 gange om ugen i 1995 til 13 gange om ugen i 2001. Sam-tidig viser undersøgelsen i lighed med kostunder-søgelserne og forsyningsstatistikken en øgning af navnlig salatgrøntsager.

 

 

 

Konklusion

De første delresultater fra Fødevaredirektoratets kostundersøgelse 2000-2002 viser, at danskernes kost er blevet forbedret siden 1995. Kostens ind-hold af fedt er faldende navnlig blandt voksne, og indtaget af frugt og grønt er stigende. Til trods for disse positive tegn er indtaget af fedt fortsat for højt, og indtaget af frugt og grønt er fortsat lavere end ønskeligt. For børn er indtaget af sukker for højt. Børns indtag af sodavand er øget, men indta-get af juice og vand er ligeledes øget. Blandt voks-ne er indtaget af juice, sodavand, vand og vin øget, mens indtaget af kaffe, te, mælk og øl er faldet.

 

Indenfor kødprodukter er der sket mindre ændrin-ger, men generelt ses en tendens til et øget indtag af fjerkræ på bekostning af svine- og oksekød. Indenfor grøntsagerne ses desuden en tendens til, at det navnlig er salatgrøntsager som salat, agurk og tomat, der øges.

 

Fedtenergiprocenten er faldende fra 37% til 33% blandt voksne og fra 35% til 34% blandt børn. An-delen af energi fra tilsat sukker er for børn 14% og er således ikke formindsket siden 1995. Blandt voksne er andelen af energi fra tilsat sukker ufor-andret. Blandt voksne er andelen af energi fra alkohol øget fra 5 E% til 6 E%.

 

Energiindtaget for både børn og voksne synes at være lavere nu end i 1995. Det kunne tænkes, at der har været et mindre fald i energiindtaget for både børn og voksne fra 1995 til 2000/01 som tilpasning til et lavere energiforbrug. En lang række indikatorer for en stadig mere inaktiv hverdag un-derbygger formodningen om, at det samlede ener-giforbrug i befolkningen er faldet. Det faldende energiindtag skal imidlertid også ses i sammen-hæng med, at der formentlig er sket en større grad af underrapportering i løbet af de sidste 5 år. Fø-devaredirektoratet vil følge denne udvikling meget nøje i de kommende år.

 

 

 

 

Referencer

Becker W (1999). Svenskarna äter nyttigare – allt fler väjler grönt. Vår föda, 1: 24-27.

 

Becker W, Foley S, Shelley E, Gibney M (1999). Energy underreporting in Swedish and Irish dietary sur-veys: implications for food based dietary guidelines. Br J Nutr, 81, suppl. 2, S133-S137.

 

Black AE, Prentice AM, Goldberg GR, Jebb SA, SA Bingham, Livingstone MB, Coward WA (1993). Msurements of total energy expenditure provide insights into validity of dietary measurements of energintake. J Am Diet Assoc, 93: 572-579.

 

Burr H (2000). Danskernes anvendelse af computere på arbejde i 1999. Arbejdsmiljøinstituttet, Køben-havn.

 

Danmarks Statistik (2000 a). Statistisk tiårsoversigt 2000. Tema om børn og deres familier. København.

 

Danmarks Statistik (2000 b). Transport 2000, København.

 

Danmarks Statistik (2001). Øget forbrug af grønsager. Nyt fra Danmarks Statistik, 448.

 

Danmarks Statistik (2002). Børns levevilkår. København.

 

Dansk Robot Forening – DIRA (2001). Statistik 2001. http://www.robotforeningen.dk/.

 

Fagt S, Trolle E (2001). Forsyningen af fødevarer 1955-1999. FødevareRapport 2001:10, Ftoratet, Silkeborg Bogtryk A/S.

 

Fridberg T (2000). Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998. Socialforskningsinstituttet 00:1, København.

 

Goldberg GR, Black AE, Jepp SA. Cole TJ, Murgatroyd WA, Coward WA, Prentice AM (1991). Critical evaluation of energy intake data using fundamental principles of energy physiology: 1. Derivation of cut-off limits to identify underreporting. Eur J Clini Nutr, 45: 569-581.

