50 forslag til initiativer og partnerskaber, der vil forebygge overv�gt i Danmark

Behovet for en indsats

En indsats i forhold til at æge udbuddet af ernæringsrigtige fødevarer og begr�nse udbuddet af ikke-ernæringsrigtige fødevarer, vil formentlig f� flere forbrugere, b�rn som voksne, til oftere at v�læge de mere ernæringsrigtige produkter. En indsats vedr�rende tilg�ngeligheden af de ernæringsrigtige og mindre ernæringsrigtige fødevarer vil medvirke til at fremme sundere madvaner i befolkningen og dermed bidrage til indsatsen vedr�rende forebyggelse af overv�gt.

I dag, hvor begge for�ldre arbejder, er der ikke s� meget tid til at lave mad. Til hverdag har mange familier kun aftenerne sammen - og hvis der skal v�re tid til lektiel�sningen og til at tale med b�rnene, s� vil mange ikke bruge s� lang tid p� madlavningen. Realistisk set vil mange v�læge de �hurtige l�sninger�, og derfor skal de �hurtige l�sninger�, der udbydes v�re ernæringsrigtige. P� dage, hvor man selv vil tilberede aftensmaden, skal der fx v�re mulighed for at k�be gode og eventuelt let tilberedte r�varer til brug for en sund og hurtigere madlavning.

Samtidig er k�bekraften øget , s�dan at gennemsnitsdanskeren i dag kun bruger 8-11 pct. af den disponible indt�gt til fødevarer. Dette b�r betyde, at der er r�d til at anskaffe de fødevarer man har lyst til, b�de de ernæringsrigtige og de ikke-ernæringsrigtige. De ernæringsrigtige alternativer b�r derfor g�res mere fristende og lettere tilg�ngelige.

Det skal v�re lettere at v�læge ernæringsrigtigt. Hvor mennesker f�rdes skal der v�re bedre muligheder for at v�læge ernæringsrigtige fødevarer. Det g�lder i indk�bssituationen, samt steder, hvor is�r b�rn og unge f�rdes, enten for at blive passet, for at v�re sammen, for at dyrke sport eller lignende.

Der b�r g�res en indsats for at æge tilg�ngeligheden af sp�ndende og tiltrækkende ernæringsrigtige alternativer, som s�læges p� skoler, i sportsanl�g med videre. Hvor det offentlige er ejere eller st�r for aktiviteten, kan valæget af de ernæringsrigtige alternativer fremmes ved, at de ansvarlige for aktiviteterne har fastlagt en mad- og m�ltidspolitik, som har forholdt sig til det udbud, der tilbydes brugerne.

Der er behov for at styrke lokalomr�dernes beslutninger om, hvad der skal tilbydes forbrugerne og i s�rdeleshed b�rn og unge, de steder hvor b�rn og unge kommer for at blive passet, v�re sammen, dyrke sport med videre. Der er behov for en strategi p� omr�det. Dette kan fx indeb�re, at de ansvarlige, udarbejder en kostpolitik. I forhold til b�rnehaver, skoler mv. b�r begr�nsningen af ikke-ernæringsrigtige tilbud kobles sammen med en egentlig mad- og m�ltidspolitik.

Som eksempler p� politikker, der kunne sikre mere ernæringsrigtigt udbud, kan peges p� politikker for sportshaller og lignende. Sportshaller og lignende drives som forpagtninger, hvor der ofte s�læges det, der giver st�rst indtjening og det, der er let at opbevare og h�ndtere. For at afhøj�lpe dette problem kunne man fors�ge over tid, at f� nye betingelser indskrevet i forpagtningsaftalerne.

Der er behov for et større udbud af ernæringsrigtige attraktive produkter, s� forbrugeren f�r en reel mulighed for at v�læge ernæringsrigtigt. Det kunne fx v�re snackorienterede produkter, som frisksk�ret frugt og gr�ntsager eller tørret frugt- og n�ddeblandinger, eller convenience produkter, som er m�ttende og smager godt.

Der b�r t�nkes ernæringsrigtig kvalitet ind i udviklingen af nye produkter. Desuden b�r der t�nkes p� smart og tiltrækkende emballage.

Samtidig skal der g�res en indsats for at markedsf�re de ernæringsrigtige fødevarer. Fx b�r detailhandlen tage del i at eksponere de ernæringsrigtige fødevarer, s� det bliver lettere for den travle forbruger at finde dem. En id� fra Det Fede Topm�de³ var, at der i en separat afdeling i supermarkederne samles r�varer, der indg�r i sunde nemme opskrifter, som forbrugeren kan hente p� nettet eller i supermarkedet. Ligeledes kunne detailhandlen opfordres til at bruge de informationskanaler, de har til deres r�dighed (fx tilbudsaviser) til at oplyse forbrugerne om ernæring, sundhed mv. Desuden b�r en ansvarlig detailhandel v�re med til at give alternativer til fx slik ved kassen. Dette g�lder b�de i dagligvarehandlen og i �non-food�køder som byggemarkeder og bolighuse.

Det er T�nketankens vurdering, at det udover en indsats for at fremme udbudet af sunde tilbud, b�de er hensigtsm�ssigt og muligt at begr�nse tilg�ngeligheden af ikkeernæringsrigtige fødevarer (slik, sodavand, p�lser, pommes frites, toast mv.), som s�læges p� skoler, sportsanl�g mv, hvor det offentlige er ejere eller st�r for aktiviteten.

Forslag til initiativer/partnerskaber

Der er allerede en lang række konkrete initiativer og partnerskaber, der har som m�ls�tning at p�virke tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige og ikke-ernæringsrigtige fødevarer. �Alt om kost�, �6-om-dagen�, �Mad i bev�gelse�, �Mad p� arbejde�, �Sund mad p� farten� er kun en række blandt mange eksempler.

Sunde kostvaner har vanskelige vilk�r, og eksisterende initiativer og partnerskaber kan langtfra st� alene, hvis der skal ske en markant forbedring i vilk�rene for at tr�ffe det sunde valg i hverdagen.

Det Fede Topm�de blev holdt 3-5 marts 2005 af FødevareIndustrien i Dansk Industri. P� topm�det blev der udviklet 13 id�er til projekter, der kan bidrage til indsatsen mod overv�gt.

Det er T�nketankens vurdering, at det p� indsatsomr�det tilg�ngelighed er n�dvendigt, dels at sikre flere initiativer og partnerskaber, dels at sikre de rette rammer for, at initiativerne og partnerskaberne kan b�re frugt.

Det er i sidste ende alene det enkelte individ, der tr�ffer et valg. Det er derfor s�rdeles v�sentligt, at der gennem oplysning, uddannelse mv., sikres optimale betingelser for, at det enkelte individ kan tr�ffe det rette valg. Tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige fødevarer vil i sidste ende, alene kunne sikres ved en tilstrækkelig eftersp�rgsel af de ernæringsrigtige fødevarer.

Partnerskaber og initiativer om fremme af sunde kostvaner p� skoler, arbejdspladser mv. har fostret succeshistorier og positive erfaringer, men det kniber med at f� formidlet disse positive historier og erfaringer videre. Der ligger her en meget v�sentlig formidlingsopgave, idet m�lgruppen for denne formidling b�r v�re beslutningstagere p� alle niveauer, det v�re sig skolebestyrelser, kommunalforvaltninger, virksomhedsledere mv. Tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige fødevarer spiller en stor rolle for den enkeltes valg af fødevarer og er en fornuftig langsigtet investering.

Mennesket er et socialt individ, hvis holdninger, vaner og identitet i h�j grad skabes af dets omgivelser. Derfor betyder en holdning til maden i skolen, b�rnehaven, klubben, p� arbejdspladsen mv. ogs� noget for fødevarevalæget i den private sf�re.

T�nketanken har med udgangspunkt i de erfaringer, der hidtil er indhentet omkring partnerskaber for at fremme det sunde valg, fundet det v�sentligt i s�rlig grad at fokusere p� de rammer, som er en foruds�tning for, at partnerskaber bliver etableret og kan blive en succes.

T�nketanken understreger, at det er meget v�sentligt, at nuv�rende og kommende initiativer og partnerskaber indenfor indsatsomr�det tilg�ngelighed følges op af en fortsat holdningsbearbejdningsindsats overfor borgerne. Den nuv�rende oplysning om sunde kostvaner b�r fastholdes og om muligt forst�rkes, ligesom der vil v�re behov for en styrket indsats bl.a. omkring motivation, smag, handlekompetence mv., jf. forslagene under disse indsatsomr�der.

Det er endvidere meget v�sentligt, at nuv�rende og kommende initiativer og partnerskaber indenfor indsatsomr�det tilg�ngelighed følges op af en indsats i forhold til de beslutningstagere, der vil kunne sikre, at de positive resultater og erfaringer, der er indhentet ved konkrete initiativer og partnerskaber omkring tilg�ngelighed, bliver givet videre og spredt.

P� den baggrund foresl�s, at der tages initiativ til etablering af følgende formidlingspartnerskaber.

T�nketanken forsl�r, at der etableres et partnerskab mellem Kommunernes Landsforening og relevante parter. Et partnerskab, der har til form�l at sprede de erfaringer, der er indhentet fra partnerskaber og selvst�ndige kommunale initiativer om fremme af sunde kostvaner og sund livsstil i de kommunale institutioner. Form�let med et s�dan partnerskab er at sikre en positiv stillingtagen i hver enkelt kommune til, hvilken politik kommunen vil f�re omkring fremme af sunde kostvaner og sund livsstil, herunder omkring tilg�ngelighed ved skoler, institutioner, idr�tsanl�g mv. [Den kommunale indsats (38)]

T�nketanken foresl�r, at der etableres et partnerskab mellem en eller flere arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og relevante �vrige parter, der har til form�l at sprede de erfaringer, der er indhentet fra partnerskaber og selvst�ndige virksomhedsinitiativer om fremme af sunde kostvaner og sund livsstil p� arbejdspladsen, herunder initiativer om tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige fødevarer. Form�let med et s�dan partnerskab b�r v�re at sikre en positiv stillingtagen i s� mange virksomheder som muligt til, hvilken politik virksomheden vil f�re p� omr�derne kost og fysisk aktivitet, herunder omkring tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige og ikke-ernæringsrigtige fødevarer p� virksomheden. [Befolkningen bredt (25)]

T�nketanken er som n�vnt s�rligt opm�rksom p�, at tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige fødevarer i h�j grad vil afh�nge af eftersp�rgslen, og at eftersp�rgslen i h�j grad styres af faktorer som smag, image, appellerende indpakning mv. De ernæringsrigtige fødevarer halter i mange tilf�lde langt efter de mindre ernæringsrigtige fødevarer p� disse omr�der. En række eksisterende partnerskaber indenfor omr�det tilg�ngelighed fokuserer derfor ogs� p� mulig innovation, der kan g�re de sundere alternativer mere tiltrækkende.

