Retter med hakket kød af svin og okse kan godt se helt gennemstegte ud, selvom temperaturen i kødet ikke er blevet høj nok til, at eventuelle sygdomsbakterier er slået ihjel.

For at sikre at ovnretter som fx farsbrød er gennemstegte, bør man bruge stegetermometer. Hakkebøffer, som steges på panden, skal som hovedregel stege i 13-15 minutter for at alle bakterier i kødet er slået ihjel (bøffer af 125 gram kød og ca. 2 cm tykke).

Hele kødstykker som oksestege eller flæske stege indeholder som regel kun bakterier på overfladen. Derfor behøver hele stege ikke at være gennemstegt.

Hvis man skal holde mad varm et stykke tid, skal den hele tiden holdes rygende varm. Hvis temperaturen kommer under 65°C kan bakterier og bakteriesporer begynde at vokse.

I en mikrobølægeovn fordeler varmen sig forskelligt i retten. Derfor skal maden stå og hvile nogle minutter efter, at den er taget ud af mikrobølægeovnen, så varmen fordeler sig i hele portionen. Større stykker kød og stege skal hvile i 15 minutter.

Køl af

Når mad opbevares koldt og nedkøles hurtigt, stopper vækst af de fleste bakterier. Bakterier formerer sig langsomt ved 5°C og derunder. Derfor må der højst være 5°C de steder i køleskabet, hvor der opbevares letfordærvelige fødevarer som kød, pålæg, middagsrester og mælk.

Letfordærvelige fødevarer skal i køleskab hurtigst muligt efter indkøb.

VASK HÆNDER

Det er vigtigt at vaske hænder: Inden man går igang med madlavning Når man har rørt ved en råvare og skal igang med tilberedning af den næste.

Spred ikke bakterier

Bakterier kan spredes mellem de forskellige fødevarer på køkkenbordet og i køleskabet. Derfor er det vigtigt at holde fødevarerne adskilt, både under opbevaring og ved tilberedning.

Det er vigtigt at bruge forskellige skærebrætter og knive til de forskellige råvarer og at vaske hænder, når man har rørt ved én råvare og skal i gang med den næste.

Det er særlig vigtigt at undgå at sprede bakterier fra rå fødevarer til mad, som er klar til at blive spist. Hvis man ikke er omhyggelig med at skifte skærebræt og vaske hænder, kan der fx overføres bakterier fra en rå kylling til en grøn salat, som ikke skal varmes igennem inden den spises. Man kan så risikere at blive syg af salaten.

Spred ikke virus

Hvis man er syg og kan smitte via fødevarer, bør man ikke lave mad til andre. Fx hvis man kaster op, har diarré, hudproblemer eller halsbetændelse. Den mest almindelige sygdom med opkastning og diarré er ”Roskildesyge”, som er et meget smitsomt norovirus. Man skal ikke lave mad til andre, mens man har Roskildesyge og i op til 2 døgn efter, at symptomerne er stoppet. Når man spiser mad fra buffet, er det vigtigt med god håndhygiejne, og at man ikke rører ved maden, da smitte også kan ske fra en spisegæst til andre via buffetmaden.

Opbevaring af fødevarer

Hovedreglen er, at en fødevare skal opbevares samme sted i køkkenet, som i butikken – så længe emballagen ikke er åbnet. Når en fødevareemballage er åbnet, skal mange varer i køleskab og måske over i en anden emballage.

Letfordærvelige fødevarer som råt kød, pålæg, mælk og rester fra frokost og aftensmad, skal opbevares i køleskab ved højst 5°C.

Mange frugter og grønsager holder sig også bedst ved opbevaring i køle- eller svaleskab.

Produkter som gryn, mel, brød, rosiner og mad på dåser og flasker, der ikke er åbnet, kan opbevares ved stuetemperatur, ca. 20°C.

Fødevarestyrelsen

Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

4ELEFON�

www.fvst.dk

¥&’DEVARESTYRELSEN/KTOBERUDGAVEs$ESIGNESSENSEN.COMs&OTO,ARS"AHL,ARS7ITTROCK,ENNART3’GÍRD(’YERs"ESTILLINGSNUMMER Denne pjece findes kun elektronisk