Haraldsdóttir J, Astrup A, Dynesen AW, Holm L (2002). Befolkningens fødevareforbrug i 2001 – sammen-lignet med 1995 og 1998. Publikation nr. 26, Ernæringsrådet, Holbæk Eksprestrykkeri a.s.

 

Hermann-Kunz E, Thamm M (1999). Dietary recommendations and prevailing food and nutrient intakes in Germany. Br J Nutr; 81, suppl. 2, S61-S69.

 

Hirvonen T, Männistö S, Ross E, Pietinen P (1997). Increasing prevalence of underreporting does not necessarily distort dietary surveys. Eur J Clin Nutr, 51: 297-301.

 

Holm L, Dynesen AW, Astrup A, Haraldsdóttir J (2002). De store ernæringskampagner virker faktisk! Ugeskr Læger, 164: 649-651.

 

Johansson L, Solvoll K (1999). Norkost 1993-94 og 1997. Rapport nr. 3, Statens råd for ernæring og fy-sisk aktivitet (SEF), Oslo.

 

Kjøller M, Rasmussen NK (2002). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed, København.

 

Matthiessen J, Andersen NL, Ovesen L (2001). Betydningen af kost og fysisk aktivitet for fedmeudviklin-gen I Danmark fra 1985 til 1995. Ugeskr Læger, 163: 2941-2945.

 

Matthiessen J, Fagt S, Biltoft-Jensen A, Beck AM, Ovesen L (2002). Size makes a difference. Pub Health Nutr (in press).

 

McGowan MJ, Harrington KE, Kiely M, Robson PJ, Livingstone MBE, Gibney M (2001). An evaluation of energy intakes and the ratio of energy intake to estimated basal metabolic rate (EI/BMR_est) in the North/South Ireland Food Consumption Survey. Pub Health Nutr, 4: 1043-1050.

 

Peetz-Schou M (1997). Levnedsmiddelstyrelsens ernæringsoplysning 1991-1995. Levnedsmiddelstyrel-sen, publikation nr. 237, Quickly Tryk A/S.

 

Price GM, Paul AA, Cole TJ, Wadsworth MEJ (1997). Characteristics of the low-energy reporters in a longitudinal national dietary survey. Br J Nutr, 77: 833-851.

Trolle E, Fagt S, Ovesen L (1998). Frugt og grøntsager. Anbefalinger for indtagelse. Veterinær og Føde-varedirektoratet, publikation nr. 244, Quickly Tryk A/S.

 

Ussing B (2002). Danskerne spiser mere frugt og grønt. Nyhedsbrev 8. april, www.si.dk.

 

Wedderkopp N, Andersen LB, Hansen HS, Froberg K (2001). Fedme blandt børn. Ugeskr Læger, 163: 2907-2912.

 

13 14 15 16 17 18 19 8.1.7 Bælgfrugter (tørrede bønner, linser m.m.)

Bilag 1: Kostgrupper

I rapporten anvendes de såkaldte kostgrupper og hierarkiet i disse ses i dette bilag. Kostgrupperingen er opdelt i 19 hovedgrupper, som igen kan opdeles i 84 undergrupper. Undergrupperne kan opdeles i endnu 2 niveauer. Jo dybere niveau, jo nærmere kommes der de egentlige spørgsmål i selve kostregistrerings-skemaet. Ved højælp af undergrupperne kan der fås et mere detaljeret billede af kostvanerne, idet der dermed kan skelnes mellem fx indtag af rugbrød og hvedebrød eller mellem indtag af brød og kager. I forhold til 1995-undersøgelsen har det været nødvendigt at tilføje nye kostgrupper inden for fx cider, iste, minimælk, blandingsprodukter med reduceret fedtindhold, kaffe med mælk og madpandekager. De nye kostgrupper afspejler til en vis grad nye fødevarer, som Fødevaredirektoratet gerne vil kunne følge indta-get af fremover på en systematisk måde.