T�nketanken foresl�r, at der under Innovationspuljen tilf�res og reserveres s�rlige midler til forskning og innovation i ernæringsrigtige velsmagende fødevarer, herunder sunde mellemm�ltider, og at der indenfor rammerne af innovationsloven g�res en aktiv indsats for at opfordre virksomhederne til at udvikle s�danne produkter (Innovationsloven under Fødevareministeriets Direktorat for Fødevareerhverv). T�nketanken foresl�r, at der neds�ttes en arbejdsgruppe med T�nketanks repr�sentanter fra Landbrugsr�det, Forbrugerr�det og FødevareIndustrien, der sammen med Direktoratet for Fødevareerhverv beskriver muligheder og strategi for st�tte og tiltr�kning af gode forslag, der kan fremmes via Innovationsordningen. Udviklingen af ernæringsrigtige produkter har vist sig med fordel at kunne foreg� i partnerskaber⁴. Det foresl�s derfor, at det i strategien indt�nkes, hvordan partnerskaber kan blive et aktiv for udviklingen. [Forskning og udvikling (45)]

Ses der isoleret p� partnerskaber, der har til form�l at skabe viden om mulighederne for at fremme tilg�ngeligheden af ernæringsrigtige alternativer og sikre konkurrence i forhold til de mindre ernæringsrigtige alternativer, vurderer T�nketanken, at der er et s�rligt behov for erfaringer fra initiativer, der har til form�l at fremme tilg�ngeligheden af frisk og koldt vand

⁴ Dette ses bl.a. i partnerskaberne � mad i bev�gelse� og �mad p� farten�, hvor der er udviklet sunde alternativer, der kan udbydes i hhv. hal-kiosker og DSB-kiosker.

som et alternativ til sodavand, saftevand og lignende. Det g�lder s�rligt i skoler, b�rneinstitutioner og sportshaller, men ogs� p� virksomheder og i det hele taget i det offentlige rum.

T�nketanken foresl�r, at der etableres nye partnerskaber, der kan sikre gennemf�relsen af projekter om øget tilg�ngelighed af frisk og koldt vand ved skoler, offentlige institutioner, virksomheder og i det offentlige rum. [Befolkningen bredt (27)]

De foresl�ede projekter kunne blandt andet afd�kke mulighederne for at finde sponsorer til ops�tning af vandanl�g eller andre finansieringsl�sninger, forskellige alternativer, der kan æge interessen for at benytte anl�ggene (fx mulighed for at p�fylde vanddunke/�-liters flasker mv.). Det er muligt, at der for at sikre gennemf�relsen af projekter vil skulle etableres en mulighed for at yde et tilskud.

Set i lyset af de eksisterende initiativer/partnerskaber, der er fremh�vet tidligere, finder T�nketanken det bem�rkelsesv�rdigt, at der ikke er s�rligt store erfaringer fra detailhandlen omkring tilg�ngelighed.

T�nketanken foresl�r, at der etableres partnerskaber mellem �n eller flere detailhandelskøder og relevante samarbejdspartnere om at forbedre udbudet mv. af de ernæringsrigtige fødevarer i detailhandlen. Det kunne ligeledes v�re interessant, om der i enkelte butikker kunne udf�res fors�g med �ndret praksis om markedsf�ring af �ernæringsrigtige� kontra �ikkeernæringsrigtige� fødevarer i tilbudsaviser, om �ndringer i placeringen af de mere ernæringsrigtige produktgrupper, s� de optr�der de bedste steder i butikkerne, hvor der opfordres til impulsk�b, mv. [Befolkningen bredt (26)]

2 Smag Visionen

T�nketanken har opstillet følgende vision for en styrket indsats vedr�rende smag:

øget fokus p� smag, s�ledes at det vi spiser, herunder r�varer, f�rdige m�ltider, mellemm�ltider mv., m�tter sanserne. Gerne med fokus p�, at sund mad er god og velsmagende mad.

Behovet for en indsats

Der er sket en udvikling i retning af, at mad, der fremstilles til mange, s�ger at tilfredsstille enhver smag og dermed bliver smagsl�s og ligegyldig.

Nogle forbrugere er af den opfattelse, at sund mad er �kedelig� mad.

Smagen opleves imidlertid kun af f� som en barriere for at spise sundt. Kun 9 pct. af adspurgte m�nd og kvinder i 1995 og 2001 angav det som begrundelse for ikke at spise sundt⁵. P� trods heraf er smagen en v�sentlig faktor i folks fødevarevalg.

Derfor er det af stor betydning, at der i arbejdet med at fremme tilg�ngeligheden af ernæringsrigtig mad fokuseres p� smagen og p� at m�tte den enkelte forbrugers sanser, uanset om det drejer sig om r�varer, f�rdige m�ltider eller mellemm�ltider.

Der er meget, der tyder p�, at pr�ferencer for smag grundl�gges tidligt. Fors�g med gravide har fx vist, at kvinder, der f�r anis via kosten de sidste 14 dage af graviditeten, f�der b�rn, der er mere positivt indstillet til fødevarer med anis, end b�rn, hvor m�drene ikke har f�et et s�dant tilskud.⁶

Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at m�ttede sanser betyder en tidligere m�thedsfornemmelse. Det er ikke desto mindre T�nketankens vurdering, at arbejdet for den gode smag og madkulturen kan bidrage til sundere kostvaner.

Forslag til initiativer/partnerskaber

Der s�ttes fokus p� smagen i en del af de konkrete forslag, som T�nketanken har opstillet under en række af de udvalgte indsatsomr�der. Der er s�rligt behov for at fokusere p� smagen under indsatsomr�derne tilg�ngelighed og m�ltidskultur.

⁵ Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. Danmarks Fødevareforskning 2004. ⁶ Schaal, B. et al. Human foetuses learn odours from their pregnant mother's diet. Chem. Senses 25, 2000. Sophie Nicklaus et al. A prospective study of food preferences in childhood. Food Quality and Preference 15, 2004. Sophie Nicklaus et al. A prospective study of food variety seeking in childhood, adolescence and early adult life. Appetite 44, 2005. Leann L. Birch. Development of food preferences. Annu. Rev. Nutr. 19, 1999.

V. Mikkil� et al. Consistent dietary patterns identified from childhood to adulthood: The cardiovascular risk in young Finns study. British Journal og Nutrition 93, 2005. Julie A. Mennella et al. Prenatal and postnatal flavor learning by human infants. Pediatrics vol 107, no 6, 2001. Julie A. Mennella et al. Flavor programming during infancy. Pediatrics vol 113, no 4, 2004.

Udover de initiativer, der foresl�s under en række af de �vrige indsatsomr�der, vurderes der at v�re behov for at sikre en øget bevidsthed om smag hos det personale, der omgiver b�rn og unge i alle aldre. Endvidere er der generelt behov for at æge mulighederne for, at den brede befolkning kan f� gode smagsoplevelser.

Det er v�sentligt, at det personale, der s�rger for bespisningen af b�rn og unge i fx vuggestuer, b�rnehaver, skoler, og fritidsklubber � æger deres fokus p� smagen. Den sunde mad b�r smage godt og v�re appetitlig og dermed bidrage til at �opdrage� b�rnenes sanser. Der skal ogs� v�re en tilstrækkelig variation i udbudet, s� b�rnenes smagssanser l�bende udfordres, og s� det sikres, at de ikke bliver �tr�tte� af den sunde mad.

Der er behov for at æge udbudet af oplevelser med fokus p� smag og madkultur. Mulighederne for at f� en positiv sanseoplevelse med mad b�r styrkes.

Der findes allerede en række initiativer, som arbejder for at l�fte denne opgave.

FDB har taget initiativ til et rullende k�kken under sloganet �putter du hvad som helst i munden?�, hvor b�rn har det sjovt med at lave mad sammen med professionelle kokke og formidlere for herigennem at f� dem til implicit at f� kendskab til forskellen p� madvaner og m�gvaner. Der er et Folkek�kken-projekt p� BaseCamp, hvor man kan spise en gang om ugen under temaet æg� ud at spis med b�rnene�, og hvor fokus er lagt p� det sociale omkring m�ltidet og smagen. �Smagens dag� er ogs� et initiativ, der har til form�l at s�tte fokus p� smagssansen. Bag id�en st�r en initiativgruppe og en række sponsorer. Dagen er p� mange skoler blevet en tradition. Den arrangeres som en temadag med mange smagsm�ssige oplevelser, der v�kker smagsl�gene, og f�r eleverne til at t�nke over, hvad de putter i munden, og hvorfor de g�r det.

T�nketanken foresl�r, at der etableres flere initiativer og partnerskaber, hvor fokus er lagt p� smagen, madkulturen og den sunde mad. Samtidig vil T�nketanken opfordre endnu flere skoler, til at deltage i �Smagens dag�. [Befolkningen bredt (28)]

Visionen

T�nketanken har opstillet følgende vision for en styrket indsats vedr�rende m�ltidskultur og nydelse:

En dagligdag, hvor der er overskud til f�llesskab om m�ltiderne, inklusiv forberedelsen heraf, og hvor kvalitet, lyst og nydelse er i fokus.

Behovet for en indsats

Unders�gelser peger p�, at det er en myte, at familierne ikke spiser sammen, og at man bare �snupper sig lidt mad i forbifarten�. 81 pct. af danskerne spiser aftensmad med familien mindst 5 dage om ugen⁷. N�r man samles om bordet, handler det b�de om at spise og drikke, men ogs� om at tale sammen og v�re en del af et socialt samv�r. Det sociale omkring m�ltidet er stadig vigtigt i familierne, og det er en meget vigtig kvalitet at fastholde.

Til forskel fra tidligere spiser vi dog oftere foran TV, hvilket er en kedelig tendens bl.a. fordi fokus fjernes fra maden, og fordi vi tilsyneladende spiser mere, n�r vi samtidig ser TV⁸.

At familierne i udbredt grad spiser sammen er et godt udgangspunkt for at st�tte familierne i, at sundhed kan v�re en positiv del af m�ltiderne, og at gode mad- og m�ltidsvaner grundl�gges omkring familiens middagsbord. Unders�gelser har vist, at der spises sundere, n�r familien spiser sammen⁹. T�nketanken foresl�r derfor, at der g�res en indsats for at inspirere familien til at fastholde og fremme det gode m�ltid i familien. Det gode m�ltid forst�et som et kulturb�rende og socialt omdrejningspunkt, der underst�tter familiens �sundhed� i mere end �n forstand. En s�dan indsats vil bidrage til indsatsen for at give b�rn og unge et godt grundlag for at v�læge en sund livsstil.

T�nketanken vurderer derudover, at der p� omr�det m�ltidskultur er et s�rligt behov for en indsats omkring b�rn og unges m�ltider, n�r der ses bort fra hovedm�ltidet sammen med familien. Dertil kommer, at der er behov for at en indsats ift. de �ldre i vores samfund har mulighed for at opleve.

Forslag til initiativer/partnerskaber

T�nketanken finder, at der b�r s�ttes ind med en bred oplysningsindsats, hvor b�de offentlige og private akt�rer deltager. I indsatsen b�r man trække p� hinandens erfaringer, orientere hin

⁷ Danskerne holder fast ved familiem�ltidet. www.dfvf/nyheder/ernæring 4. april 2005. ⁸Boynton-Jarrett et al. Impact of television viewing patterns on fruit and vegetable consumption among adoles- cents. Pediatrics vol 112, no 6, dec. 2003. Caroli et al. Role of television in childhood obesity prevention. International Journal of Obesity 28, 2004. Coon et al. Relationships between use of television during meals and childrens consumption patterns. Pediatrics, 107, E7.

Neumark-Sztainer D, et al. Associations with sociodemographic characteristics and improved dietary intake among adolescents. Journal of the American Dietetic Association 103, 317-322, 2003. Gillman M.W et al. Family dinner and diet quality among older children and adolescents. Arch Fam Med. 9, 235-240, 2000.

anden gensidigt og s�ge at samordne budskaberne s�ledes, at budskabet fastholdes om de kvaliteter, der er ved at fastholde m�ltiderne i familien. Et eksempel p� et initiativ p� omr�det er, som tidligere n�vnt, FDB�s initiativ med et rullende k�kken under sloganet �putter du hvad som helst i munden?�, hvor b�rn har det sjovt med at lave mad sammen med professionelle kokke og formidlere. Information om det ernæringsrigtige m�ltid foresl�s desuden iværksat, n�r der laves informationsaktiviteter i forbindelse med de nye officielle kostr�d.

T�nketanken vurderer, at der kan v�re behov for at etablere en fysisk ramme om det gode, sunde, sociale og kulturb�rende m�ltid, som kan underst�tte offentlige og private organisationers arbejde for at fremme det gode, sunde, sociale og kulturb�rende m�ltid.

Der er for mange b�rn og unge, der spiser en alt for s�d morgenmad eller helt springer morgenmaden over. Der er ogs� mange b�rn og unge, der frav�læger madpakken, og samtidig er det langt fra alle madpakker, der er lige ernæringsrigtige eller tilstrækkelige.

Danmarks Fødevareforsknings unders�gelse af danskernes kostvaner viser, at b�rn oftere dropper frokosten og gennemsnitlig bruger mindre og mindre tid p� den, jo �ldre de bliver. N�r b�rnene kommer i skole (7-10 �r), begynder de i h�jere grad at springe morgenmad og frokost over. Tendensen bliver mere og mere udbredt, jo �ldre de bliver, og blandt de 11-14-�rige er det 77 pct., der spiser morgenmad, og 69 pct., der spiser frokost alle 5 hverdage. Til geng�ld er b�rnene mere trofaste ved spisebordet om aftenen.

Gode m�ltidsvaner hos b�rn kan forebygge overv�gt. Unders�gelser viser, at det is�r er overv�gtige eller fede personer, der springer morgenmaden over. Morgenmaden er det m�ltid, der m�tter bedst og l�ngst. En morgenmad, der best�r af groft br�d eller gryn samt frugt og gr�nt, neds�tter trangen til at spise fedt- og sukkerholdige snacks i l�bet af formiddagen og er med til at regulere dagens samlede energiindtag.

Det er vurderingen, at sunde mad- og m�ltidsvaner i b�rne- og ungdoms�rene har betydning for senere vaner. Hvis b�rn og unge udvikler sunde madvaner og er vant til f�llesskab om m�ltiderne, vil det p� l�ngere sigt kunne medvirke til en forbedring af den generelle sundhedstilstand.

De rammer skolerne s�tter for indtagelsen af frokosten, er ikke tilfredsstillende og fremmer ikke lysten til et godt m�ltid i ro og mag. Der er helt basalt alt for kort tid. De fleste steder spiser man i klasselokalet, og ofte er det ikke muligt at f� madpakken p� k�l.

Projektet �Alt om kost� med det dertil knyttede lokale rejsehold g�r en stor indsats for at underst�tte initiativer ved b�rneinstitutionerne og skolerne om etableringen af mad- og m�ltidspolitikker og madordninger. Ikke desto mindre er det T�nketankens vurdering, at der er behov for at sikre en endnu større indsats p� dette omr�de.

T�nketanken foresl�r, at der fra politisk side, b�de landspolitisk og lokalpolitisk, arbejdes for:

-

at alle b�rn har adgang til at k�be mad p� skolen

T�nketanken finder desuden, at der p� kort sigt er behov for en informationsindsats om, hvad en god madpakke kan v�re, og hvad man skal give sine b�rn med som sunde mellemm�ltider.

En s�dan informationsindsats foresl�s gennemf�rt af myndighederne, de sundhedsfremmende organisationer, der allerede arbejder med information p� dette omr�de, samt erhverv og detailhandlen. Indsatsen gennemf�res sammen med de producenter, der har direkte interesse heri, fx br�dproducenterne og frugt- og gr�nterhvervet, samt detailhandlen.

T�nketanken foresl�r, at der etableres et partnerskab, der kan sikre en informationsindsats om, hvad en god madpakke kan v�re, og hvad man skal give sine b�rn med som sunde mellemm�ltider. [For�ldre og kommende for�ldre (1)]

Kvaliteten af den mad b�rn og unge k�ber og spiser i l�bet af dagen, er ofte ikke tilfredsstillende. Det er samtidig indtrykket, at mellemm�ltider foreg�r tilf�ldigt, og at den ernæringsm�ssige kvalitet er alt for ringe.

T�nketanken finder, at der er behov for en indsats for at produktudvikle et bredt sortiment af mellemm�ltider og madpakkesnack (jf. indsatsomr�det tilg�ngelighed)

Med afs�t i ovenn�vnte viden vil grundlaget v�re lagt for udviklingen af produkter, der i h�jere grad im�dekommer dels b�rnenes �nsker til et mellemm�ltid, dels behovet for en fornuftig ernæringsm�ssig sammens�tning i disse mellemm�ltider.

P� nutidens fødevaremarked kan selv velsmagende produkter, og m�ske s�rligt dem der henvender sig til b�rn og unge, ikke klare sig i konkurrencen uden et minimum af markedsf�ring.

T�nketanken finder det p�kr�vet, at der s�ttes ind overfor problemet med underern�rede �ldre. N�r �ldre bliver afh�ngige af offentlig pleje, f�r m�ltidet endnu større betydning. En del �ldre spiser for lidt, det g�lder ogs� �ldre, der bor p� plejecentre. Mange �ldre oplever, at de spiser mere, n�r de er en del af et velfungerende socialt samv�r. Generelt spiser �ldre ikke nok mad, der indeholder tilstrækkelig energi, vitaminer og mineraler. Derfor er der ogs� mange underv�gtige �ldre.

F�llesskab om m�ltiderne vil kunne medf�re, at der spises mere. Sm� portioner af energit�t, velsmagende mad er meget vigtig.

P� Universitetshospitalet Herlev har man haft succes med projekt LevHerLevGodt i gang. Form�let med projektet var at sikre, at patienterne fik den mad, som de har behov for, og som de kunne spise, s�ledes at de fik tilgodeset deres ernæringsm�ssige behov og samtidig oplevede maden som v�rende af h�j kulinarisk kvalitet.

Ved at indf�re valgmenu, g�re portionerne mindre, mere energit�tte og mere restaurationspr�gede, lykkedes det at begr�nse madspild samt at æge s�vel protein- som energiindtaget for den mindst spisende fjerdedel af patienterne betydeligt. En af grundid�erne med projektet var at begr�nse m�ngden af madaffald s�ledes, at der kan frigives s�vel personalem�ssige samt �konomiske ressourcer til at forbedre kvaliteten af maden. Projektet startede op i 2001 og afsluttedes i 2003. 2900 patienter deltog i fors�get.