 

1 Drikkevarer

1.1 Kaffe

1.1.1 Cappucino, latte o.l.

1.1.2 Kaffe, alm.

1.2 Te

1.2.1 Urtete

1.2.2 Te, alm.

1.3 Vand

1.3.1 Postevand

1.3.2 Danskvand

1.3.3 Vand, uspec. (danskvand og postevand)

1.4 Mælk

1.4.1 Sødmælk

1.4.2 Letmælk

1.4.3 Skummet- og kærnemælk

1.4.4 Mælk uspec. inkl. kakaomælk og drikkeyoghurt

1.4.5 Mælk i kaffe og te

1.4.6 Fløde i kaffe og te

1.4.7 Mælk/fløde til grød

1.4.8 Minimælk

1.5 Juice, saft og sodavand

1.5.1 Juice, saft, almindelig

1.5.1.1 Juice

1.5.1.2 Saft, almindelig

1.5.2 Saft, light

1.5.3 Sodavand, alm. sødet

1.5.4 Sodavand, light

1.5.5 Cider

1.5.6 Iste

1.6 Øl

1.6.1 Øl, pilsner

1.6.2 Lys øl/letøl, inkl. hvidtøl

1.6.3 Stærkt øl

1.6.4 Øl, uspec.

1.7 Vin og spiritus

1.7.1 Vin

1.7.1.1 Rødvin

1.7.1.2 Hvidvin

1.7.2 Hedvin

1.7.3 Spiritus

1.7.4 Gløgg

1.7.5 Drinks (spiritus blandet med sodavand o.a.)

1.8 Rismælk, sojamælk

 

2 Morgen cerealier og grød

2.1 Cerealier

2.1.1. Ymerdrys, fiberdrys o.l.

2.1.2 Cornflakes, havrefras

2.1.3 Guldkorn o.l. (sukkerholdige cerealier)

2.1.4 Havregryn

2.1.5 Müsli

2.2 Grød

2.2.1 Smørklat på grød

2.2.2 Grød

2.3 Havregryn/cornflakes o.l. med mælkeprodukt (ikke som morgenmad)

 

3 Mælkeprodukter - ikke drikkemælk

3.1 Mælk

3.1.1 Sødmælk (på morgen cerealier)

3.1.2 Letmælk (på morgen cerealier)

3.1.3 Skummet- og kærnemælk (på morgen cerealier)

3.2 Syrnede mælkeprodukter

3.2.1 Yoghurt o.l. med normal fedt-%

3.2.2 Yoghurt o.l. med reduceret fedt-%

3.2.3 Yoghurt, frugtkvark, uspec., inkl. Koldskål

3.2.4 Cheasy yoghurt m.v.

3.3 (Piske)fløde og cremefraiche

 

4 Brød, knækbrød, kiks, o.l.

4.1 Hvedebrød

4.1.1. Brød/boller, m.m. af franskbrødstype

4.1.2. Grovbrød/boller m.m.

4.2 Rugbrød

4.2.1 Rugbrød uden frø

4.2.2 Rugbrød med frø

4.3 Knækbrød og kiks

4.3.1 Knækbrød

4.3.2 Kiks

4.4 Brød, uspec.

4.5 Riskager

 

5 Fedtstof på brød

5.1 Smør

5.2 Smørbart blandingsprodukt

5.2.1 Kærgården m.m. 60%

5.2.2 Kærgården m.m. 80 %

5.3 Bordmargarine

5.4 Minarine

5.5 Fedt

5.6 Olie

5.7 Smør/margarine, uspec.

 