T�nketanken foresl�r, at der etableres et partnerskab, der kan sikre en indsats overfor sm�tspisende �ldre, herunder �ldre i leve-bo milj�er. Der b�r s�ttes ind med en informationsindsats overfor plejepersonale og p�r�rende om, hvilken kost de �ldre sm�tspisende anbefales at spise. Det bem�rkes, at der som opf�lgning p� T�nketankens overvejelser allerede er taget initiativ til partnerskab med deltagelse af �ldresagen, �konomaforeningen, Mejeriforeningen, virksomheden Rynkeby og Fødevarestyrelsen. [Udvalgte m�lgrupper (35)]

T�nketanken finder det beklageligt, at mange kroer og lokale spisesteder i Danmark har stadigt mere vanskeligt ved at f� driften til at h�nge sammen. Der savnes ofte kunder i hverdagen. Det er uheldigt, fordi en kulturarv vil kunne risikere at g� tabt. Det er samtidig beklageligt, n�r der er mange �ldre, der er underern�rede. M�ltidet kan med alderen p� grund af forskellige omst�ndigheder ophøre med at blive den sociale begivenhed, som det b�r v�re. Samtidig appellerer den mad, der udbydes til de �ldre i madudbringning, ikke altid til at fremme deres appetit. T�nketanken finder det derfor oplagt at sammenkøde disse to problemstillinger.

T�nketanken foresl�r, at der i udvalgte lokalomr�der p� fors�gsbasis tilbydes de �ldre et klippekort til den lokale kro eller �kro�-billetter, s�ledes at de engang imellem kan udskifte deres s�dvanlige m�ltid med et krom�ltid. Dette foresl�s realiseret i lokale partnerskaber mellem kroer og kommuner, idet der b�r ydes et vist statsligt tilskud, ligesom der b�r gennemf�res en central evaluering af de resultater, der opn�s ved en s�dan ordning. [Udvalgte m�lgrupper (36)]

Behovet for en indsats

Den enkeltes valg af livsstil, herunder valg af mad- og motionsvaner, er langt fra alene et sp�rgsm�l om viden, om tilg�ngeligheden af sunde alternativer mv. Det er ofte et sp�rgsm�l om personlig motivation.

Er der f�rst etableret et fast m�nster af �d�rlige�vaner hos den enkelte eller i den enkelte familie, handler det i h�j grad om personlig motivation at �ndre disse vaner. Dette g�lder i s�rlig h�j grad, n�r der er behov for en mere betydelig oml�gning af livsstilen. Det er derfor n�dvendigt at sikre initiativer, der s�tter ind i forhold til motivationen hos den enkelte og i den enkelte familie.

Motivation p�virkes af individuelle forhold, herunder af selvv�rd, viden, uddannelse, holdninger, normer, vaner, kultur, handlemuligheder, ressourcer, erfaringer med mere.

Det at motivere sig selv er blandt andet et sp�rgsm�l om (bevidst eller ubevidst) at g�re m�le-ne/fordelene og meningen, klarere, tydeligere og mere tiltrækkende. Intensiteten af motivationen bestemmes bl.a. af, hvor store forventninger/forh�bninger, der er til den forandring handlingen vil give. Det er vigtigt, at nye m�l virker opn�elige, at de involverede selv er med til at fasts�tte dem, og at der er mulighed for at opleve succeser og f� bel�nninger undervejs, specielt i forhold til indsatser overfor b�rn. Desuden er det i indsatsen overfor b�rn v�sentligt at hele familien involveres, idet det er meget sv�rt eller umuligt for et barn at bryde ud af familiens �m�de at g�re tingene p�.

At v�re overv�gtig er for det enkelte menneske ikke bare et problem af sundhedsm�ssig karakter, men ofte ogs� i h�j grad et problem af psykosocial karakter. Overv�gt er ofte forbundet med et lavt selvv�rd. Et lavt selvv�rd g�r det sv�rt at komme ud af den onde cirkel som overspisning/usunde kostvaner er, da netop den fedende og usunde kost bliver brugt som tr�st, underholdning og erstatning i et liv, der m�ske ikke leves fuldt ud og i overensstemmelse med egne v�rdier og �nsker.

Det er vigtigt, at vi i vores iver efter at motivere mennesker til en sundere livsstil ikke udst�der de overv�gtige, men i stedet har en klar holdning til, at overv�gt i h�j grad handler om, at vores moderne livsform har taget en for sundheden negativ retning.

Der b�r fokuseres p� �forargelse� over d�rlige madtilbud, manglende mulighed for motion og bev�gelse, mv. i stedet for �forargelse� over mennesker, der er overv�gtige. Det b�r s�ledes undg�s at stigmatisere de overv�gtige yderligere og derved forv�rre problemet.

Nogle af de fordele, der kan v�re ved forandring, og som kan v�re med til at motivere, er fx, at man bliver sundere, bliver gladere, at man ikke bliver mobbet, at man kan g� i smarte jeans, at man ikke s� let bliver syg, ikke s� let bliver forpustet med videre. Nogle af ulemperne ved forandring og som kan medvirke til at trække i modsat retning, er fx, at man m� skille sig ud fra kammeraterne, at man ikke kan hygge sig p� samme m�de som f�r, at det giver anledning til konflikter ved middagsbordet, at man nu er n�dt til at t�nke p�, hvad man spiser, at man skal vove sig ud i nye situationer p� fx motionshold, og at det er lettere, at g�re som man plejer.

I forbindelse med Danmarks Fødevareforsknings unders�gelser af danskernes kostvaner, har man set p� motivation og barrierer for at spise sundt. I unders�gelsen fra 1995 gav 63 pct. af de adspurgte udtryk for, at de ofte eller meget ofte bestr�bte sig p� at spise sundt, mens det forholdt sig s�ledes for 70 pct. i 2001. Tilsvarende svarede 14 pct. i 1995, at de aldrig bestr�bte sig p� at spise sundt, mens 10 pct. svarede s�ledes i 2001. Den hyppigste begrundelse for ikke at spise sundt er, at man synes, at man har det godt uden, dern�st at man ikke er engageret i mad, samt at man ikke har tid¹⁰.

Man kan fors�ge at motivere og p�virke holdninger ved at give anledning til nye og gode erfaringer, der kan g� hen og blive en god vane. Dette er der lagt v�gt p� i nedenst�ende forslag fra t�nketanken.

Forslag til initiativer omkring motivation

Det er s�rdeles vigtigt at fastholde og fremme b�rns lyst til fysisk aktivitet. Det er endvidere vigtigt at fremme udbudet af aktiviteter, der kan motivere de b�rn, der normalt ikke er fysisk aktive. Aktiviteter for b�rnene b�r ikke udelukkende v�re konkurrencepr�gede, og der b�r v�re tilbud om fysisk aktivitet, hvor alle kan v�re med.

T�nketanken foresl�r, at det n�rmere belyses, om der i skolerne og ved b�rneinstitutionerne i h�jere grad kan tages hensyn til b�rnenes forskellige usikkerheds- og motoriske niveau. [Skoler (10)]

Det er vigtigt at s�tte ind med initiativer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet fra b�rnene er helt sm�.

Det er vigtigt, at b�rnenes n�re omgivelser opfordrer til fysisk aktivitet, s� lysten til fysisk aktivitet fremmes, ogs� udenfor rammerne af skolerne og institutionerne.

¹⁰ Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. Danmarks Fødevareforskning, 2004.

Motivation kan fremmes gennem praktiske oplevelser og erfaringer med sund livsstil. Trygge og n�re omgivelser vurderes s�rligt egnede som ramme for s�danne oplevelser. Derfor er det oplagt at tilbyde s�danne oplevelser til hele familien og gerne i tilknytning til vuggestuen, b�rnehaven, skolen, mv. Det skaber tryghed, at alle kender hinanden, hvilket formodentlig ogs� kan stimulere lysten til at deltage i et socialt arrangement med mad og livsstil som tema. Det er vigtigt, at der fokuseres p� gl�de og lyst, samt at der gives konkrete anvisninger.

Der vurderes at v�re behov for lignende familiearrangementer, som ikke er knyttet til b�rnenes institutioner eller skole. De familier, der har det sv�rest med at leve sundt, vil i nogen tilf�lde nok v�re mere tiltalt af at deltage ved arrangementer, som ikke har nogen tilknytning til deres b�rns institutioner. Der b�r ligeledes v�re et tilbud for de personer, der ikke har b�rn at dele oplevelsen med.

T�nketanken foresl�r, at der p� aftenskoler, h�jskoler, voksenuddannelsessteder sikres et udbud af weekendkurser eller �t-dags kurser i weekenden for familier, hvor der fokuseres p� praktiske oplevelser med sund mad og livsstil. Kurser hvor hele familien kan l�re at lave nem hverdagsmad, der er sund og smager godt, kan l�re at v�læge ernæringsrigtigt, n�r de handler ind, mv. Et lignende tilbud b�r gives de personer, der ikke har b�rn at dele oplevelsen med. [For�ldre og kommende for�ldre (3)]

N�r kvinder bliver gravide og f�r familie, er de ofte indstillede p�, at familien, og ikke mindst barnet, skal have sund mad. Derfor er det oplagt at give gravide, herunder overv�gtige gravide, redskaber, de kan benytte i bestr�belserne p� at sikre sund mad til familien.

Jordemodercentret p� Silkeborg Centralsygehus har i 2004 og primo 2005 k�rt et projekt for overv�gtige gravide. Der har v�ret 5 kursusforl�b med ca. 10 deltagere p� hvert hold. Projektet har v�ret finansieret af Sundhedsstyrelsens overv�gtspulje og har haft et samlet budget p� ca. 0,2 mio. kr. Kursets form�l var, at de gravide kom i gang med en proces, der gjorde, at de blev normalv�gtige efter f�dslen. 98 pct. af kursisterne udtrykte efterfølgende, at kurset havde højulpet dem i gang, s� de selv kunne arbejde p� at blive normalv�gtige.

N�r kvinder bliver m�dre, er de ligesom gravide kvinder ofte indstillet p�, at barn og familie skal leve sundt. Det er derfor netop p� dette tidspunkt hensigtsm�ssigt at s�ge at p�virke

kvinderne til en sundere livsstil. Kvinderne er ofte ikke klar over hvilke muligheder, der er i lokalomr�det for deltagelse i aktiviteter. Derfor b�r de informeres bedre om de eksisterende tilbud.

T�nketanken foresl�r, at der g�res en øget indsats i kommunerne for at formidle informationer til nybagte m�dre om de tilbud, der eksisterer vedr�rende gode kost- og motionsvaner. I de fleste kommuner kommer der en sundhedsplejerske ud i etablerede m�dregrupper 1 til 2 gange efter f�dslen, hvorfor det ville v�re oplagt at sundhedsplejerskerne formidler informationen til m�drene. [For�ldre og kommende for�ldre (5)]

Det er n�dvendigt med s�rlige initiativer i forhold til familier af anden etnisk oprindelse. Det er samtidig vigtigt at g�re sig klart, at der er tale om en gruppe i befolkningen, hvor kultur, uddannelse og danskkundskaber varierer meget. M�let for en indsats b�r v�re at forebygge overv�gt blandt b�rn af anden etnisk oprindelse, idet indgangen hertil vurderes at v�re en indsats i forhold til familiernes motivation mht. sund kost og livsstil.

T�nketanken foresl�r, at det, med afs�t i den for nylig offentliggjorte unders�gelse af livsstilssygdomme blandt danskere med anden etnisk baggrund¹¹, n�rmere belyses, hvordan man motiverer familier med anden etnisk baggrund til en sundere livsstil. Dette med henblik p� formuleringen af konkrete initiativer for fremme af sunde madvaner og fysisk aktivitet i denne del af befolkningen. [Udvalgte m�lgrupper (37)]

For at kunne motivere andre til sund livsstil er det vigtigt at de potentielle forandringsagenter, der findes (p�dagoger, l�rere, di�tister, sundhedsplejersker, jordem�dre, ergo- og fysioterapeuter, professionsbachelorer i sundhed og ernæring, l�ger mv.), er tilstrækkeligt kl�dt p� til at kunne kommunikere p� en hensigtsm�ssig m�de med m�lgruppen. M�lgruppen er de overv�gtige og sv�rt overv�gtige, men ogs� de mennesker, der oplever sundhedsproblemer, som kan relateres til d�rlig kost og/eller mangel p� fysisk aktivitet.

T�nketanken foresl�r, at potentielle forandringsagenter, der er i kontakt med overv�gtige b�rn/voksne/familier, j�vnligt modtager et tilbud om efteruddannelse med henblik p� m�lrettet kommunikation med mennesker/familier, der skal motiveres til en sundere livsstil (fx p�dagoer, l�rere, di�tister, sundhedsplejersker, jordem�dre, ergo- og fysioterapeuter, professionsbachelorer i sundhed og ernæring, l�ger mv. [Uddannelse (49)]

Et godt selvv�rd er en af de mest betydningsfulde enkeltfaktorer i forhold til at v�læge en vedvarende sund livsstil.

¹¹Indvandreres sundhed og sygelighed � opg�relse af behandlingsrater 2002. Sundhedsstyrelsen 2005.

Behovet for en indsats

Et aktivt engagement i de lokale omgivelser er en meget v�sentlig foruds�tning for at skabe bedre rammer for sund kost og aktiv livsstil.

De beslutninger, der tr�ffes af de kommunale myndigheder, har p� en lang række omr�der stor betydning i forhold til arbejdet for at fremme sunde kost vaner og fysisk aktivitet i befolkningen. Lokalplanl�gningen har stor betydning for mulighederne for fysisk udfoldelse i n�romr�det, det g�lder fx cykelstier, fortove, idr�tsanl�g mv. De fysiske rammer og de tilbud, der gives af eller ved de kommunale institutioner har stor betydning, navnlig p� b�rn- og ungeomr�det og p� �ldreomr�det.

Som det er udmeldt af Regeringen, er indsatsen for at fremme bedre kostvaner og fremme fysisk aktivitet, herunder den forebyggende indsats i forhold til overv�gt, et delt ansvar. Lokale myndigheder og borgere b�r spille en aktiv indsats p� omr�det.

Der er mange lokale succeshistorier, n�r det kommer til initiativer vedr�rende fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Det kan v�re p� skoler, i b�rneinstitutioner, i �ldreomsorgen eller p� et helt overordnet kommunalt niveau. Der vurderes at v�re et stort behov for at sikre, at disse succeshistorier bliver formidlet videre til inspiration for andre.

Der g�res en indsats gennem blandt andet Fødevarestyrelsens Alt-om-kost rejsehold. Sp�rgsm�let er, om denne indsats ikke kan styrkes yderligere, navnlig ved at udvide indsatsen til at omfatte fysisk aktivitet, men ogs� ved at udvide fokus til de kommunale politikker p� omr�det, samt ved i endnu h�jere grad at trække p� de gode eksempler, der kan findes ved enkeltkommuner, institutioner mv., og de ressourcepersoner, der findes disse steder.

Det er s�ledes vurderingen, at der er behov for yderligere initiativer, der kan inspirere, motivere og v�re f�dselshøj�lper for lokale initiativer og partnerskaber for fremme af sunde kostvaner og livsstil.

Forslag til initiativer/partnerskaber

T�nketanken vurderer s�ledes, at der er behov for at s�tte endnu større fokus p� formidlingen af de gode historier p� omr�det ved at trække p� de lokale ressourcer, der har oplevet historierne p� egen h�nd. Der er endvidere vurderingen, at det formentlig ikke er s� meget, der skal til for at sikre en øget vidensdeling p� dette omr�de mellem kommunale myndigheder, skoler og b�rneinstitutioner mv.

T�nketanken foresl�r, at der hos de centrale myndigheder etableres en vidensbase over lokale initiativer for fremme af sunde kostvaner og sund livsstil. En s�dan database b�r s� vidt muligt samle alle relevante lokale projekter med en beskrivelse af indhold og lokale kontaktpersoner. Der b�r endvidere fra myndighedernes side g�res en indsats for at g�re lokale beslutningstagere opm�rksomme p� eksistensen af en s�dan vidensbase. [Den kommunale indsats (39)]

Vidensbasen kan v�re udgangspunktet for spredningen af de positive erfaringer, der er med fremme af sunde kostvaner og sund livsstil i kommunerne.

Det er ofte ikke s� meget, der skal til for at sikre, at de gode historier spredes. S� vidensdelingen p� omr�det kunne yderligere underst�ttes ved, at der etableres en pulje til finansiering af de omkostninger, der vil v�re forbundet med at videnspersoner fra et lokal omr�de stiller deres viden til r�dighed for andre lokalomr�der.

T�nketanken foresl�r, at der etableres en pulje, der kan finansiere de omkostninger, som m�tte v�re forbundet med en øget vidensdeling mellem lokalomr�derne. [Den kommunale indsats (40)]

T�nketanken finder det v�sentligt, at der som en opf�lgning p� den kommende kommunalreform, hvor kommunerne f�r et øget ansvar for sundhedsfremme, udarbejdes et inspirationsmateriale om, hvordan kommunerne kan l�se opgaven for s� vidt ang�r sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Dette arbejde vil kunne tage afs�t i arbejdet med etableringen af en vidensbase og vil samtidig kunne skabe opm�rksomhed om vidensbasen.

Debatten om, hvilke akt�rer der vil/b�r p�tage sig et medansvar i forhold til den stigende forekomst af overv�gt og usund livsstil, er ofte koncentreret omkring de centrale myndigheder, landsd�kkende organisationer mv. T�nketanken finder det oplagt at styrke dialogen om, hvem der lokalt kan bidrage til at fremme sunde kostvaner og sund livsstil. Der kunne s�ledes afholdes lokale partnerskabsworkshops, der ikke n�dvendigvis beh�ver at v�re arrangeret af de lokale myndigheder. Der kunne ved disse konferencer v�re ekstern deltagelse fra ildsj�le i andre lokalomr�der, som de lokale akt�rer herved kunne f� lejlighed til m�de og blive inspireret af. S�dan workshops vil kunne give anledning til, at der skabes nye lokale partnerskaber.

Lokale ildsj�le kan ikke alene l�fte opgaven med at skabe grobund for en styrket lokal indsats, men de er ofte en foruds�tning herfor. Lokale politikere b�r ligeledes engageres, s�vel som den bredere lokale befolkning. Endvidere skal der skabes engagement og opbakning i de helt n�re omgivelser, n�r det kommer til de konkrete projekter � det g�lder fx for�ldre, b�rn og l�rere ift. initiativer p� skolerne.

Det kan v�re vanskeligt at sikre en tilstrækkelig prioritering af arbejdet med at fremme sunde kostvaner og sund livsstil ift. de mange andre v�sentlige investeringer, som lokalomr�derne st�r overfor at skulle tr�ffe beslutninger om.

Visionen

T�nketanken har opstillet følgende vision for en styrket indsats vedr�rende handlekompetence:

Forbrugeren v�læger en sundere livsstil. Dette sker p� baggrund af trov�rdig og h�ndterbar viden om ernæringsrigtig kost, kostsammens�tning, dagskostbehov, enkel og klar mærkning p� fødevarer, viden om sund livsstil mv. og øget tilg�ngelighed.

Behovet for en indsats

At v�re handlekompetent till�gges her den betydning, at man som individ har viljen og evnen til at handle og v�læge en sundere livsstil.

Mange mennesker bliver forvirrede og skeptiske, i takt med, at sundhedsbudskaberne tilsyneladende hele tiden skifter. F�lægen bliver i v�rste fald, at forbrugeren ryster p� hovedet, og at den enkelte spiser, hvad man bliver mest fristet af uden at bekymre sig om følgerne for helbredet.

Der kan v�re mange grunde til ikke at handle i forhold til sundhedsoplysningen. Eksempler herp� kan v�re, at man tror man allerede lever sundt, at budskabet ikke vedr�rer �n, at budskabet ikke forst�s, at den foresl�ede forandring synes uoverkommelig, eller at man ikke tror, at �ndringen gavner p� kort eller langt sigt.

Ofte m�des den opfattelse, at sund mad er kedelig mad, eller at det er besv�rligt at spise sundt. Samme billede tegner sig vedr�rende fysisk aktivitet, hvor der ofte ses argumenter om, at man ikke har tid, at det er besv�rligt, eller at det er dyrt.

At forbedre forbrugernes kompetencer i forhold til at v�læge sundt i hverdagen er meget v�sentligt. Det handler i h�j grad om at sikre en trov�rdig og forst�elig information om sund mad og livsstil, samt om at aflive mange af de myter, der er om sund mad og fysisk aktivitet, herunder om hvor besv�rligt det er. Det er er behov for at udbrede budskabet om, at det lette velsmagende valg ogs� kan v�re et sundt valg.