6 Pålæg på brød

6.1 Ost

6.1.1 Skæreost og smøreost

6.1.1.1 Fuldfed

6.1.1.2 20-30+

6.1.1.3 Cheasy o.l. 6+

6.1.2 Brie, camembert, skimmelost, o.l.

6.1.3 Rygeost, hytteost

6.2 Leverpostej, paté o.l.

6.2.1 Leverpostej, mager

6.3 Kødpålæg

6.3.1 Kødpålæg, "magert": skinke, roastbeef, hamburgerryg, letpålæg m.m.

6.3.2 Kødpålæg, "fedt": flæskesteg, rullepølse, kødpølse, frikadelle m.m.

6.3.3 Spegepølse og leverpølse

6.3.4 Leverpostej el. pølse, uspec.

6.3.5 Fjerkræpålæg, kylling og kalkun

6.4 Fiskepålæg

6.4.1 Fiskepålæg, fed fisk (sild, laks, ål m.m.)

6.4.2 Fiskefrikadelle og paneret fiskefilet

6.4.3 Fiskepålæg, "mager", konserves: tun, torskerogn og makrel

6.4.3.1 Tun

6.4.3.2 Torskerogn

6.4.3.3 Makrel

6.4.4 Rejer og andet skaldyr (inkl. rejer som hovedret)

6.4.5 Pynt rejer

6.5 Æg

6.5.1 Pynt æggeblanding

6.5.2 Æg, kogt m.m.

6.6 Mayonnaisesalater

6.6.1 Mayonnaisesalat, almindelig

6.6.2 Mayonnaisesalat med reduceret fedtindhold

6.6.3 Mayonnaise, remoulade (pynt/tilbehør)

6.7 Grøntsager

6.7.1 Grøntsager (tomat, agurk o.l.)

6.7.1.1 Tomat

6.7.1.2 Agurk

6.7.2 Kartofler

6.7.2 Syltede grøntsager (asier, rødbeder)

6.7.3.1

6.8 Frugt og marmelade

6.8.1 Frugtpålæg, både frisk frugt og tørret

6.8.2 Marmelade, syltetøj, honning

6.8.2.1 Marmelade/syltetøj

6.8.2.2 Honning

6.8.3 Jordnøddesmør o.l.

6.9 Pålægschokolade

 

7 Fast Food/lette retter

7.1 Burger, toast, forårsrulle, hotdog, sandwich m.m.

7.1.1 Burger

7.1.2 Forårsrulle

7.1.3 Taco m/u fyld, madpandekager o.l.

7.2 Pita/flute/croissant med fyld

7.2.1 Pita

7.2.2 Croissant

7.3 Pizza

7.4 Pølse og brød

7.4.1 Pølser, også inkl. middagspølser

7.4.2 Pølsebrød

7.5 Brød med pålæg (mellemmåltider)

7.6 Frikadeller/hakkebøf

7.7 Pastasalat

7.8 Grøntsagsfrikadeller, falafel, hummus o.l.

 

8 Grøntsager som tilbehør til en ret (ikke anvendt som pålæg på brød)

8.1 Grove grøntsager (gulerødder, løg, kål, bønner, ærter, m.m.)

8.1.1 Gulerødder, inkl. råkost

8.1.2 Grøntsagsmix

8.1.3 Løg og porre

8.1.4 Ærter, grønne bønner

8.1.5 Majs

8.1.6 Kål, alle sorter og broccoli

8.1.8 Andet (rødbede, spinat, selleri, pastinak m.m.)

8.1.8.1 Rødbeder

8.1.8.2 Spinat

8.1.8.3 Asparges

8.2 Fine grøntsager (tomat, agurk, peberfrugt, salat m.m.)

8.2.1 Tomat, agurk, peberfrugt

8.2.1.1 Tomat

8.2.1.2 Agurk

8.2.1.3 Peberfrugt

8.2.2 Grøn salat, inkl. blandet salat

8.2.3 Andet (bladselleri, champignon, avocado m.m.)

8.2.3.1 Avocado

8.2.3.2 Oliven

8.2.3.3 Bladselleri

8.2.3.4 Champignon

8.2.4 Syltede asier o.l. (ikke pålæg på brød)

8.2.5 Grønt drys

 