Forslag til initiativer/partnerskaber

De officielle budskaber om sunde kostvaner og fysisk aktivitet drukner alt for ofte i den str�m af informationer, som befolkningen bombarderes med fra uofficielle kanaler. Det er ofte meget sv�rt at n� ud til befolkningen, selv med enkelte budskaber. Samtidig opleves en udbredt tilbageholdenhed fra de officielle formidlere af sundhedsoplysninger i forhold til den jungle af r�d og vejledning, der gives til befolkningen fra private akt�rers side om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, om hvilken slankekur, der virker, og hvilken der ikke g�r det, om hvilke kosttilskud, der er behov for at tage osv. Denne jungle af r�d og vejledning g�r det s�rdeles vanskelligt for den enkelte forbruger at tr�ffe det sunde valg.

T�nketanken vil i den sammenh�ng pege p� følgende principper, som kunne danne udgangspunktet for n�rmere overvejelser herom:

- Udokumenterede budskaber, der formidles af private akt�rer om sammenh�ng mellem sundhed, kostvaner og fysisk aktivitet, b�r ikke st� uimodsagt, idet en manglende reaktion underminerer de officielle budskaber og anbefalinger, der er baseret p� dokumenteret viden.

-

Officielle budskaber om ernæring og fysisk aktivitet skal v�re modtagerorienterede, relevante, let forst�elige, overskuelige og trov�rdige. Samtidig er det vigtigt, at m�lgrupperne f�ler, at de budskaber om �nsket adf�rd, der formidles, er opn�elige.

Det er af afg�rende betydning at sikre b�rn den forn�dne handlekompetence, hvis det p� sigt skal lykkes at tilvejebringe en markant forbedring set i forhold til den nuv�rende udvikling, hvor stadig flere bliver overv�gtige. Folkeskolen b�r spille en stor rolle i formidlingen af viden og handlekompetence mht. kostvaner og fysisk aktivitet. Det er vigtigt at inddrage hele familien. B�rn l�rer bedst ved at leve med sund mad i hverdagen, hvorimod megen teori vil v�re nyttel�st.

Der har v�ret en tendens til at nedprioritere hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen. P� flere af landets skoler ligger budgettet for hjemkundskabstimerne p� under 10 kr. pr. elev pr. gang. Det er skolerne selv, der bestemmer, hvor stor en del af det samlede budget, der skal bruges p� hjemkundskabsundervisningen. Det er s�ledes oplagt at bruge hjemkundskabstimerne til at l�re b�rnene om sund kost og rigtig ernæring. En viden, som b�rnene ikke n�dvendigvis f�r med sig hjemmefra.

T�nketanken har selv følgende forslag til forbedringer af hjemkundskabsundervisningen:

- l�replanerne b�r fokuseres p� realistiske m�l i forhold til den tid, der afs�ttes - undervisningen - kunne fx koncentreres om r�varekendskab, smagsoplevelser, ernæringsl�re og f�rdighedstr�ning,

- l�rerne b�r fx gennem efteruddannelse og en øget adgang til nye id�er, v�rkt�jer mv. motiveres til i h�jere grad at br�nde for faget, ligesom l�rerne b�r formidle de officielle anbefalinger,

- undervisningen b�r ogs� i et vist omfang kunne trække p� eksterne ressourcer i forbindelse med temaundervisning,

- der b�r sikres en kobling til den viden, der ligeledes b�r formidles til b�rnene om menneskekroppens fysiologiske behov.

Det er T�nketankens vurdering, at m�ls�tningerne for hjemkundskabsundervisningen b�r v�re at sikre, (1) at b�rnene s� tidligt som muligt blive kompetente til at handle i forhold til deres valg af mad og fysisk aktivitet, idet hjemkundskabsundervisningen suppleres med en undervisning, der sikrer b�rnene en grundl�ggende viden om menneskekroppens fysiologiske behov i forhold til kost og motion, (2) at b�rnene har et minimum af praktiske k�kkenf�rdigheder, n�r de forlader skolen og dermed er rustede til at kunne lave mad til dem selv og andre. Det b�r s�ledes overvejes, om hjemkundskab skal placeres sidst i skoleforl�bet, hvor b�rnene er t�t p� at have brug for det i egen husholdning og/eller f�rst i skoleforl�bet, hvor man lettere kan p�virke vaner.

Som angivet ovenst�ende vurderes det relevant at kombinere undervisningen i hjemkundskab med en øget viden blandt b�rnene om kroppens fysiologiske behov i forhold til kost og motion.

Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling om fysisk aktivitet for b�rn og unge lyder p� minimum en times fysisk aktivitet hver dag. Langt fra alle skoleb�rn lever op til denne anbefaling. Der skal sved p� panden hver eneste skoledag. Fysisk aktivitet skal derfor ikke kun ske i idr�tstimerne, men skal indg� i undervisningen og stimuleres i tilbud i pasningsordninger og fritidstilbud efter skoletid.

T�nketanken foresl�r, at det n�rmere belyses, hvorledes de aktiviteter, der finder sted i skolen, i pasningsordninger og i fritidstilbud, kan bidrage til at sikre, at danske skoleb�rn lever op til de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet. [Skoler (14)]

Under indsatsomr�det motivation har T�nketanken foresl�et et kursusudbud for voksne og b�rn, dels i tilknytning til skolerne og b�rneinstitutionerne, dels i tilknytning til voksenundervisningen. Kursusudbudet b�r naturligvis ogs� omfatte handlekompetence, idet handlekompetence vil v�re en foruds�tning for motivationen til en �ndret kost og livsstil.

Der vurderes at v�re et s�rligt behov for at sikre en øget handlekompetence blandt b�rnefor�ldre, s�ledes at deres handlinger for s� vidt ang�r kost og motion i familien kan indg� som et

positiv element i den p�virkning, for�ldre har p� b�rnenes adf�rd, ogs� senere i voksenlivet. Det b�r som tidligere n�vnt ogs� tilstr�bes, at der ikke er alt for stor uoverensstemmelser mellem det, b�rnene h�rer og oplever p� fx skolen, og det de oplever derhjemme.

T�nketanken foresl�r, at der etableres et partnerskab/informationsnetv�rk mellem offentlige myndigheder, frivillige organisationer, foreninger og erhvervslivet, der kan sikre en koordineret oplysningsindsats i forhold til b�rnefamilierne. En oplysningsindsats indenfor alle de emner, der kan relateres til handlekompetence. En del af denne indsats vil kunne forankres i de foresl�et kurser for for�ldre. [For�ldre og kommende for�ldre (6)]

Der er s�ledes behov for at æge familiernes handlekompetence i retning af at efterleve de officielle kostr�d og for at æge familiernes viden, om hvad sund mad er, hvor meget usundt, der er plads til, herunder hvor meget sodavand der er plads til mv. B�rnefor�ldrene skal høj�lpes til at opleve, at det er sjovt, nemt og nydelsesfuldt at spise sundt med b�rnene. Der vil i indsatsen v�re behov for at stille realistiske forventninger til, hvad familierne kan og ikke kan overkomme i en travl hverdag. Det b�r fx v�re legitimt at v�læge de nemme l�sninger til det varme m�ltid, idet sund convenience skal g�res lettere tilg�ngeligt og acceptabelt.

T�nketanken vurderer, at der b�r v�re grundlag for at etablere en livsstilskonsulentuddannelse, der kombinerer kompetencer indenfor p�dagogik, ernæring, fysioterapi, psykologi og idr�t. Livsstilskonsulenterne kunne fx anvendes som primusmotorer i kommunernes indsats p� omr�det, som konsulenter p� virksomheder, personlige vejledere mv.

Behovet for en indsats

Den teknologiske udvikling har reduceret mere og mere af det fysiske arbejde. Mere end hver tredje voksne dansker har i dag et arbejde, der ikke stiller krav om fysisk aktivitet. Samtidig er der i alle fysisk anstrengende erhverv, udviklet metoder til at lette anstrengelserne. Det er en god udvikling, der afv�rger megen nedslidning, men det stiller krav om andre spisevaner og om fysisk aktivitet i fritiden.

Vi bruger i h�jere grad end tidligere bilen som transportmiddel, og vi tilbringer mere tid foran TV og computer. Den daglige transport til og fra arbejde/skole er ogs� blevet mindre fysisk kr�vende, og hvor det i hjemmet tidligere kr�vede fysisk arbejde at vaske t�j osv., er s�danne aktiviteter i dag udskiftet med vaskemaskiner, tørretumblere og st�vsugere.

For de fleste er en dag uden fysisk aktivitet blevet det bekvemme valg, og det kr�ver et bevidst tilvalg at v�re fysisk aktiv ved fx at tage trappen i stedet for elevatoren eller v�læge cyklen frem for bussen.

Omkring 2/3 af b�rnene i 11-15 �rs alderen lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og ca. hver tredje voksne dansker er i dag fysisk inaktiv.¹²

Fysisk inaktivitet kan blandt andet forklares ved mangel p� fysiske udfordringer i vores omgivelser i dagligdagen.

De sundhedsm�ssige konsekvenserne ved fysisk inaktivitet manifesterer sig tydeligst i den stigende forekomst af overv�gt, idet overv�gt dog langtfra er den eneste sundhedsm�ssige konsekvens af fysisk inaktivitet.

Overv�gt kan meget enkelt stillet op forklares ved en manglende overensstemmelse mellem energiindtag og energiforbrug. Selv om danskernes energiindtag ser ud til at v�re faldet i de senere �r, s� er energiforbruget faldet endnu mere¹³.

Det er de sm� ting i hverdagsrutinerne, der t�ller i det lange l�b og ikke kun at spille fodbold eller badminton en gang om ugen. En stor sundhedsm�ssig gevinst opn�s ved at bytte den stillesiddende tid ud med flere af de sm� hverdagsaktiviteter.

¹² Fra cykelbarometer til tarzanjungle. Sundhedsstyrelsen, 2005. ¹³ Udviklingen i danskernes kost 1985-2001. Danmarks Fødevareforskning 2004.

Selv om man vejer lidt for meget, er der en mindre risiko for at blive syg, hvis man holder sig i god form. Det er mindst lige s� risikabelt i sundhedsm�ssig henseende at v�re slank og passiv, som det er at v�re overv�gtig og aktiv. Fysisk aktivitet kan endvidere spille en rolle for den enkeltes selvv�rd og overskud i hverdagen og muligvis ogs� for overskuddet til at spise sundere.

Det er af afg�rende betydning at t�nke motion ind i hverdagen. N�r fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen, vil det i kombination med sunde madvaner kunne forebygge og afhøj�lpe overv�gt og sv�r overv�gt.

Forslag til initiativer/partnerskaber

Der b�r tilstr�bes attraktive forhold for bev�gelse i alle milj�er, hvor vi f�rdes, fx legepladser, veje, stier, naturomr�der, g�rde og pladser. Vores fysiske rammer skal give os mulighed for at lege og bev�ge os. Det skal v�re et let og naturligt valg at transportere sig selv rundt til fods, p� cykel p� sk�jter mv. i byens eller naturens rum. Friarealer eller aktivitetsomr�der skal udformes, s� b�rn f�r lyst til at lege og bev�ge sig. Det skal v�re udfordrende og sjovt. I Grevinge har man fx anlagt en idr�tslegeplads ved en skole, hvilket har �bnet muligheder for, at arealet kan benyttes hele dagen af b�rnehaveklasserne og skolen elever og af kvarterets b�rn om eftermiddagen og aftenen.

T�nketanken foresl�r, at der i alle v�sentlige opl�g til kommunale beslutninger i relation til vej, park, anl�g, infrastruktur m.fl. skal indg� en sundhedsvurdering. [Den kommunale indsats (44)]

Der b�r g�res mere for at æge trafiksikkerheden for b�rn til og fra skolen. Mere motion til og fra skole og mere trafiksikkerhed er et f�lles anliggende for b�rn, skolen og for�ldre. Skolerne b�r g�re en indsats for at optimere forholdene og indg� i en dialog med for�ldrene og b�rnene herom. Skole, for�ldre, kommuner og det lokale politi b�r g�re en f�lles indsats for at g�re vejen til skolen mere sikker og tryg at f�rdes p�.

B�rnehaveb�rn Der er behov for at æge fokus p� og vilk�rene for fysisk aktivitet i b�rnehaverne. Det er vigtigt, at p�dagogerne er engagerede og motiverede for fysisk aktivitet med b�rnene. De er ofte rollemodeller for b�rnene.

Skovb�rnehaver skaber større aktivitetsniveau. I skovb�rnehaver tilbringer b�rnene dagen i omgivelser med mange naturoplevelser, meget udend�rs plads og deraf følgende gode fysiske udfoldelsesmuligheder. De gode fysiske rammer giver barnet mulighed for selv at v�læge, om det vil v�re sammen med de andre b�rn i større eller mindre grupper.

B�rneBoksen er et konkret eksempel p� et partnerskabsprojekt, der har til form�l at s�tte fokus p� mad og fysisk aktivitet i b�rnehaven. Ideen til partnerskabet stammer fra Det Fede Topm�de, der blev arrangeret af FødevareIndustrien i Dansk Industri i 2005. Der er tale om et initiativ, som er m�lrettet daginstitutioner med b�rn i alderen 3-5 �r. Form�let med initiativet er, at udvikle, lancere og drive et pakkekoncept, der med forskellige temaer inspirerer daginstitutionerne til j�vnligt at gennemf�re lege og aktiviteter med b�rnene. Pakkerne er baseret p� temaer, som fremmer b�rnenes forst�else af vigtigheden af fysisk aktivitet, ernæringsrigtig kost, sociale kompetencer og personlig hygiejne i hverdagen. Pakkerne vil kunne bidrage til at st�tte op omkring p�dagogiske l�rerplaner til dagtilbud. I partnerskabsprojektet deltager Fødevarestyrelsen, FDB, EFKOS ApS, FødevareIndustrien, Suhrs og Danmarks Fødevareforskning. Forprojektet forventes afsluttet i januar 2006, hvorefter projektet s�ges etableret i en fors�gsperiode p� minimum 2 �r.

Skoleb�rn Det er behov for at t�nke fysisk bev�gelse ind i b�rnenes dag i skolen, i skolefritidsordninger, i ungdomsklubberne mv., hvor b�rn og unge tilbringer mange af ugens timer. Skoleb�rns deltagelse i idr�t og anden fysisk aktivitet i fritiden varierer og afh�nger bl.a. af social baggrund, alder, k�n, kultur, fysiske foruds�tninger mv. Derfor b�r skolerne og skolefritidsordningerne spille en v�sentlig rolle ift. b�rn og unges fysiske udfoldelser, da de alene kan n� de fleste b�rn og unge.

Der er behov for at sikre plads til mere bev�gelsesaktivitet i l�bet af skoledagen, uden at sv�kke den �vrige undervisning. Det er T�nketankens vurdering, at der b�r v�re rum for mere bev�gelsesaktivitet i undervisningen. En øget prioritering af b�de kost og bev�gelse i skoledagen vil muligvis endda kunne have en positiv effekt p� b�rnenes indl�ring¹⁴.

SFO og skole kan indg� samarbejder om at f� mere bev�gelse ind i hverdagen. Mere fysisk aktivitet hver dag � mere end 1 time hver dag. Fysisk aktivitet skal v�re sjovt og oplevelsesrigt at udf�re.

I Sverige har man tydeliggjort skolens ansvar for at tilbyde eleverne regelm�ssig fysisk aktivitet gennem et till�g i l�replanerne. Daglige g�ture er den mest almindelige forekommende aktivitet. Turene anvendes p� forskellig vis i skolearbejdet.

¹⁴ Der foreligger ikke nogen entydig videnskabelig dokumentation for sammenh�ngen mellem fysisk aktivitet og evnen til at koncentrere sig i timerne, men flere unders�gelser tyder p� en sammenh�ng.

T�nketanken har opstillet følgende id�er til, hvorledes fysisk aktivitet kan fremmes p� skolerne:

- Fysisk aktivitet t�nkes ind i skolernes boglige fag i form af fx orienteringsl�b med opgaver undervejs,

- Skoleg�rden indrettes med mange forskellige og alsidige lege- og aktivitetsomr�der - i forbindelse med renovering af en eksisterende skoleg�rd b�r der t�nkes bredt og fx f� gjort g�rden til en idr�tslegeplads, der ogs� er �ben uden for skoletiden.

- De indend�rs rammer i skolerne b�r ogs� inspirere til fysisk aktivitet, fx musikrum til bev�gelse og dans, puderum, hvor b�rnene kan boltre sig mv.

- �n eller flere l�rere kan v�re igangs�ttere for leg og bev�gelse i frikvartererne � den traditionelle g�rdvagt kunne blive en �aktivitets igangs�tter�

- Frikvartererne kan g�res l�ngere ved fx at indf�re flere dobbelttimer

T�nketanken vurderer, at kvaliteten af idr�tstimerne i skolerne er svingende og muligvis er antallet af timer afsat til idr�t for f�.¹⁵.

Det er T�nketankens vurdering, at fokus p� fysisk aktivitet b�r æges betydeligt i SFO�erne, s�ledes at det sikres, at alle b�rnene er fysisk aktive en del af tiden i SFO�en.

De unge Den fysiske aktivitet i barndommen er for det store flertals vedkommende indlagt i de rammer og institutioner, som b�rnene f�rdes i � familien, skolen, SFO�n, idr�ts- og fritidsklubberne. I ungdommen bliver det at v�re fysisk aktiv eller ej i langt h�jere grad en selvst�ndig beslutning, som den enkelte unge v�læger. En beslutning, der er højulpet godt p� vej af det milj�, der omgiver den unge.

Fra flere unders�gelser ved man, at der sker et stort frafald fra klub- og foreningsidr�tten efter 15-�rs alderen. En helhøjertet indsats p� skoleomr�det vil m�ske kunne hindre problemerne med det store frafald i teenage�rene.

En s�rlig indsats over for m�lgruppen 20-25 �r vil muligvis kunne f� en langt større effekt end tidligere vurderet. Der er meget der tyder p�, at den kritiske alder for at f�re en aktiv livsstil livet igennem er knyttet til det fysiske aktivitetsm�nster i 25-�rsalderen. Er man fysisk in

¹⁵ Inklusion af b�rn i fysisk aktivitet � gennem idr�tsundervisningen. Masterafhandling p� Institut for Idr�t, K�benhavns Universitet, juli 2005.

aktiv i denne alder, forts�tter det almindeligvis resten af livet.¹⁶ Unge i 20-25 �rs alderen er formentlig ikke s� tiltrukket af sportsforeningslivet, men vil muligvis kunne tiltrækkes af mere �smarte� tilbud om fysisk aktivitet � som fx beach volley, street basket, rullesk�jter mv. �lborg har fx Europas l�ngste rullesk�jtel�jpe p� 12 km.

T�nketanken foresl�r, at der i lokalomr�derne, evt. i samarbejde med lokale erhvervsdrivende, tages initiativer i retning af at fremme udbudet og rammerne for mere �smarte� fysiske udfoldelsesmuligheder, der kan tiltrække de �ldre unge, fx beach volley, street basket, rullesk�jte l�jper/baner, sk�jtebaner mv. [B�rn og unge i �vrigt (24)]

Hvis det skal lykkes at skabe bedre fysiske rammer for bev�gelse, er det en vigtig foruds�tning, at lokale ildsj�le, organisationer, planl�ggere og myndigheder er engagerede. Emnet foruds�tter et tv�rsektorielt samarbejde i kommunerne mellem Sundhedsforvaltning, Skoleforvaltning, Kultur- og Fritidsforvaltning og Teknik- og Milj�forvaltning, mv.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et id�katalog om fysiske rammer, der fremmer bev�gelse (Fra cykelbarometer til tarzanjungle, februar 2005). Sundhedsstyrelsen �nsker med kataloget at skabe opm�rksomhed om emnet og formidle erfaringer fra bl.a. kommuner, arbejdspladser og skovdistrikter.