9 Frugt og bær (ikke anvendt som pålæg på brød )

9.1 Frugt, inkl. tørret og dybfrost

9.1.1 Æble, pære

9.1.1.1 Æble

9.1.1.2 Pære

9.1.2 Citrusfrugter

9.1.3 Banan

9.1.4 Kiwi

9.1.5 Anden frugt, uspec. inkl. rosiner

9.1.5.1 Vindruer

9.1.5.2 Rosin og anden tørret frugt

9.1.5.3 Melon

9.1.5.4 Nektarin/fersken

9.1.5.5 Blommer

9.1.5.6 Ananas

9.1.5.7 Tropisk frugt

9.1.5.8 Anden frugt

9.2 Bær, friske el. frosne

9.3 Konserveret frugt el. bær

9.4 Frugtgrød

9.5 Bær med fløde

9.6 Kokosmælk/mel

10 Kødretter, hovedret

10.1 Hakket kød (frikadeller, hakkebøf, m.m.)

10.1.1 Frikadeller

10.1.2 Hakkebøf

10.1.3 Andre retter med hakket kød

10.2 Okse- og kalvekød

10.2.1 Okse- kalvekød, fedt og middelfedt

10.2.2 Okse- kalvekød, magert

10.3 Svinekød

10.3.1 Svinekød, fedt

10.3.2 Svinekød, middelfedt

10.3.3 Svinekød, magert

10.4 Lammekød

10.5 Lever

10.6 Fjerkræ

10.6.1 Kylling

10.6.2 Kalkun

10.6.3 And og gås

 

11 Fiskeretter, hovedret

11.1 Fisk, mager

11.2 Fisk, fed

11.3 Fiskefrikadelle o.l.

11.4 Skaldyr

11.5 Sushi

 

12 Sammensatte retter

12.1 Gryderetter

12.1.1 Gryderet med kød

12.1.2 Gryderet med fisk

12.1.3 Gryderet med bønner og linser

12.1.4 Gryderet med grøntsager, inkl. stuvning o.l.

12.2 Pastaretter

12.3 Suppe

12.4 Æggeretter, inkl. gratin

12.5 Tærte med kød og grøntsager

12.6 Ris med kød/grønt

 

13 Kartofler, ris og pasta som tilbehør til fx aftensmad

13.1 Kartofler, kogt el. bagt

13.1.1 Kogt kartoffel

13.1.2 Bagt kartoffel

13.2 Kartoffelretter

13.2.1 Biksemad

13.2.2 Stegte kartofler m.m. samt pommes frites

13.2.3 Kartoffelmos og kartoffelsalat

13.3 Ris

13.4 Pasta

13.5 Polenta o.l.

 

14 Sovs

14.1 Fed sovs

14.1.1 Smørsovs, stegefedt, samt koldt smør/margarine (smørklat)

14.1.2 Bearnaisesovs, opbagt sovs, o.l.

14.2 "Mager" sovs

14.3 Ketchup. sennep o.l.

14.4 Dressing, o.l.

14.4.1 Dressing, uspec., samt kold sovs

14.4.2 Dressing, fedtreduceret

 

15 Is og fromage m.m.

15.1 Is, inkl. sodavandsis

15.2 Fromage, budding o.l.

 

16 Kager inkl. småkager

16.1 Wienerbrød, tebirkes, croissant

16.2 Flødeskumskager

16.3 Kage, uspec. (sandkage, tærte, æblekage o.l.)

16.4 Pandekager, æbleskiver, o.l.

16.5 Småkager

 

17 Sukker og marmelade (ikke anvendt som pålæg på brød)

17.1 Marmelade og sukker som tilbehør til ret (på fx grød el. morgen cerealier)

17.2 Sukker i kaffe og te

17.3 Kakaopulver

 

18 Slik og chokolade

18.1 Chokolade, inkl. marcipan

18.2 Lakrids, bolcher, vingummi m.m.

18.3 Mælkesnitte

18.4 Müslibar

18.5 Flødeboller

18.6 Tyggegummi

 

19 Snacks

19.1 Chips

19.2 Popcorn

19.3 Peanuts, pistacienødder o.l.

19.4 Nødder og mandler

19.5 Ostehaps, ostestang

19.6 Cheese dippers

19.7 Saltstænger