¹⁶ B. Elverdam og A. S. S�rensen. Den sunde familie � den sunde krop 2003, 1. udgave, side 107.

Behovet for en indsats

Danskernes livsstil har �ndret sig markant i de seneste 50 �r. �ndringen i livsstil ses i disse �r blandt andet som en markant stigning i livsstilsbetingede sygdomme. Flere er mindre fysisk aktive, og samtidig er kostvanerne �ndret i takt med, at udvalæget og tilg�ngeligheden af fødevarer er blevet stadig større, og befolkningens velstand er steget.

For at forbedre befolkningens velfærd og reducere forekomsten af en bred vifte af livsstilsrelaterede sygdomme er der behov for at iv�rks�tte en tv�rg�ende forskningsindsats, som kan skabe et vidensfundament til at fremme sunde kost- og livsstilsvaner i befolkningen.

Forbruget af fødevarer har stor betydning for befolkningens ernærings- og sundhedstilstand. Nogle af de store civilisationssygdomme som diabetes og højerte-karsygdomme, der bl.a. er relateret til den stigende forekomst af overv�gt, skyldes et uheldigt samspil mellem flere livsstilsfaktorer, hvor kostvaner og daglig motion er blandt de vigtigste. Med henblik p� at forbedre befolkningens ernærings- og sundhedstilstand er der udover viden om fødevarers reelle p�virkning af sundheden brug for viden om drivkr�fterne bag sammens�tningen af fødevareforbruget hos befolkningen.

Der er behov for helhedsorienterede analyser, hvor social baggrund, kulturelle forhold og andre sociologiske og psykologiske faktorer inddrages. Ligeledes er der behov for yderligere forskning om forebyggelsesmetoder, som p�virker forbrugeradf�rden s� som ernæringspolitiske tiltag, �konomi, holdninger, markedsstruktur og p�virkninger via reklamer og kostr�d.

T�nketankens forslag til initiativer/partnerskaber

Med afs�t i det vurderede behov eftersp�rger T�nketanken en øget forskningsindsats.

T�nketanken foresl�r, at der i det tv�rg�ende forskningsprogram om sammenh�ngen mellem fødevarer, ernæring og sundhed¹⁷ afs�ttes ressourcer at belyse, dels sammenh�ngen mellem kost, motion og livsstilssygdomme, dels den motivationelle, psykologiske og sociale sammenh�ng mellem spise- og motionsvaner, samt forbrugeradf�rd. [Forskning og udvikling (46)]

¹⁷ I regi af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Det Strategiske Forskningsr�ds Programkomite for Fødevarer og Sundhed og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Side 40/44

T�nketanken foresl�r mere specifikt, at der afs�ttes midler til forskning indenfor:

- Sammenh�ngen mellem ernæring, sundhedsopfattelse, milj�opfattelse, risikoviden, privat�konomi samt livsstil, indk�bsvaner, tilg�ngelighed og forbrug af fødevarer

- Biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale faktorer bag spisevaner og forekomsten af fødevarerelaterede sygdomme

- Mad og socialisering

-

Effekt af sundhedsanprisninger og n�ringsstofberigelser p� forbrugernes ernæring, kostvalg og sundhedsopfattelse

- Betydning af markedsf�ring og mediep�virkning p� forbrugeradf�rd

- Samfundsm�ssige konsekvenser af fødevarerelaterede livsstilssygdomme. [Forskning og udvikling (47)]

Om behovet for anvendelsen af politiske styringsinstrumenter

Politiske virkemidler kan opdeles i to omr�der. De der sigter mod oplysning til borgerne, undervisning, tilvejebringelse af viden og behandling og forebyggelse af sygdom, og de der fasts�tter de overordnede rammer for udfoldelsesmuligheder og k�bsmuligheder.

T�nketanken har under de �vrige indsatsomr�der opfordret til og foresl�et initiativer, der kr�ver politisk styring og politiske initiativer. Politiske beslutninger fastl�gger rammerne for det samfund, hvor indenfor landets borgere agerer, idet der ikke er nogen tvivl om, at borgerne i h�j grad selv bestemmer, hvorledes de v�læger at agere indenfor disse rammer. Rammerne har ikke desto mindre betydning for de valg, borgerne tr�ffer, ogs� n�r det ang�r livsstil. T�nketanken, der har forholdt sig til problemer og l�sningsmuligheder indenfor udvalgte indsatsomr�der, har derfor ogs� �nsket at pege p� behovet for is�r strukturelle initiativer, der ikke n�dvendigvis har med partnerskaber at g�re, men som vurderes vigtige for at skabe de n�dvendige rammer for forandringer.

De politiske rammer, der fastl�gges for embedsm�ndene og lederne i det offentlige, har stor betydning, hvis der skal opn�s v�sentlige resultater i indsatsen gennem partnerskaber. Der er behov for større man�vrefrihed og flere ressourcer.

T�nketanken har udover behovet for strukturelle initiativer ogs� dr�ftet sp�rgsm�let om anvendelse af afgifter som et politisk styringsinstrument set i forhold til forbrugernes valg af �sunde� og �mindre sunde� fødevarer.

Ern�ringsr�det har i dets opl�g til en forebyggelsesindsats med overv�gt, �Den danske overv�gtsepidemi� (2002), p�peget, at der kan l�gges afgift p� �usunde� fødevarer, mens der kan gives st�tte til �sunde� fødevarer. Sundhedsstyrelsen omtaler ligeledes �konomiske virkemidler i �Opl�g til en national handlingsplan mod sv�r overv�gt� (2003).

Mens en del af de �vrige EU lande har foretaget en generel momsneds�ttelse p� alle fødevarer, g�r diskussionen i Danmark mere p�, om man ved at neds�tte momsen p� visse fødevarer, kan f� danskerne til at spise sundt. I en rapport fra den danske �task force on obesity� (den danske overv�gts-arbejdsgruppe) anbefales bl.a., at prisstyring tages i brug for at bremse overv�gts-epidemien. Da forekomsten af overv�gt er st�rst blandt de laveste indkomstgrup-per, kan en lavere moms p� ernæringsrigtige fødevarer v�re en metode til at fremme det sunde valg.

Der er dog kun begr�nset viden om, hvordan �ndringer i priser og husholdningernes indkomst p�virker fødevareeftersp�rgslen indenfor forskellige typer af husholdninger. Ligeledes mangler der viden om, i hvilket omfang de enkelte fødevarer erstattes af andre, n�r priserne �ndrer sig. Viden om fødevareeftersp�rgslens pris- og budgetf�lsomhed for forskellige sociodemografiske grupper er essentiel for vurderingen af effekten af en eventuel gennemf�relse af nye sundhedspolitiske tiltag baseret p� prismekanismerne. Fødevare�konomisk Institut har udarbejdet en forel�big vurdering af momsdifferentiering p� fødevarer som et styringsredskab. Generelt finder Fødevare�konomisk Institut, at der er en ernæringsm�ssig positiv effekt for n�sten alle sociodemografiske grupper ved en samtidig �ndring i momsen p� forskellige fødevarer.

T�nketanken har udover afgiftssp�rgsm�let ogs� dr�ftet behovet for andre politiske styringsinstrumenter, der kan knyttes til lovgivningen om markedsf�ring og salg af fødevarer, hvoraf en del er reguleret p� EU-niveau.

F�lægende emner har s�ledes bl.a. v�ret dr�ftet: obligatorisk n�ringsdeklaration, ernæringsmærkning, anprisninger i tilknytning til fødevarer, TV reklamer og markedsf�ring, markedsf�ring over for b�rn, vildledning, evt. begr�nsninger i salæget af ikke ernæringsrigtige fødevarer i offentlige institutioner.

Forslag til initiativer

Det er T�nketankens opfattelse, at det nuv�rende vidensgrundlag om afgifter som styringsinstrument b�r udbygges. Ligesom der er behov for en n�rmere vurdering af, om de evt. samfunds�konomiske omkostninger ved en afgiftsoml�gning vil st� m�l med de effekter, der kan forventes opn�et.

T�nketanken har v�ret delt i diskussionen om afgifter som politisk styringsinstrument i forhold til kostvaner.

T�nketanken er imidlertid enig om, at politiske styringsinstrumenter p� en lang række omr�der, herunder p� skatte og afgiftsomr�det, direkte eller indirekte p�virker befolkningens valg, for s� vidt ang�r kostvaner og fysisk aktivitet.

Set i lyset af de meget store samfundsm�ssige omkostninger, der kan knyttes til overv�gt, d�rlige kostvaner og mangel p� fysisk aktivitet, finder T�nketanken det relevant, at det bliver n�rmere overvejet, om der b�r foretages sundhedsvurderinger af alle nye lovgivningsinitiativer, p� lige fod med de vurderinger, der foretages af de �konomiske og milj�m�ssige konsekvenser ved ny lovgivning. Kan en ny lovgivning fx t�nkes at have konsekvenser for borgernes valg af fødevarer, transport, fritidsaktiviteter mv.

Et s�dant krav vil evt. kunne begr�nses til udvalgte lovgivningsomr�der. Inspiration til identifikation af s�danne omr�der kan hentes i Sundhedsstyrelsens opl�g til handlingsplan for bek�mpelse af sv�r overv�gt.

T�nketanken vurderer, at mærkningen af fødevarerne kan p�virke forbrugernes valg af fødevarer.

For s� vidt afg�r ernæringsmærkning, anprisning mv. henvises disse dr�ftelser til de arbejdsgrupper, der er nedsat om disse emner.

T�nketanken n�rer ingen tvivl om, at markedsf�ringen af fødevarer, herunder overfor b�rn, p�virker forbrugsvalæget. T�nketanken vurderer, at der er behov for en adf�rdstilpasning p� omr�det, navnlig n�r det kommer til markedsf�ringen af �usunde� fødevarer overfor b�rn. T�nketanken har noteret sig, at regeringen har besluttet at give Fødevareindustrien en mulighed for at udvise ansvarlighed p� omr�det gennem selvregulering, idet regeringen i EU-regi vil arbejde for lovgivning p� omr�det, hvis industrien ikke udviser tilstrækkelig ansvarlighed.